PR vs brugerens interessemæssige fokus

DaneontourJa, så er jeg her igen – det er et stykke tid siden sidst, men der har været lidt travlt i den lille boutique (well, du ved hvad jeg mener). Der har været godt med foredrag her i foråret, hvoraf det hårdeste klart var, at stå med 39 i feber og skulle formidle til 2 gange 50 personer. Det var nok ikke min bedste performance ever, men den var over middel og jeg formåede da at få grebet nogle bolde i luften og skabt gruppedebat ud af temaet, superspændende.

Det var dog lidt mærkeligt at stå før man skulle på og være igang med at nappe et par kodymagnyler og så komme til at tænke på Line Rafns ord i en trailer for Xfaktor: “Der findes ikke sygdom i showbusines, når man er færdig med at kaste op, så er det bare ud på scenen i en fart” …….. jooooo, det skal jeg da love for ;-)

PR vs brugerens interessemæssige fokus” hvad tææææænker han nu på?????

Jo, egentlig tænker jeg lige, at min markedsføring stinker – mine fotos er spoton! Foredragsstilen er 90% af max! Foredragsindholdet kunne, generelt set, måske godt tåle lidt mere fakta og baggrundsinfo, men grundlæggende fungerer det og resten kan der arbejdes med. Men markedsføringen, coooooome on Sømand, den består grundlæggende i en facebookside og udsendelse af foredragsinformationsmateriale 2 gange om året og helt ærligt, det bliver man jo ikke verdensstjerne af. “Verdensstjerne?” tænker du, skal man så absolut være det? Nej, det skal man vel ikke nødvendigvis være, omvendt så er der vel ikke mange der begiver sig ud på en rejse med udgangspunket, at de ikke kommer frem ……..

Meeeeen, man kan da godt nyde turen til destinationen – jo jo, men det er jo stadig destinationen der er målet. Er mit mål så reelt at være verdensstjerne, når nu vi har den berømte sveske på den lige så berømte disk, nah, verdensstjerne bliver jeg nok aldrig, men at levere et solidt produkt som tilhørerne sætter pris på og som andre gerne vil opleve, det kan jeg snildt “nøjes” med ………… nå ja, et billede eller 2 i National Geographic Danmark (eller worldwide), det kan jeg da godt liiiige nappe hvis det absolut skal være ;-)

Og nu kommer vi så til det: Hvordan skal man nogensinde komme nogle vegne, hvis ens markedsføring består af 2 emailudsendelser om året OG en turblog som har læsere mens turen står på? For at det så ikke skal være helt løgn, så afskærer jeg mig jo faktisk fra, at have “stabile følgere” og en fast læserskare, når jeg fra tur til tur skal ud og jagte læsere, da læsere af den ene blog, jo ikke automatisk bliver følgere på en ny blog og da jeg jo indtil nu har haft en specifik blog for hver af mine ture, så har jeg faktisk aktivt afskåret mig selv fra en effektiv markedsføring (og det er da supertåbeligt).

Hvorfor har jeg så gjort det? Måske nok mest for selv, at kunne holde det specifikke fokus på en given tur og måske også grundet manglende erfaring troet, at læseren reelt skulle vælge til og fra, som når man vælger at tage en bog ned fra en hylde, fordi dén bog har det specifikke emne man gerne vil læse om. Grundlæggende strider det bare mod mit reelle koncept, da jeg jo i mig selv er en fortløbende historie, hvilket man jo også oplever på foredragene. Dét jeg oplevede i Ukraine ved Chernobyl er jo det som bærer mig videre i Rumænien hos de fattige familie osv

Så det er jo grundlæggende helt sort (som i tåååååbeligt), at når man først har fået godt med læsere til den første “bog”, så klapper man bogen i og lader læserne hænge i luften, i stedet for at bære dem videre til næste bog. Tal lige om en eklatant begynderfejl *dooooh*

Jeg har derfor besluttet at være tro overfor konceptet, at jeg er en fortløbende historie og vil derfor snarest muligt få overført mine turblogs pripyat2011.wordpress.com, mures2012.wordpress.com og det kommende homeless2014.wordpress.com til daneontour.dk, så man fremover generelt kan læse om mine aktiviteter og følger mine tours her, i stedet for at have det opdelt. Jo jo, bevares, jeg skal da nok opdele det så, man kan læse det som separate tours, ingen tvivl, men “bogen” vil fremover hedde: daneontour.dk ;-)

SÅ er det på plads ……. markedføring, markedsføring, markedsføring ;-)

Se, lad os afrunde dette lille indlæg med en for mig fantatisk ting ;-)

I dag medbragte den rare postmand (m/k, naturligvis) en lille pakke til mig – det var den næstsidste fase i mit komplette arbejdstøj (sikkerhedsstøvler og fantastiske bukser har jeg jo) og første fase i med mit nye markedsføringsfokus, nemlig dette:

tshirt

Min første arbejdstshirt med QR-kode på ryggen ;-) Så man kan da ikke længere sige, at jeg ikke gør noget ud af markedsføringen når jeg fx er ude på et photoshoot ;-)

Vi ses – ha’ det – glæder mig til næste gang ;-)

Reklamer

April-status

Kalenderen skriver April 2012 og det er vist blevet tid til en lille status – hvad sker der egentlig i denne lille Boutique (well, butik så’n i overført betydning), hvad er der gang i og hvordan ser verdensbilledet ud?

Jeg har dd holdt 7 foredrag for meget blandede modtagergrupper. Dette betyder reelt, at jeg ikke har holdt det samme foredrag 2 gange, hvilket jeg godt kan mærke giver noget uro eller manglende “falden til ro” i foredraget.

Jeg synes stadig, at det er rasende svært, at skulle sælge sig selv og “missionen” – selve “jeg er bare så go” (I husker nok sangen) er bare ikke mig, jeg er ikke grundlæggende den selvpromoverende type og derfor falder det mig svært. Meeeeeeen jeg klør på, for hvis ikke jeg får solgt nogle foredrag så er der jo heller ikke noget fundament for fremtiden og dét ville være rigtig skidt!!!

Jeg har rigtig mange tråde ude i landskabet, men det er meget få af disse som giver respons. Grundlæggende kan dette sagtens blot skyldes, at man “derude” er i gang med, at indarbejde mig i efterårets programmer, det er bare lidt svært, at balancere i et felt, hvor man ikke ved om man skal tæppebombe universet og dermed risikere feedback på datoer som andre overvejer at disponere efter eller om man skal spille passivitetskortet og dermed risikere, at ingen skibe kommer hjem og ingen nye er sat i søen. Gumler lidt over det ;-)

På den mere udviklende front er der tilgengæld godt gang i den ………..

Jeg er ved at udvikle en workshop for kommende foredragsholdere, hvordan kommer man i gang, hvad skal man tænke over inden man går i gang, selve performancedelen, dét at komme ud over scenekanten mv.

Jeg arbejder på 2 projekter, ét indenlands og ét udenlands, begge med fattigdom/hjemløshed som grundstamme. Dette kunne godt betyde, at jeg i September/Oktober drager en uges tid til et Østblokland endnu en gang. Der vil være en del mødeaktivitet de næste par uger som skal afklare, om projektet har sin bæredygtighed eller ej ……… min mavefornemmelse siger mig, at den holder big time, men der er selv følgelig lige lidt udfordringer med finansiering.

På finansieringsfronten er jeg ved, at indlede en sponsoroffensiv, men skal lige finde ud af, hvem som reelt er i scopet. Der er jo desværre en del større virksomheder jeg ikke kan kontakte grundet mit “almindelige arbejde” og det gør det lidt bøvlet.

Flere har efterlyst en opsamling/afslutning af Pripyatturen, set med de humoristiske øjne kunne man jo svare “Kom og hør foredraget, så giver afslutningen sig selv”, men grundlæggende kan man også sige, at der nok ikke er nogen afslutning, jeg holder jo foredrag og planlægger nye ture/projekter, så i den kontekst, så er turen ikke slut, den har bare skiftet indhold.

Er der en konklusion? Måske :-)

Selve den udviklende process er fantastisk, planlægningen og “projektdelen” er inspirerende og på alle måder livgivende – tror jeg, at jeg reelt kan gøre en forskel derude? Spot on! Det tror jeg helt sikkert at jeg kan! Jeg er overbevist om, at jeg rent faktisk har fundet en form og en niche, som der både er emner og publikum til, på en eller anden måde skal budskabet “bare” spredes ………………

Glædeligt forår til alle :-)