Du gi’r mig drikkepenge, hvorfor er du ikke tilfreds?

Når du giver en Japaner drikkepenge, bliver du ikke mødt med et “tak”, men med et “hvorfor ikke mere” i konteksten “hvorfor er du ikke tilfreds med min service”. Dette kan virke helt bagvendt på os, som ser drikke penge som “ros”, men grundlæggende handler det om forlegenhed, noget som vi ofte overser i Danmark.

Se, nu er der jo skabt grobund for et længere indlæg med et ledelsesmæssige islæt over temaet “Er ansigtstab en problematisk faktor i dansk erhvervsliv?”, men det bliver du snydt for, i stedet vil jeg hellere starte et helt andet sted, nemlig med dagen i dag!

Asakusa-Kaminarimon-Tokyo-JapanDagen i dag er på alle måder lidt magisk og baggrunden for magien er lidt bagvendt. I går sad vi i familien og talte om den kommende tur ud i det ukendte og nåede frem til, at der nok var omkring 100 dage til afgang. I nat rendte jeg så ind i lidt søvnudfordringer grundet udefrakommende støj og lå og skulle lave et eller andet for at kunne falde langsomt i søvn, så jeg begyndte at regne i datoer (mmmmm, weird, i know) og gæt en gang, i dag er der præcis 100 dage til jeg tager afsted til det farlige land – det faktum gør sjove ting ved pulsen :-)

Jeg arbejder med den kommende tur alt det det er muligt, hvilket ikke er voldsomt meget for tiden. Jeg har de sidste par uger været ude på adskillige fotojobs, konfirmationer, events etc og der har skulle produceres billeder fra disse. Der har været turadministrative ting der skulle klares, ansøgninger om adgang til “Zonen”, dialoger med den japanske regering mv mv her har Mr. Sam trukket godt fra og jeg har kunne koncentrere mig om områdemæssig research. Jo dybere jeg graver ned i denne historie, jo større bliver det også – denne tur har alle forudsætninger for, at blive højeksplosiv. Fukushima er omgivet af så mange forskellige sandheder og skjulte dagsordener, at man nogle gange kan blive lidt i tvivl om hvem der reelt fortæller sandheden, for alle har noget at vinde på deres historie …… om ikke andet, så bare det ikke at tabe ansigt.

Ganske som man kunne forudsige, så er vi allerede ved, at løbe tør for tid – lidt morsomt, når man ikke en gang er kommet afsted endnu. Jeg har fundet de fantastiske forladte steder i Syd-syd (det betyder laaaaangt mod syd) japan, spændende kulturhistorie i sydpå (det betyder så mange rimelig langt syd på), fantastiske uberørte steder i Tokyo, det farlige farlige mod nord og endnu højere mod nord, nogle fanstastiske forladte kultursteder. Vi kan ikke nå det hele – øv øv – så vi regner med, at lægge en plan som giver max udbytte (og minimum søvn), der skal jo også lige være plads til lidt sumobrydning og besøg i kapselhotel :-)

capsule-hotel-3

Researchen på steder som skal besøges gør også, at der tænkes praktisk – hvad skal man have med af grej og jeg har i den forbindelse måtte træffe en hård og tung beslutning, min gode ven Canon 1D mk III må desværre forlade mig. Det tager fantaaaaaastiske billeder, det er kongekameraet over dem alle, men det er desværre for tungt til, at mine hænder kan holde til det i 10 dage straight. Det kan virke mærkeligt, men det er med tungt sind at jeg skiller mig af med dette, det er på alle måder for mig indbegrebet af det bedste af det bedste – skulle jeg en dag løbe ind i “penge nok”(tm), så ville jeg uden tvivl købe den nye udgave af kameraet (1Dx) og så bruge det og glædes over dette, en gang i mellem – så har du et Dx liggende der trækker støv, så bare kig forbi, jeg skal nok passe på det for dig ;-)

Vi kommer ud til Japan i Tyfonsæsonen, så jeg har også brugt lidt tid på, at finde ud af, hvordan vi bedst kan beskytte os selv og vores grej mod pludselig opstået kraftig regn. Jeg har fundet de mest fantastiske jakker, som kan modstå al vand i verden, men hold da fest hvor ved leverandøren godt hvad noget sådan skal koste :-) 2600 kroner for en hardshelljakke – that aint gonna happen – så lige nu tror jeg, at en stang éngangsponchoer kommer til at være løsningen, sq ikke van(d)vittig elegant, men det klarer vel opgaven.

Min research har også gjort det klart for mig, at jeg bliver nødt til at sætte mig grundigt ind i atomarteori og japanske kultur, det første for at der kan stilles nogle seriøse spørgsmål når vi forhåbentlig mødes med japanske repræsentanter for regering, forskning og Tepco (mmmmmm, jeg nævnte vist, at det var ved at blive stort). Kulturdelen handler om, at jeg grundlæggende naturligvis mener, at man bør optræde “korrekt” når man besøger fremmede kulturer, men anerkender så sandelig også, at dette kan bidrage til, at få svar på nogle spørgsmål og ikke blot blive mødt af the wall of silence :-)

I0000vAYMek2dY1MHvis man har set “The Cove”, så får man et helt andet indtryk at den japanske kultur og den kan for mig på alle måder godt være en motivator for ikke at træde ved siden af, for hold da fest hvor kan de blive sure og aggresive :-(

Netop derfor kan det måske også være interessant at bruge noget tid på, hvilke knapper man absolut ikke skal trykke på og måske blot få et lille indblik i det japanske mindset ………….. Og SÅ kom vi endelig til der hvor historien begyndte.

Den kulturelle research har bl.a. oplyst mig om, at man i Japan ikke bruger drikkepenge – og det lyder jo med min danske kultur helt vanvittigt – men når man giver drikke penge i Japan, så bliver det oftest mødt med et “Hvorfor ikke mere end det??????” og derfor antagelsen “Var du ikke tilfreds min min service??????” og det fortæller i den grad noget om, at kulturindsigt kan være alt afgørende for den kommende tur – well, naturligvis er de da givetvis eftergivende ift en sølle Gaijin, men jeg er sikker på, at det i høj grad vil åbne flere døre, at vide hvad man gør og bruge lidt tid på skikke og kutymer fremfor bare, at sparke dørene ind med mine fantastiske sikkerhedsko (som jeg denne gang nok skal huske at tage af i security  – nye læsere kig her: http://mures2012.wordpress.com/2012/10/14/touren-er-igang/ )

Måske kunne vi i danmark have glæde af i vores dagligdag at tænke over eksemplet med de japanske drikkepenge. Måske gør vi nogle gange ting som gør, at andre taber ansigt eller bliver bragt i forlegenhed og måske kan vi få det endnu nemmere/bedre med hinanden, hvis vi liiiiige har den tanke med når vi kommunikere med hinanden.

 

PS:

I min søgning efter relevante billeder til dette indlæg faldt jeg lige over det følgende:

 

http://www.joe-ks.com/archives_sep2005/Manmade_Japan_Beach.htm

Den side må I simpelthen besøge – den er et rigtig godt eksempel på, hvad jeg kulturmæssigt er oppe imod ;-)

 

 

 

Reklamer

Kort opsamlingsstatus

Tokyo-Hotel-Horidome-Villa-Hotel-Exterior-1-DEFPuha, det er en hård omgang ikke at vide, om man kommer afsted eller ej – omvendt, så er det jo også en del af den feeeeede oplevelse når/hvis det så endelig lykkedes ;-)

Siden sidst er der sket en masse, hotellet er booket (se det evt. her) og der arbejdes på højtryk for, at få de fornødne aftaler i hus, så der kan skaffes adgang til den lukkede zone omkring Fukushimaværket. Men det har været nervepirrende 3 uger!

 

**** Rewinding time ****

 

Glæden var jo stor, da Mr Sam var game på, at tage med ud og erobre Japan – lige så stor var skuffelsen, da jeg et par dage senere får en sms fra ham om, at han liiiiige skulle koordinere indsatsen med fruen og endnu værre blev det, da det pludselig ikke er sikkert han kan tage med alligevel, da ham og fruen har en aftale i Frankrig den 8.-14. september, som ligger præcis i perioden for MIN tur, nemlig 10.-20. september, da dette skal indpasses i forhold til mit almindelige dagligdags arbejde.

Mr Sam skulle derfor i dialog med fruen og med dem de skulle besøge for at se, om dette evt kunne flyttes til det senere tidspunkt …….. det kunne det ikke :-(  Dét var sq ikke nogen super dag, da det jo på alle måder jvnf min kære hustrus veto jo satte turen i dén grad i fare!! Jeg spurgte Sam, hvornår han så kunne tage til Japan og at September stort set var det eneste tidspunkt det kunne lade sig gøre på – det fik jeg ikke svar på. Lettere provokerende skrev jeg til ham, om han så kunne rejse den 15/9 – antagende, at det måtte da udløse et hurtigt nej og dermed respons, men niks, der var helt lyddødt???

Jeg får pludselig en sms fra Sam om, at han er ked af at han ikke har svaret, men han knokler med et sprunget vandrør i huset, men han nok skal vende tilbage snarest muligt. Lidt egoist er man vel, så jeg tænkte ved mig selv: “Jo jo, du har sprængt vandrør og det er da vældig trist, MEN SÅ KAN DU VEL TALE KONEN OM DATOER SAMTIDIG!!!!“. Erkendt, det var ikke særlig sympatisk af mig, men jeg var sq under pres!

I går kom der så endelig bud fra Mr. Sam via WhatsApp – den så ud som følger:

WA-Sam 1

 

Helt ærligt, og tilgiv mit franske, så var min første tanke med det samme “FUCK No, dette sker fandme bare ikke!!” og på ca 3 sekunder rent var humøret helt  bund og jeg tænkte ved mig selv: “Kom så bare med det, lad os få det overstået, så jeg på en eller anden måde kan komme igang med at håndtere skuffelsen” og så kom anden halvdel af budskabet:

 

WA-Sam 2

Og se, NU var glæden stor og nu var der så kun en vej frem nemlig, at få rescheduleret vores præbooking på hotellet og få bestilt nogle flybilletter inden priserne steg igen (de 3 ugers ventetid har kostet 100 euro i prisstigning). Som sagt så gjort, begge dele fikset og det lykkedes endda, at finde et flight der flyver via Zurich, så den 15. september møder jeg Mr. Sam i Zurich Lufthavn og så boarder vi sammen flyet mod Tokyo som ankommer den 16/9 kl 7.50 lokal tid.

Det har indtil i går ikke givet nogen som helst mening, at begynde at researche på dette eller hint (well, helt sandt er det så ikke, jeg satte allerede for et par uge siden gang i nogle forbindelser), men det er så startet fullscale nu. Jeg er begyndt at høste kontaktpersoner som kan øge sandsynligheden for adgang til den faaaaarlige zone, disse såvel nationalt som internationalt, og så må vi satse på, at vi om små 5 måneder er så meget på plads, at portene står åbne, når vi ankommer til Fukushima …….. og Fukushima er hovedmålet, som der skal fokuseres MAX på! Når det er sagt, så er en tur til Japan jo også så meget mere og det er også under udforskning, så en plan er langsomt på vej. Skulle du have lyst til, at følge denne plan, så kan den læses her: http://daneontour.dk/planen-2014/ – den vil I perioder, fx i skrivende stund, være noget af en rodebunke, men den skal nok blive struktureret, men lige nu er den nok et rimelig godt billede på, hvad der foregår oppe i mit hoved :-)

Vidste du iøvrigt, at Japan har en af de mærkeligste spiser jeg endnu har hørt om? Nemlig HvepseCookies:

wasp-cracker

Dette er en Cookie fyldt med tørrede hvepse og helt ærligt, så er det nok første gang i min liv at jeg tænker: “Hmmmm, jeg er ikke heeeeelt sikker på, at jeg skal prøve det ;-)” De hedder “Jibachi Senbei” og kan købes i 20 stks pakker i de japanske supermarkeder for ca 8 kroner. Meeeeeeen, der kommer sq nok en pakke eller 4 kufferten når jeg skal hjem ;-)

 

Ja, det var jo ikke meningen, at dette skulle have været så langt, men det blev det – sorry! Skulle du få lyst til, at følge denne tur udenom de kanaler du har modtaget dette indlæg i, så kan du blot bruge dette link:  http://daneontour.dk/category/fukushima-2014/ alle indlæg vil kunne fines dér, såvel før, under, som efter turen – ganske som vanligt, så regner jeg med, at der vil blive liveblogget, måske endda og Vlogget fra Japan, satser på at få mulighed for, at sende jer alle en videohilsen fra de forladte byer omkring Fukushima.

 

Vi skrives ved – send mig endelig en besked eller note, hvis du får en tanke eller en god ide ift denne tur :-)

 

Daneontour signing out

*Nanooo Nanooo*

Når ansigtet tabes

Ansigtstab, en nøglefaktor i visse kulturer, men så sandelig også en faktor i vores arbejds- og privatliv og måske endda en faktor, som vi tillægger for lille betydning.

Kender du ikke det, at arbejdskolegaen holder voldsomt hårdt på sandheden, insisterer på at kende sandheden, hele sandheden og intet andet end sandheden, for så at blive mødt med et leksikon der dokumenterer det modsatte ……… eller hustruen/manden som kobberrød i hovedet siger “Jeg hader når du flytter mine ting uden at fortælle mig det” og 2 minutter senere finder det forsvundne på bagsædet i egen bil?!

Lige dér har vi som bliver udsatte for ovenstående et valg ……….

Vi kan vælge at feje det af med et “Pyt, det kunne ske for alle“, smile og give vedkommende et klap på skulderen og derefter starte en samtale med vedkommende om noget helt andet.

Vi kan også vælge, at rulle rundt på gulvet af grin skrigende “Tåååååååbeeeeeee, du er da den største klovn på jord!” og se præcis dér sker skaden: Vedkommende som tog så gruelig fejl taber ansigt og lider et kæmpe ærestab.

Nogen vil her tænke: Godt for ham/hende, for vedkommende var da godt nok en klovn – muligvis, men det ved vedkommende jo godt selv nu, så der er ingen grund til, at gnide det rundt i ansigtet og være skadefro.

Når dette ansigt tabes, så kan det være vældig svært, at komme tilbage i relationen, komme derhen hvor “vi” var inden situationen udspillede sig og derfor er det vigtigt, at vi altid efterlader bare en liiiiille biiiiitte kattelem, som “tåben” kan komme ud af UDEN at tabe ansigt. Det er omvendt også vigtigt, at Kloge-Åge selv er opmærksom på, at kattelemmen byder sig og tager ansvar for, at komme ud af denne, så relationen bevares. Lidt populært kunne man sige, at alle parter har ansvar for, at ingen taber ansigt, så relationen kan bevares konfligten til trods.

Nogen vil så her sige: “Nå ja, men jeg kan jo altid sige undskyld og så er den ged vel på alle måder barberet!!” – næh, det er den så faktisk ikke, for kollegaen eller samleveren der fx er blevet kaldt grimme ting, får jo ikke disse udgydelser ud af systemet bare fordi der bliver sagt undskyld. Nope, nix, keine, det verbale overgreb er stadig i effekt for vedkommende.

Derfor: Hav altid ansigtstabet i baghovedet i dine dialoger med omgivelserne. Lær at sige/tænke “Pyt” (hoooold nu fest, hvor tog det mig mange år – tak Henriette for den læring) og hjælp altid den der trådte ved siden af videre.

Kig på det japanske samfund og deres bukkemani – det handler alt sammen om respekt for dem som er højere i systemet end én selv og dermed anerkendelse af deres værdi og ansigt. Det kan være uddannelsesmæssigt, aldersmæssigt, arbejdsmæssigt mv mv mv. Formen har dog også sit drawback i og med, at Japanerne ikke har lært at sige “Pyt” og derfor kan dette ikke-taben-ansigt også betyde, at der sker en beslutningsangst, for tænk nu hvis man traf den forkerte beslutning og tabte ansigt …………….

 

jap_bow

 

 

 

DaneOnTour – The Urbanizer ;-)

Jeg har i den senere tid været ude nogle gange og tage billeder på lokationer, som normalt ikke ligger indenfor mit virkefelt – well, og så igen, måske – Chernobyl og Pripyat har nok sat gang i mere end jeg er bevidst om –  steder, som både kan være grænseoverskridende både på den sikkerhedsmæssige front, men så sandelig også på “hvad må man, hvad må man ikke”-fronten. Man kunne godt strække sig så langt som at sige, at jeg måske en gang imellem kommer til, at overtræde nogle regler som måske findes ………. her er “måske findes” det operative ;-)

Jeg har derfor besluttet mig for, at jeg udover titlerne “World Explorer Extraordinaire”, “SelfBoundaryBreaker”, “Cand. Alth” OG “Dr. Photographica” nu også fremhover  har optjent retten til at kalde mig selv:

“DaneOnTour – The Urbanizer”

(naturligvis ikke uden, at sidde og grine stort mens jeg skriver dette).

Nedenstående billeder er taget i Rødovre, Glostrup og på Amager ………… og guess what, ForsigtigPeteren er begyndt, at henvende sig til fremmede “farlige” mennesker og indgå i dialog om adgang til afskærmerede bygninger ………….. (her kunne det have været sjovt, at kunne sige “Coool” med Homer Simpson stemme ;-), så komme ikke og sig, at verden ikke rykker sig ;-)

Billederne er taget via Instagram – hvis du godt kunne tænke dig, at komme i gang med at fotografere, så kan dette være en sjov og anderledes måde at komme igang på – prøv det! Naturligvis kan det ikke erstatte “rigtig” fotografering med et “rigtigt” kamera, men det kan være en måde at prøve det af på.

Enjoy!