Jeg holder af hverdagen ……

Hverdagens komme efter en lang ferie er for mange en barsk omgang, ikke for mig! Jeg glæder mig til min hverdag, glæder mig til arbejdet og kollegerne, glæder mig til mine udfordringer og opgaver, såvel på arbejdet og på “arbejdet” :-)

 

Jeg holder af hverdagen

Mest af alt holder jeg af hverdagen
Den langsomme opvågnen til den kendte udsigt
der alligevel ikke er helt så kendt
Familiens på en gang fortrolige og efter søvnens fjernhed fremmede ansigter

Morgenkyssene
Postens smæld i entréen
Kaffelugten
Den rituelle vandring til købmanden om hjørnet efter mælk, cigaretter, aviser –
Jeg holder af hverdagen
Selv gennem alle dens irritationer
Bussen der skramler udenfor på gaden
Telefonen der uafladelig forstyrrer det smukkeste, blankeste stillestående ingenting i mit akvarium
Fuglene der pipper fra deres bur
Den gamle nabo der ser forbi
Ungen der skal hentes i børnehaven netop som man er kommet i gang ………

Dan Turèll

 

En sommerferie er bragt til ende og dagligdagen indfinder sig atter – jeg holder af hverdagen – en dagligdag som på alle måder indeholder så mange ting og facetter, som jeg holder så umådelig meget af. Ungerne, huset, hustruen, arbejdet, opgaverne, kollegerne, chefen, udfordringerne, husets vovse, mine tours, foredragene, fotoopgaverne, presseopgaverne …… kort sagt: det hele :-)

Jo jooo, bevares, der er da nogle gange også lidt for meget fart på, lidt for mange ting der skal klares inden en given deadline, men er det ikke bare sådan, når man har mange jern i ilden? Jeg holder af hverdagen!

I skrivende stund er der 4 uger til jeg rejser til Japan med de fantastiske oplevelser Tokyo byder på og de skræmmende scenarier og skæbneberetninger som findes i Fukushima. Der er 17 måneder til jeg skal bestige Kilimanjaro ……… hov, hvor kom den nu fra? Jo jooo, den er god nok, næste projekt er allerede lagt i støbeskeen til gennemførelse i Januar 2016, hvor jeg rejser den lange vej til Tanzania og tager turen op “af den lille bakke”. Når dette projekt igangsættes allerede nu, så skyldes det blot, at der stilles visse formskrav for, at man har rimelig chance for at nå top-site. Lad mig være ærlig omkring det, jeg bevæger mig i risikozonen for et slagtilfælde, hvis jeg skulle løbe efter en bus – well, det er nok ikke helt sandt, jeg holder vældig meget af sport, særligt hvis det sendes på en kanal uden reklamesegmenter :-)

Selvfølgelig ville jeg ikke få et slagtilfælde, jeg har bare ikke nogen kondi, til gengæld har jeg muskler som en vandmand og DET skal der laves om på, hvis jeg vil til toppen af det lille bjerg og derfor skal jeg starte træningen allerede nu. Jeg er derfor nu i gang med at gå i dialog med folk og organisationer, som gerne vil tage del i denne proces, at gå fra Sofaløve til Muskelbundt :-)

Som du kan læse, så glææææder jeg mig til min hverdag atter kommer igang og jeg håber, at det samme gør sig gældende for dig.

 

Dette var egentlig blot et lille varsel om, at du snart kan vente dig mere fra min hånd, mere om Japanturen, mere fra Japan, noget om den kommende Kilimanjarotur og meget meget mere ………. men nu er du advaret :-)

Reklamer

Du får det som jeg ser det, når jeg ser det eller er i det ………..

Konceptet bag daneontour er, at fortælle hvad der sker, når det sker og som det opleves – dette er uanset, om det er fysiske handlinger der opleves eller tanker som tænkes, både når de er gode og glade, men også når de er tvivlende og filosoferende. Det er et “all in”-koncept på godt og ondt. Når dette bringes i hu nu skyldes det, at jeg er kommet i kontakt med en Amerikaner som medvirker til, at trække grænserne mellem godt og ondt endnu hårdere op og så bliver jeg ramt af usikkerhed og tvivl – kan jeg nu gøre dette godt nok, kan jeg overhoved fortælle denne historie fair og rimelig?!

På nettet fandt jeg en artikel i dag om “menige” japaners frygt for, at blive glemt i forbindelse fukushimasagen. Artiklen beskrev frygten for, at regeringens nedtoning af sagen ville lykkes i et omfang, hvor de genhusede japanere blev glemt og efterladt hvor de nu er.

Min første tanke var noget i stil med “wauw, insights og data, en endnu en vinkel på den historie jeg gerne vil fortælle.

Fukushima-Daiichi-Nuclear-Plant_photo_mediumMin anden tanke var mere i boldgaden “Paniiiiiiiiik”. Panik fordi det bliver tydeligere og tydeligere hvilke kræfter jeg er oppe i mod, hvilke kræfter der agerer på begge sider af den objektive sandheds tynde tynde knivsæg.

Den japanske regering vil med stor sandsynlighed forsøge at overbevise mig om, at jeg med fuld tryghed kan spise frisk sushi fra gulvet på “Fukushima Dai-ichi” værket.

Den anden front vil givetvis forsøge at overbevise mig om, at ulykken var så stor og omfangsrig, at jeg blot ved at berøre gulvet i Narita Airport (220km i fugleflugt Fukushima) kan jeg lige så godt overveje, at begå seppuku med det samme, for mit liv er alligevel på alle måder slut og overstået!!

Det er logisk klart, at sandheden ligger et sted midt imellem, men alligevel også noget som sætter en spire af tvivl i forhold til, om dette er så eklatant dumt, at det nærmest burde forbydes ………… jeg bliver så sandelig også ramt af ydmyghed og/eller kompetenceusikkerhed i forhold til, om dette er så laaaaaangt over mit hoved, såvel fatteevne- som formidlingskompetencemæssigt, at jeg skulle lade være, da jeg måske også kan gøre mere skade en gavn. Tvivlen gnaver i mig!

Fronterne gøres samtidigt usikre, når den ene front skriver, at baggrundsstrålingen i Fukushima Ciy er lavere end den er i Tokyo 238km væk, mens den anden front skriver, at alt fødevareproduktion i hele Fukushimaregionen burde forbydes ved lov.

I et blogindlæg jeg skrev for ca 10 månedersiden om “Ydmyghed vs Selvsikkerhed – Den evige kamp ……. ” (http://daneontour.dk/2012/08/22/ydmyghed-vs-selvsikkerhed-den-evige-kamp/) og derfra tillader jeg lige, at genbruge en lille stump:

“Woopie Goldberg holdt en gang et standupshow på “The Met”, hvor hendes karakter var den afvænnede stofmisbruger “Fontain”, som mq1havde svært ved at forstå verden, fordi denne nu skulle opleves clean. Der kommer bl.a. nogle udlæg mod Betty Ford (hende med klinikken), fordi hun vist på den tid var kommet med nogle udtalelser om, at stofmisbrugere da bare kunne sige nej.

Woopie kommer igennem hele forestilingen forbilledligt og “Fontain” bliver ved med at vende tilbage til, at hun nu ser verden gennem nye og renere øjne og konstaterer også løbende omkring disse observationer, at hun er i tvivl om, om den “nye” verden reelt er bedre end en verden set gennem narkoens tåger. Dette tvivl kommer ofte til udtryk med sætningen “Betty (udtalt “bætai”), Im in doubt!!” …….. og sådan har jeg det ift mine foredrag konstaaaaant (uden, at der er nogen sammenligning iøvrigt med narkotåger eller det bare, at sige nej)!!”

 

Se, sådan sidder jeg og har det lige nu!! “Betty, Im in doubt!!!” Misforstå mig endelig ikke, jeg gør det sq, no doubt, men tvivlen er der big time – og på mange måder handler dette projekt også om dette, at acceptere sin tvivl og komme igennem den til den anden side.

I fald ovenstående analogi med Fontaine ikke gik rent ind, så kan du dyrke temaet her – fantastisk show, ville gerne have været der:

Artiklen jeg refererer til i starten af dette indlæg betyder vel reelt blot når alt kommer til alt, at der er endnu en vinkel der skal forsøges afklaret – først var det kun de forladte byer, så blev det de forladte byer og måske værket – nu er vi så ved de forladte byer og måske værket, men så sandelig også de evakuerede beboere, hvis jeg kan finde dem.

For hver eneste lille teske man får gravet ned i denne historie åbner sig en underjordisk hule af nye usikkerheder og informationer, på en god dag: Fantastik – på en dårlig dag: “Holyyyyy shit, hvad har jeg nu rodet mig ud i” ;-)

 

Tillad mig, at jeg runder ovenstående af med et lille citat fra Shogun, som jeg så’n helt tilfældigt dyrker for tiden:

 

A mans faith is a mans faith and life is but an illusion

 

 

Kort opsamlingsstatus

Tokyo-Hotel-Horidome-Villa-Hotel-Exterior-1-DEFPuha, det er en hård omgang ikke at vide, om man kommer afsted eller ej – omvendt, så er det jo også en del af den feeeeede oplevelse når/hvis det så endelig lykkedes ;-)

Siden sidst er der sket en masse, hotellet er booket (se det evt. her) og der arbejdes på højtryk for, at få de fornødne aftaler i hus, så der kan skaffes adgang til den lukkede zone omkring Fukushimaværket. Men det har været nervepirrende 3 uger!

 

**** Rewinding time ****

 

Glæden var jo stor, da Mr Sam var game på, at tage med ud og erobre Japan – lige så stor var skuffelsen, da jeg et par dage senere får en sms fra ham om, at han liiiiige skulle koordinere indsatsen med fruen og endnu værre blev det, da det pludselig ikke er sikkert han kan tage med alligevel, da ham og fruen har en aftale i Frankrig den 8.-14. september, som ligger præcis i perioden for MIN tur, nemlig 10.-20. september, da dette skal indpasses i forhold til mit almindelige dagligdags arbejde.

Mr Sam skulle derfor i dialog med fruen og med dem de skulle besøge for at se, om dette evt kunne flyttes til det senere tidspunkt …….. det kunne det ikke :-(  Dét var sq ikke nogen super dag, da det jo på alle måder jvnf min kære hustrus veto jo satte turen i dén grad i fare!! Jeg spurgte Sam, hvornår han så kunne tage til Japan og at September stort set var det eneste tidspunkt det kunne lade sig gøre på – det fik jeg ikke svar på. Lettere provokerende skrev jeg til ham, om han så kunne rejse den 15/9 – antagende, at det måtte da udløse et hurtigt nej og dermed respons, men niks, der var helt lyddødt???

Jeg får pludselig en sms fra Sam om, at han er ked af at han ikke har svaret, men han knokler med et sprunget vandrør i huset, men han nok skal vende tilbage snarest muligt. Lidt egoist er man vel, så jeg tænkte ved mig selv: “Jo jo, du har sprængt vandrør og det er da vældig trist, MEN SÅ KAN DU VEL TALE KONEN OM DATOER SAMTIDIG!!!!“. Erkendt, det var ikke særlig sympatisk af mig, men jeg var sq under pres!

I går kom der så endelig bud fra Mr. Sam via WhatsApp – den så ud som følger:

WA-Sam 1

 

Helt ærligt, og tilgiv mit franske, så var min første tanke med det samme “FUCK No, dette sker fandme bare ikke!!” og på ca 3 sekunder rent var humøret helt  bund og jeg tænkte ved mig selv: “Kom så bare med det, lad os få det overstået, så jeg på en eller anden måde kan komme igang med at håndtere skuffelsen” og så kom anden halvdel af budskabet:

 

WA-Sam 2

Og se, NU var glæden stor og nu var der så kun en vej frem nemlig, at få rescheduleret vores præbooking på hotellet og få bestilt nogle flybilletter inden priserne steg igen (de 3 ugers ventetid har kostet 100 euro i prisstigning). Som sagt så gjort, begge dele fikset og det lykkedes endda, at finde et flight der flyver via Zurich, så den 15. september møder jeg Mr. Sam i Zurich Lufthavn og så boarder vi sammen flyet mod Tokyo som ankommer den 16/9 kl 7.50 lokal tid.

Det har indtil i går ikke givet nogen som helst mening, at begynde at researche på dette eller hint (well, helt sandt er det så ikke, jeg satte allerede for et par uge siden gang i nogle forbindelser), men det er så startet fullscale nu. Jeg er begyndt at høste kontaktpersoner som kan øge sandsynligheden for adgang til den faaaaarlige zone, disse såvel nationalt som internationalt, og så må vi satse på, at vi om små 5 måneder er så meget på plads, at portene står åbne, når vi ankommer til Fukushima …….. og Fukushima er hovedmålet, som der skal fokuseres MAX på! Når det er sagt, så er en tur til Japan jo også så meget mere og det er også under udforskning, så en plan er langsomt på vej. Skulle du have lyst til, at følge denne plan, så kan den læses her: http://daneontour.dk/planen-2014/ – den vil I perioder, fx i skrivende stund, være noget af en rodebunke, men den skal nok blive struktureret, men lige nu er den nok et rimelig godt billede på, hvad der foregår oppe i mit hoved :-)

Vidste du iøvrigt, at Japan har en af de mærkeligste spiser jeg endnu har hørt om? Nemlig HvepseCookies:

wasp-cracker

Dette er en Cookie fyldt med tørrede hvepse og helt ærligt, så er det nok første gang i min liv at jeg tænker: “Hmmmm, jeg er ikke heeeeelt sikker på, at jeg skal prøve det ;-)” De hedder “Jibachi Senbei” og kan købes i 20 stks pakker i de japanske supermarkeder for ca 8 kroner. Meeeeeeen, der kommer sq nok en pakke eller 4 kufferten når jeg skal hjem ;-)

 

Ja, det var jo ikke meningen, at dette skulle have været så langt, men det blev det – sorry! Skulle du få lyst til, at følge denne tur udenom de kanaler du har modtaget dette indlæg i, så kan du blot bruge dette link:  http://daneontour.dk/category/fukushima-2014/ alle indlæg vil kunne fines dér, såvel før, under, som efter turen – ganske som vanligt, så regner jeg med, at der vil blive liveblogget, måske endda og Vlogget fra Japan, satser på at få mulighed for, at sende jer alle en videohilsen fra de forladte byer omkring Fukushima.

 

Vi skrives ved – send mig endelig en besked eller note, hvis du får en tanke eller en god ide ift denne tur :-)

 

Daneontour signing out

*Nanooo Nanooo*

DaneOnTour – The Urbanizer ;-)

Jeg har i den senere tid været ude nogle gange og tage billeder på lokationer, som normalt ikke ligger indenfor mit virkefelt – well, og så igen, måske – Chernobyl og Pripyat har nok sat gang i mere end jeg er bevidst om –  steder, som både kan være grænseoverskridende både på den sikkerhedsmæssige front, men så sandelig også på “hvad må man, hvad må man ikke”-fronten. Man kunne godt strække sig så langt som at sige, at jeg måske en gang imellem kommer til, at overtræde nogle regler som måske findes ………. her er “måske findes” det operative ;-)

Jeg har derfor besluttet mig for, at jeg udover titlerne “World Explorer Extraordinaire”, “SelfBoundaryBreaker”, “Cand. Alth” OG “Dr. Photographica” nu også fremhover  har optjent retten til at kalde mig selv:

“DaneOnTour – The Urbanizer”

(naturligvis ikke uden, at sidde og grine stort mens jeg skriver dette).

Nedenstående billeder er taget i Rødovre, Glostrup og på Amager ………… og guess what, ForsigtigPeteren er begyndt, at henvende sig til fremmede “farlige” mennesker og indgå i dialog om adgang til afskærmerede bygninger ………….. (her kunne det have været sjovt, at kunne sige “Coool” med Homer Simpson stemme ;-), så komme ikke og sig, at verden ikke rykker sig ;-)

Billederne er taget via Instagram – hvis du godt kunne tænke dig, at komme i gang med at fotografere, så kan dette være en sjov og anderledes måde at komme igang på – prøv det! Naturligvis kan det ikke erstatte “rigtig” fotografering med et “rigtigt” kamera, men det kan være en måde at prøve det af på.

Enjoy!