Ups ‘n downs, men sådan er det vel med bjerge?!

Dagen startede i ordets fulde forstand “op ad bakke” og det var en af de barske – jeg vågnede smådårlig, kvalm og med trykken i hovedet. Uden at ville overdramatisere, så havde jeg kun én tanke: Højdesyge og dét har jeg sq respekt for.

Højdesyge, tænker du, skal man ikke op i højderne for det? Jo, det skal man, men nogle er mere reagerende end andre og dér er jeg nok en af disse. Chamonix ligger i 1000 meters højde og det var åbenbart nok til, at jeg begyndte at reagere på det. Jeg måtte på nettet og finde ud af, hvad næste skridt skulle være – jeg var helt klar til, at sove i GVA de næste 2 døgn, de kunne vel næppe blive værre end “Sit and Buy” i CPH – jow, vi verdensudforskere har ALT for travlt til, at udtale bynavne, vi siger CPH for Købehavns Lufthavn (meeeeegalangt) og GVA for Geneva Airport (nærmest uoverstigelig langt) og på den måde kan vi gå rundt blandt hinanden og spille Airport Bullshit og når den der først har pladen fuld skal vedkommende danse nøgen rundt og synge Kumbaya. Nå, det var vist et sidespor.

Som sagt, jeg gik på nettet og fandt ud af, at der skulle drikkes masser af væske. Vand blev fremskaffet og drukket! Jeg tog det meget stille og roligt, gik rundt i byen og satte mig når det var muligt. Det var ikke fedt!!! Bedre blev det ikke af, at jeg på turistkontoret fik en bykort og en megaarrogant betjening, lidt á la “hvis du ikke er franskmand, så er du til besvær” – tal lige om, at sparke en mand der ligger ned :-)

Jeg skulle bruge et mål og når jeg er afsted, så forsøger jeg altid, at besøge en lokal kirkegård, da man her ofte kan lære noget om det miljø man er i. Kirkegården i Chamonix ligner mange andre, bortset fra nogle enkelte tavler, som ærlig talt rystede mig lidt – jo jo, jeg ved da godt det sker, men det var først da jeg blev præsenreret for nedenstående, at det gjorde indtryk.

  

24 år og 23 år, det hænger jo ikke sammen!!!

Lettere rystet skulle jeg videre, efter nogen vandren var jeg pludselig i udkanten af byen, hvor man havde etableret en lille forlystelsespark og da denne indeholdt en bobslædebane, så gik den pænt opad, så’n bjergagtigt. Jeg tænkte ved mig selv, at når jeg nu alligevel var her, så kunne jeg jo lige så godt mulle lidt op af bjerget i langsomt tempo, det kunne vel ikke være et problem …….. men det var det!

Hoooold nu fest, hvor var min krop ikke klar til det. Det kan godt være, at jeg har trænet hårdt til dette, ca 6 gange pr uge, men sq helt ærligt åbenbart langt fra nok *megasur og nederen smiley* …… jeg gik med 30cm skridt og holdt pause næsten før jeg var kommet igang. Dette uagtet, så kom jeg da ca 150-200 meter op i højden og det var da ikke så skidt endda eller jo, det var det faktisk! Jeg måtte hjem på hotellet og komme til hægterne, da alt rystede efter denne lille gåtur.

  

Solen tittede frem og jeg nød, at sidde på altanen, lige dér skulle jeg intet andet end, at komme til hægterne. Dagen var jo startet noget modløst, men som jeg langsomt fik mere energi tænkte jeg: “Jeg kan jo ikke sidde her hele dagen – hvad gør jeg nu?”. Beslutningen var hurtigt truffet, på med noget mere tøj og afsted mod stationen bag stationen (det lyder som en fejl, men der ligger den altså). En 20 minutters køretur og så var man pludselig i det kolde og golde ishav, Mer de Glace, 1900 meter oppe. Lad os nu være ærlige omkring det! Jeg har sq aldrig tænkt specielt meget over gletchere, hvor de kommer fra og hvor de er på vej hen, men det fik jeg mulighed for nu. Udsigten over gletcheren var fantastisk.

  
Gletcheren flytter sig 2 meter væk pr dag grundet dens vægt. Når gletccheren er grå og ikke hvid så skyldes det, at den “løber” så langsomt at den ikke går sten og grus med. Det er et fantastisk sted, hvor jeg fik 1,5 time til at gå og nød hvert sekund. Luften var køling og frisk og højden gav mig ikke yderligere udfordringer …… kunne man drømme om, nu, at være akklimatiseret?!

Togturen op og ned foregik i nogle skønne vogne med træsæder og vinduer der kunne åbnes, så man kunne få både frisk luft og refleksfrie fotos :-)

  
Stik den, Chagal – her ser du naturens pensel og den gør dælme et godt stykke arbejde!!

Vel tilbage i byen besluttede jeg mig for, at gå ud og se hvor stationen til Aiquille de Midi var, så jeg nemmere kunne finde den når jeg skulle derop.. Det er jo reelt et af turens hovedmål. Den blev fundet, men så mærkelig lukket ud – det finder jeg ud af i morgen eller onsdag, da denne lille bandit ikke skal slippe :-) Det tog vel kun et kvarters tid at gå derud, men på trætte ben er det temmelig langt. Jeg klarede det og det var ikke uden stolthed, at jeg fandt tilbage til mit eget “lokalområde” uden brug af kort. Jeg havde  hjemmefra fundet aftensmadsstedet og det lå lige ved siden af “Intersport Rent”, som ligger 2-3 minutters gang fra mit hotel. Jeg var nødt til at sætte mig ved en statue, for jeg kunne simpelthen ikke få kortet til at passe. Dér hvor “The Monkey” skulle ligge, lå der noget helt andet.. Da jeg checkede adressen viste det sig, at der i Chamonix ligger TO  “Intersport Rent”, den ene lige ved mit hotel og den anden lige der hvor jeg kom fra, ved stationen til Aiquille de Midi *suk* Tilbage  igen, nu på endnu trættere ben, men hvad gør man ikke for en 200gr burger til under 40 kroner – de har nemlig halv pris om mandagen mellem 18 og 20 :-)

  
Burgeren var rigtig god, men lidt malurt i bægeret var der: En Coca Cola bliver ikke sukkerfri ved, at fortynde den med vand ………. no kidding, det gjorde de sq, jeg orkede dog ikke at skabe en længere debat på dette mountain hangout, så jeg drak mindst muligt og fokuserede på den fantastiske burger og dagens successser uagtet dagens dårlige start.

Dagens næstsidste gerning var lidt facetime med familien derhjemme. Internettet her på hotellet virker, men er ikke fantastisk, men dette uagtet, var det skønt lige at få talt med familien.

Nu er det blevet sovetid – well, egentlig skulle jeg også have lavet lidt administrative opgaver, men grundet internet- og applikationsbøvl, må det bliver i morgen  – det var vigtigere, at få dette indlæg ud :-)
Skal I lige have en lille en at sove på? Ja, det skal i da :-)   Den lille prik på toppen af det hvide bjerg, dét er Aiquille de Midi ……….  sov godt :-)

  

Turen er i gang

I skrivende stund sidder jeg på gulvet ved gate C3 og skaber modvægt til lufthavnens nye koncept, sit and buy. Det er ikke et rigtigt koncept, snarere bare en statement der går på melodien, at hvis du vil sidde “rigtigt”, så koster det penge, du skal købe kaffe, sandwich, sushi, hotdogs mv mv mv. De siddeområder, hvor du bare kan sætte dig ned med din billige no-name kildevand, er nærmest ikke eksisterende eller i bedste fald godt gemt :-)
 
 Så her sidder jeg, tæt på 50, på gulvet, et pænt gulv dog :-)
 
 Jeg sidder og gør lidt status på Le Tours …….. det er i dag ca 3,5 år siden min første tour og jeg har lært meget, på den relative kort tid. Jeg har holdt foredrag for 1000+ personer og rejst nogle af de “mærkeligste” steder i verden, det er vel ikke, at genere nogen at kalde fx Chernobyl og Fukushima for “mærkelige” steder, det er i hvert fald ikke Costa Brava med All Inclusive, nok tættere på Arktis med Non Inclusive :-)
 
 Jeg er kommet clean igennem security, kun checket min kuffert ind, jeg sidder tæt på gaten så jeg ikke denne gang er tæt på at misse flyet og alligevel er denne tur værre end mange af de foregående ……. jeg er alene, helt alene og forbliver helt alene.
 
 De andre gange har jeg haft én eller anden kontakt, et eller andet slags sikkerhedsnet og denne gang har jeg intet, ud over sund fornuft og min mobiltelefon og lige nu, der er det ret skræmmende.
 
 Jeg kommer ud til en ukendt vejrsituation, jo jo jeg kan godt slå den op på nettet, men den skifter konstant og derfor lav nytteværdi. Jeg skal ud i uvant, ukendt og utrænet terræn – og dét at skulle tage så mange ting ad hoc skal jeg lige vænne mig til. Bevares, det skal da nok gå fint og jeg er sikker på, at når jeg lige får foretaget den mentale omstilling (som i “2 timers flyvetur”) og får frakoblet familiefaderen og indkoblet verdensudforskeren med et touch af He-Man (nej nej, ikke for meget Mor), så skal det nok gå lige efter bogen og jeg kommer ud på den anden side med endnu mere rå maskulin elegance :-)
 
 Lige nu stinker det hele bare lidt!!!
 
 Forventelig rammer jeg Geneve omkring kl 20 og skal videre med bus til Chamonix, hvor jeg forhåbentlig står på mit værelse omkring 22.30. Morgendagen byder på en længere snak med turistkontoret bl.a. omkring vejrforhold og kontaktsikkerhed og forventer herefter, at ramme Aiquille de Midi omkring frokosttid – grundlæggende ikke noget at frygte, altså bortset fra 20 minutters svævetur fra 0 til 3842 meters højde.
 
 Tirsdag har jeg en date med en forladt kabelvognstation i 2500 meters højde, hvor der skal hikes til den store guldmedalje. Jeg kommer alle dagene til, at bære pulsbælte, så jeg efterfølgende kan se, hvordan min krop reagerer i de forskellige højder i kombination med den aktuelle “arbejdsintensitet”.
 
 Onsdag står den på et gletcherbesøg, jeg ved ikke helt hvor lidt eller hvor meget, men det er i 1900 meters højde og der skal køres med noget togværk for at komme dertil. Hvis tiden tillader det tager jeg tog op og hiker ned. Alt sammen nogen som bliver afklaret med turistkontoret.
 
 Naturligvis er det også muligt, at der bliver byttet rundt på det hele, hvis vejret passer bedre til noget end noget andet :-) Men lige nu ser det ud til, at jeg kommer til at stå i sne i morgen – megaweird, når der lige nu i Danmark er ca 16 grader på plussiden :-) Jeg har grej med til det, så sne er ikke noget problem – faktisk tror jeg grejmæssigt, at hedebølge vil være et kæmpeproblem, jeg har kun varmt tøj med og intet “kort og kølende” :-)
 
 Mine nyindkøbte vandrestøvler sprang en limning for en uge side, så jeg har mine fantastiske Terra med, som jeg har fået af Lisa fra Bjerregaard. Superfede støvler med Vibramsål, de skal nok få mig hel igennem det hele :-) Jeg har været nødt til at efterlade mit stive kamerastativ, det var for tungt og for bøvlet at skulle have med. Jeg må ud og lede efter noget let og sammenklappeligt inden den næste tur :-)
 
 Nå, gulvvarme er ikke et udbredt koncept i “non sit and buy”-afdelingen, så jeg må hellere slutte, få samlet mit grej og gøre mig klar til at boarde.
 
 I’ll be back :-)
 
 
 
 

Location:Kastrup Lufthavn

Når salg og administration modarbejder den kreative proces

Lad os starte med konklusionen: Det er set før, der er absolut intet nyt i det og det går over igen!

Den glade amatør (amatør som i: “En amatør (af latin: amare, elske) betegner et menneske med lidenskabelig eller kærlighedsfuld tilgang til et område i livet“, Wikipedea) bruger for meget tid på salg og administration ift hvad der egentlig var grunden til, at vedkommende kastede sig ud i sit projekt.

Man ser det fx hos designere, som bare synes det er fantastisk at tegne ting og skabe fx en ny slags stol, men dagligdagen ender op i markedsføring, produktionsopfølgning mv mv og designeren kommer længere og længere væk fra det, som gav glæden i dagligdagen, det som gav boostet, nemlig at designe. Man ser det hos pottemagere, hvor drømmen og følelsen af, at arbejde med det våde ler giver stor mental glæde, erstattes af indkøbsaftaler, forsendelsesindpakning, indgåelse af forhandleraftaler og rabataftaler …………..

Sådan er det også i min lille boutique for tiden, det sjove og inspirerende, at tage billeder og fortælle om disse, er sat i baggrunden, da foredragene også skal have tilhørere for, at de giver mening. For at disse kan have tilhørere, så skal der produceres salgsmateriale, udsendes nyhedsbreve, følge op på udsendte mails der ikke er blevet svaret på, udforske nye målgrupper og dette er desværre helt vildt dræbende for den kreative proces, da fokus jo så kommer på måltal, antal af bookede foredrag og IKKE på dét, at fortælle den gode historie og vise nogle fantastiske billeder.

Losseplads i Rumænien

Dette er på ingen måde en klagesang, just stating the obvious, og mine tanker går ud til de mange derude, der bare gerne vil udfolde deres passion eller drøm og som bliver fanget i de nødvendige discipliner som tager tiden fra passionen.

Jeg er i disse dage ramt af en mental blokering – jeg skal finde det helt rigtige navn til det kommende foredrag om Rumænien, et foredrag som har sin åbning om ca 3 uger, og da navnet er styrende for indholdet, så er det faktisk superproblematisk, at man ikke lige kan finde dét navn, som sætter alle brikkerne på plads.

Da man samtidig også er afhængig af navnet i markedsføringssammenhænge og må konstatere, at Danmark lige nu sidder og planlægge foredragssæsonen til efteråret, ja, så kan man godt blive lidt stresset og netop fokusere på markedsføring osv, når fokus jo burde være på det #&¤%”/#” navn :-)

Forstå mig ret, jeg klager slet ikke, den eneste grund til I hører om dette er, at jeg har lovet altid at gå all in og derfor skriver jeg også dette mildt usammenhængende blogindlæg – måske er det lidt usammenhængende fordi jeg reelt er mere stresset og bekymret end jeg vil være ved – jeg ved det ikke og har reelt heller ikke tid eller overskud til, at beskæftige mig med det ……. jeg har jo der den titel jeg skal have styr på!

Det er sjovt, som ting kan blive store blot ved deres eksistens. Når stressen er på sit højeste, så får jeg jo nærmest bundet det manglende foredragsnavn sammen med fremtidens potentielle manglende succes: “Slår jeg ikke igennem, så er det i hvert fald på grund af, at jeg ikke kan finde det navn!”, “Får jeg ingen job til efteråret, så er det fordi jeg var for længe om at finde navnet og udsende foredragstilbud!!!!” Det er formentlig delvist sandt, men så heller ikke mere end det. Grundlæggende skal jeg bare lægge hovedet i blød og finde den rigtige titel ……. måske har du et godt indspark?!

Den korte folderbeskrivelse af foredraget er indtil videre (og det betyder: “Medmindre jeg kommer i tanke om noget graverende, så er dét teksten!”):

”I 2011 tog jeg alene til Ukraine og besøgte Pervomaysk, Chernobyl, Pripyat samt Kiev og så det tidligere sovjetiske missilforsvar, den berygtede reaktor 4, byen med 50.000 indbyggere som… blev rømmet efter ulykken den 26. april 1986 og Kiev med de tilbud denne har.

2012 skulle have budt på et besøg hos Københavnske hjemløse, men kom i stedet til, at tage udgangspunkt i udenlandske hjemløse og et besøg i Rumænien for at se de forhold som gør, at man vælger, at tage til Danmark for at prøve lykken. Mit tankemæssige udgangspunkt var, at jeg skulle ned og se tiggende børn gående barfodet rundt i gaderne og sovende i mudderhuler, men det var langt fra dette der mødte mig – et pænt, rent, velordnet samfund, på mange måder som Danmark i gamle dage. Det skulle dog vise sig, at der også var en anden virkelighed …… den virkelighed man finder på børnehjem og hos meget fattige familier. Jeg fik også mulighed for med egne øjne at se, om den danske frivillige nødhjælp rent faktisk gør en forskel ……….”

Turen gennemførtes til dels for, at forsætte min mentale rejse fra Ukraine og forsat udfordre det rolige, rutineprægede og sikre liv som de fleste af os fører. Dette er et foredrag, hvor jeg atter går “all in” med min person, min baggrund, mine holdning, mine udfordringer, mine stærke OG svage sider – og dét, at gennemføre foredraget er forsat en udfordring i sig selv.

Foredraget tager udgangspunkt i udvalgte billeder ud af ca. 1800 mulige samt blogindlæg skrevet live fra under turen.

IMG_0676

 Så nu ved du hvor jeg er og hvorfor der er lidt stille i mit hjørne af verden – meeen, vær dog sikker på, at jeg inden længe hopper op som trold af æske og råber ud så alle kan høre det: “Hvor går det dog ufattelig godt” …….. jeg skal bare liiiiiiige have fundet den der &#%”#&#!@ foredragstitel :-)

 Hold da fest, hvor jeg glæder mig til, at få lov til at være kreativ igen ;-)