Når ansigtet tabes

Ansigtstab, en nøglefaktor i visse kulturer, men så sandelig også en faktor i vores arbejds- og privatliv og måske endda en faktor, som vi tillægger for lille betydning.

Kender du ikke det, at arbejdskolegaen holder voldsomt hårdt på sandheden, insisterer på at kende sandheden, hele sandheden og intet andet end sandheden, for så at blive mødt med et leksikon der dokumenterer det modsatte ……… eller hustruen/manden som kobberrød i hovedet siger “Jeg hader når du flytter mine ting uden at fortælle mig det” og 2 minutter senere finder det forsvundne på bagsædet i egen bil?!

Lige dér har vi som bliver udsatte for ovenstående et valg ……….

Vi kan vælge at feje det af med et “Pyt, det kunne ske for alle“, smile og give vedkommende et klap på skulderen og derefter starte en samtale med vedkommende om noget helt andet.

Vi kan også vælge, at rulle rundt på gulvet af grin skrigende “Tåååååååbeeeeeee, du er da den største klovn på jord!” og se præcis dér sker skaden: Vedkommende som tog så gruelig fejl taber ansigt og lider et kæmpe ærestab.

Nogen vil her tænke: Godt for ham/hende, for vedkommende var da godt nok en klovn – muligvis, men det ved vedkommende jo godt selv nu, så der er ingen grund til, at gnide det rundt i ansigtet og være skadefro.

Når dette ansigt tabes, så kan det være vældig svært, at komme tilbage i relationen, komme derhen hvor “vi” var inden situationen udspillede sig og derfor er det vigtigt, at vi altid efterlader bare en liiiiille biiiiitte kattelem, som “tåben” kan komme ud af UDEN at tabe ansigt. Det er omvendt også vigtigt, at Kloge-Åge selv er opmærksom på, at kattelemmen byder sig og tager ansvar for, at komme ud af denne, så relationen bevares. Lidt populært kunne man sige, at alle parter har ansvar for, at ingen taber ansigt, så relationen kan bevares konfligten til trods.

Nogen vil så her sige: “Nå ja, men jeg kan jo altid sige undskyld og så er den ged vel på alle måder barberet!!” – næh, det er den så faktisk ikke, for kollegaen eller samleveren der fx er blevet kaldt grimme ting, får jo ikke disse udgydelser ud af systemet bare fordi der bliver sagt undskyld. Nope, nix, keine, det verbale overgreb er stadig i effekt for vedkommende.

Derfor: Hav altid ansigtstabet i baghovedet i dine dialoger med omgivelserne. Lær at sige/tænke “Pyt” (hoooold nu fest, hvor tog det mig mange år – tak Henriette for den læring) og hjælp altid den der trådte ved siden af videre.

Kig på det japanske samfund og deres bukkemani – det handler alt sammen om respekt for dem som er højere i systemet end én selv og dermed anerkendelse af deres værdi og ansigt. Det kan være uddannelsesmæssigt, aldersmæssigt, arbejdsmæssigt mv mv mv. Formen har dog også sit drawback i og med, at Japanerne ikke har lært at sige “Pyt” og derfor kan dette ikke-taben-ansigt også betyde, at der sker en beslutningsangst, for tænk nu hvis man traf den forkerte beslutning og tabte ansigt …………….

 

jap_bow

 

 

 

Reklamer

Bliver Ukraine sigselv efter WM2012 i fodbold

Sidder bare og tænker lidt ………

Bliver Ukraine sig selv efter VM2012 i fodbold, som de jo skal afholde sammen med et par andre lande (Polen?, Ungarn?)? Min tanke er bare, at efter man har kørt Hotel- og Restaurationspersonalet igennem engelsk-maskinen, så alle kan tale dette universelle sprog, så mangler vi nærmest kun, at få disse til at indføre Euro istedet for Grivnia og så er det helt lige meget, om man er i Pervomaysk eller Firenze, samme sprog samme møntfod (well, næsten, u get the picture) ……..

Der er da noget fascinerende, nærmest smukt ved, at man siger “Jambo” i Afrika (“Hej”, “Goddag”) og bruger en eller anden møntfod jeg ikke lige kan huske hvad er – hvorfor skal det hele være så ensrettet og “kartoffel kartoffel” (as in “samo samo” eller potáto, potato”) – jeg kan til nød acceptere et “Hello” i Ukraine, men jeg vil så absolut foretrække “Dobredin” – jeg VIL have farverighed, jeg VIL have foranderlighed, jeg NÆGTER at stille mig tilfreds med “One Size Fits All” ……….

Det muligt, at mail trækker polerne tættere sammen og gør verden mindre, men dette uagtet, så tager vi slet, slet, slet ikke skade af, at lære andre sprog, lære andre kulturer samt lære, at der er forskel på “nord og syd”, “øst og vest” – vi behøver ikke være så f’ing ens alle sammen – i fald jeg skulle være så heldig, at komme til Afrika med fx Røde Kors, så vil jeg da gøre alt hvad jeg kan for, at lære hver eneste der taler Swahili, at i mit land hedder ting noget helt andet. Det gør nok, desværre?!, ikke en verden til forskel for den enkelte Afrikaner, men det gør en verden til forskel for mig ……….. og måske over tid, også DIG!!!

Jambo!