Fra kultur til katastrofe

“Der er helt stille i marskområdet. Jeg står og kigger på en for mig stor fiskekutter, den ligger lidt på sned, nærmest som en stor strandet hval. Det er tsunamien som har presset den 600 meter ind i landet. Jeg står i det lukkede område ved Fukushimaværket, mere præcist 600 meter vest for havnen i Ukedo i Fukushima præfekturet i japan. De sidste timer har jeg gået gennem forladte byer, besøgt forladte huse rystet skæve af jordskælv, set hvordan japanske arbejdere prøver at fjerne den forurenede jord. Her er stille, mægtig mægtig stille, kun kragerne larmer og ekkoet af deres skrig kan høres over hele den tomme by. Her er så smukt og fint i de tomme byer, så ordenligt, så varmt …… og så tomt. Folk som boede her blev ikke evakueret, de blev bortvist. Søg mod Fukushima var beskeden, men ingen hjælp, ingen transport, bare en besked om, at forlade området.”

 

 

Japan er et fantastisk rejseland, der er super flot kultur, lækker mad, sikkert OG tog til tiden. I dette foredrag hører man både om det sikre flotte japan, med alle dets mange muligheder for besøgende, man hører også om min tur ud i det ukendte, besøget ved Fukushima, besøget og samtalerne hos nogle af de evakuerede, alt i alt et fotofordrag som bevæger sig “Fra kultur til katastrofe”.

Modsat mine tidligere ture skulle det vise sig, at jeg på denne tur af en eller anden grund blev mere eksplorativ og opsøgende i forhold til fremmede, et markant udvikling siden min første tur i 2011 til Chernobyl i Ukraine.

En meget personlig rejsefortælling masser af fantastiske billeder.

Læs mere om fotoforedraget her: http://daneontour.dk/foredrag/fra-kultur-til-katastrofe/

Læs mere om foredragsholderen her: http://daneontour.dk/om/

 

This slideshow requires JavaScript.

Reklamer

Daneontour går til filmen

Ja, jeg havde ikke selv set den komme, men inden man får set sig om, at går der jo den rene “Ib Rene, Cairo” i den og man finder sig selv “i bladene” :-)

Det hele startede som en pludselig indskydelse og lige så pludselig, så blev det bare noget man gjorde – videohilsener, det nye sort, altså bortset fra burgeren …….. men den kommer vi tilbage til :-) Desværre var det af tidsmæssige hensyn “kun” muligt, at publicere disse på facebook, men det betyder da ikke, at I andre skal snydes, så her kommer de …….

Hvis du gerne vil se dem alle 23 i én køre, så kan du bare starte her:

Hvis du heller vil udvælge dig de mest interessante, så kommer de alle enkeltvist her:

Osaka – Umeda Sky Building

Tokyo – tur med Shinkasen

Fukushima Station

Namie intro

Kontermineret jord

Forladt hus i Zonen

Efterladt by

Efterladt by II

Namie

Tsunamiområdet

De oplyste fakta holder desværre nok ikke helt i byretten, men de var nu hvad manden sagde. Efter hjemkomsten har jeg reseachet lidt på det og bølgehøjden nåede ikke meget højere op end ca 20 meter, hvilket også må siges at være højt nok.

Namie beach

Shibuya crossing – et af verdens største lyskryds

Le Hotel de Capsule

Bådrace i Fuchu City

Sumobrydning

Automater

Tokyo Skytree

Tokyo Skytree – Nedturen

I baggrunden kan man svagt høre, at jeg står og nævner højden.

Tokyo Tower

Tokyo Tower II

Asakusa

 

Den sidste vandretur i Tokyo

 

“Afslapning” i Narita Airport

 

Sumobrydning

Her kan du se en rigtig sumokamp – prøv at lægge mærke til, hvor meget tid der går med ritualer og “procedure” i forhold til reel kæmpetid :-)

Sumobrydning II

 

Se, så skulle man jo tro, at man havde fået dækket sit mediebehov, men sådan skulle det ikke gå. I tokyo læste jeg på Ekstrabladet om den sorte burger jeg havde spist nogle dage før og man bragte udenlandske referencer til, hvor slem den var. Det fik mig til, at sende dem en lille mail hvor der blot stod, at så var det heller ikke værre og hvis man lukkede øjnene, så kunne man ikke smage den store forskel ………… det resulterede i, at da jeg stod i Kastrup lufthavn tickede der en mail ind, hvor EkstraBladet spurgte, om vi ikke lige kunne lave et telefoninterview, det var jeg godt nok for smadret til (og havde også lidt for travlt med, at komme ud til familien), så det måtte vente et døgns tid – men min lille bemærkning kom der følgende ud af:

 

ekstrabladet.dk 2014-09-26 II

 

Du kan læse den fulde historie her: http://ekstrabladet.dk/kup/fodevarer/article5060806.ece

 

Og dermed fik jeg også mine 15 minutter i arkitektlampens skær ……… godt det ikke var 20 minutter, så var jeg nok blevet meeeeega-selvfed :-)