Turen er i gang

I skrivende stund sidder jeg på gulvet ved gate C3 og skaber modvægt til lufthavnens nye koncept, sit and buy. Det er ikke et rigtigt koncept, snarere bare en statement der går på melodien, at hvis du vil sidde “rigtigt”, så koster det penge, du skal købe kaffe, sandwich, sushi, hotdogs mv mv mv. De siddeområder, hvor du bare kan sætte dig ned med din billige no-name kildevand, er nærmest ikke eksisterende eller i bedste fald godt gemt :-)
 
 Så her sidder jeg, tæt på 50, på gulvet, et pænt gulv dog :-)
 
 Jeg sidder og gør lidt status på Le Tours …….. det er i dag ca 3,5 år siden min første tour og jeg har lært meget, på den relative kort tid. Jeg har holdt foredrag for 1000+ personer og rejst nogle af de “mærkeligste” steder i verden, det er vel ikke, at genere nogen at kalde fx Chernobyl og Fukushima for “mærkelige” steder, det er i hvert fald ikke Costa Brava med All Inclusive, nok tættere på Arktis med Non Inclusive :-)
 
 Jeg er kommet clean igennem security, kun checket min kuffert ind, jeg sidder tæt på gaten så jeg ikke denne gang er tæt på at misse flyet og alligevel er denne tur værre end mange af de foregående ……. jeg er alene, helt alene og forbliver helt alene.
 
 De andre gange har jeg haft én eller anden kontakt, et eller andet slags sikkerhedsnet og denne gang har jeg intet, ud over sund fornuft og min mobiltelefon og lige nu, der er det ret skræmmende.
 
 Jeg kommer ud til en ukendt vejrsituation, jo jo jeg kan godt slå den op på nettet, men den skifter konstant og derfor lav nytteværdi. Jeg skal ud i uvant, ukendt og utrænet terræn – og dét at skulle tage så mange ting ad hoc skal jeg lige vænne mig til. Bevares, det skal da nok gå fint og jeg er sikker på, at når jeg lige får foretaget den mentale omstilling (som i “2 timers flyvetur”) og får frakoblet familiefaderen og indkoblet verdensudforskeren med et touch af He-Man (nej nej, ikke for meget Mor), så skal det nok gå lige efter bogen og jeg kommer ud på den anden side med endnu mere rå maskulin elegance :-)
 
 Lige nu stinker det hele bare lidt!!!
 
 Forventelig rammer jeg Geneve omkring kl 20 og skal videre med bus til Chamonix, hvor jeg forhåbentlig står på mit værelse omkring 22.30. Morgendagen byder på en længere snak med turistkontoret bl.a. omkring vejrforhold og kontaktsikkerhed og forventer herefter, at ramme Aiquille de Midi omkring frokosttid – grundlæggende ikke noget at frygte, altså bortset fra 20 minutters svævetur fra 0 til 3842 meters højde.
 
 Tirsdag har jeg en date med en forladt kabelvognstation i 2500 meters højde, hvor der skal hikes til den store guldmedalje. Jeg kommer alle dagene til, at bære pulsbælte, så jeg efterfølgende kan se, hvordan min krop reagerer i de forskellige højder i kombination med den aktuelle “arbejdsintensitet”.
 
 Onsdag står den på et gletcherbesøg, jeg ved ikke helt hvor lidt eller hvor meget, men det er i 1900 meters højde og der skal køres med noget togværk for at komme dertil. Hvis tiden tillader det tager jeg tog op og hiker ned. Alt sammen nogen som bliver afklaret med turistkontoret.
 
 Naturligvis er det også muligt, at der bliver byttet rundt på det hele, hvis vejret passer bedre til noget end noget andet :-) Men lige nu ser det ud til, at jeg kommer til at stå i sne i morgen – megaweird, når der lige nu i Danmark er ca 16 grader på plussiden :-) Jeg har grej med til det, så sne er ikke noget problem – faktisk tror jeg grejmæssigt, at hedebølge vil være et kæmpeproblem, jeg har kun varmt tøj med og intet “kort og kølende” :-)
 
 Mine nyindkøbte vandrestøvler sprang en limning for en uge side, så jeg har mine fantastiske Terra med, som jeg har fået af Lisa fra Bjerregaard. Superfede støvler med Vibramsål, de skal nok få mig hel igennem det hele :-) Jeg har været nødt til at efterlade mit stive kamerastativ, det var for tungt og for bøvlet at skulle have med. Jeg må ud og lede efter noget let og sammenklappeligt inden den næste tur :-)
 
 Nå, gulvvarme er ikke et udbredt koncept i “non sit and buy”-afdelingen, så jeg må hellere slutte, få samlet mit grej og gøre mig klar til at boarde.
 
 I’ll be back :-)
 
 
 
 

Location:Kastrup Lufthavn

Reklamer

Dagen før, dagen før dagen

Så blev det endelige dagen før dagen før dagen, planen er klar, jeg er træt og har nu overgivet mig til, at jeg ikke kan gøre mere end at pakke :-)

I nat blev jeg færdig med planen eller retter fik lagt en bruttoplan, som er til at rette i hvis behovet skulle opstå. Er planen realistisk, måske, måske ikke, det er egentlig heller ikke så væsentligt, det væsentlige er, at der er en plan, hvor man kan vælge fra fra.

Det betyder også nu, at trætheden rammer mig med nærmest tsunamilignende effekt, da der har været arbejdet superhårdt og intensivt på denne plan de sidste 3-4 uger, ved siden af alt det sædvanlige, naturligvis :-)

Fredagen var “afskedsdagen” på mit “37 timers halvtidsjob” (ja ja, medlæsende kolleger, lad nu sjov være sjov og alvor være alvor :-), mange var forbi og ønske god rejse og opmærksomheden på min kommende udfordring, har faktisk være langt større og dybere end jeg nogensinde havde forestillet mig – det bliver man naturligvis både glad og taknemmelig for. Fredagen var også dagen, hvor vagtradioen skulle overleveres og det skulle udmeldes at jeg er out of reach i 2 uger og dét var virkelig en milepæl og også en afgørende faktor for, at jeg mandag morgen for alvor kan gå i projektmode og det er præcis hvad jeg forventer vil ske.

Lige nu er jeg efterudmattet efter mange ugers hårdt arbejde, men jeg forventer et regulært skifte, når jeg mandag morgen rammer lufthavnen – på mange måder er det som når jeg er ude på fotojob, hvor jeg ofte er i helt særligt tøj, gående i særlige støvler og derfor også kommer i en helt særlig tilstand, hvor både min gang og min approach til andre er helt anderledes end vanligt. På samme måde forventer jeg, at når jeg går ind gennem dørene i lufthavnen ca 7.30 mandag, så skifter mit fokus fra, at være altfavnende til, at være lynende målrettet og måske er der her en læring, som man kunne tage med sig ind i sit “37 timers halvtidsjob” :-)

Det at være klar over visionen og missionen er både resultatskabende, men så sandelig også energibesparende og måske er det netop “fravær” af denne type og dét at beskæftige sig med noget helt andet som gør, at man bringes til at reflektere over egen gerning og forbedringspotentiale heri. Meeeeen, grundlæggende er det jo ikke dér det svære ligger :-)

Tim Christensen synger i en sang noget i stil med: “It maybe easy to quit, but so damn hard not to start again ……….”

Dyrk den lige, du kan finde den her og den aktuelle tekst er 3:18 inde i sangen:

Det er fra en af Tim Christensens absolut fedeste koncerter i Abbey Road, den ville jeg gerne have været med til …… men nej, man må nok ikke fotografere, så det havde generet all the way through :-) Nå, ja, det gør jo ikke sangen dårligere :-) Dyrk iøvrigt lige trommeslageren, Olav Olsson fra Norge, han er ikke mindre en fantastisk :-)

Men finten er, at det jo netop i al forandring er svært ikke, at falde tilbage i den gamle gænge igen, men summasumarum, det er ved oplevelser som denne eller tilsvarende fx marathonløb, ekstrem cykling, bjergmeditation mv mv, at man kommer derud, hvor man tænker anderledes tanker og det handler netop så “blot” om, at fastholde og implementere disse i ens hverdag :-)

Nå, væk med lommefilosofien og tilbage i sporet :-)

Jeg er i skrivende stund i gang med omstillingsprocessen! Dette indlæg skrives på min ipad med tilkoblet tastatur for lige, at få genopfrisket, hvor er det nu lige det er :-) Jeg har arbejdet på, at få en ny og let skrivedims med (Lumia 2520), men det er ikke lykkedes, måske på næste tur har jeg noget bedre skrivetøj, men indtil da må dette fungerer og det har det jo også, det er 3. tur der køres efter denne model og bevares, det fungerer da, det havde bare været rart at kunne tage det til next level og kunne kompleksitetsreducere en anelse :-)

Få meter fra hvor jeg sidder står håndbagagen og lurer. Kamera, objektiver, videogrej, batterier, dims og osv – 8 kg med nødvendigheder, som kommer til, at være på min ryg de næste par uger, mon ikke det giver lidt ekstra til det kommende smid-kilo-projekt?! :-)

Kapacitetsmæssigt kan jeg forbruge ca 4 timers video og ca 7-8.000 billeder – mon ikke jeg lige kan klare mig med det?! :-) Jeg har købt hukommelseskort som kan bruges både til video og foto, så jeg kan fleksibelt skifte undervejs, hvis jeg har mere brug for video, ja så kan jeg overføre noget af kapaciteten fra foto til dette – mon ikke det går? :-)

Bagagen skal pakkes lidt senere, men lige nu har jeg valgt bare, at koble lidt af oven på planafslutningen og så nyde roen og familien, meeeeen jeg kan da tydelig mærke, at jo mere jeg skriver, jo mere og mere rejsestemning får jeg i kroppen :-)

Vi ses derud – Sayonara :-)