Den Rumænske virkelighed

1/3 af Københavns hjemløse kommer fra Rumænien, halvdelen af disse er ‘almindelige’ rumænere, den anden halvdel er romaer!” sagde præsten. Jeg sidder til foredrag om “Kirken i soveposen” i Bavnehøj Kirke, som en del af min research inden jeg graver mig dybere ned i hjemløsemiljøet. Korshærspræst Birgitte Jeppesen fortæller mere om disse udenlandske hjemløses udfordringer fx “Du kan få gibs på, hvis du brækker en arm, men du kan ikke få gibsen af, for det kræver et gult sygesikringskort og det kan du kun få, hvis du har fast adresse” – dette får mig til at tænke: “Måske skal jeg slet ikke lave noget om de Københavnske hjemløse nu, måske skal jeg snarere se, hvor nogle af disse kommer fra og måske bedre forstå, hvorfor de er hjemløse her fremfor, at være i deres hjemland.

7 måneder senere står jeg i Lugoj i Rumænien, ansigt til ansigt med fattige familier og børnehjemsbørn – ansigt til ansigt med noget, der på overfladen ser ganske normalt og almindeligt ud, men bare ikke er det. Fabriksarbejdere der ikke tjener mere end til huslejen og lidt mad, fattige familier der har endnu mindre og børnehjemsbørn der er blevet efterladt og kæmper med social udstødelse og dét (åbenbart) at være uønsket.

Jeg mødes med den frivillige organisation “Rumæniens Projektet af 1992” (RP92), følger deres arbejde og ser det positive impact deres arbejde gør ……. og at hjælpen kommer frem til værdigt trængende.

Endnu en gang skal jeg kæmpe mod mig selv, endnu en gang skal jeg prøve at forstå, hvorfor jeg reagerer som jeg gør og prøve, i situationen, at overkomme dette og komme videre i min færd.

Fotoforedraget indeholder udover fortællingen om de fattige familier og de overgivne eller efterladt børnehjemsbørn også fortællingen om Gheorghita, en rumæner i Danmark, som jeg møder en sen eftermiddag i Smørum, information om Rumænien som rejsedestination og om de personlige udfordringer man møder, når man rejser alene og er en bekymretype, som helst vil have styr på det dele :-)

 

Alt i alt, en personlig rejsefortælling masser af fantastiske billeder.

 

Læs mere om fotoforedraget her: http://daneontour.dk/foredrag/den-rumaenske-virkelighed/

Læs mere om foredragsholderen her: http://daneontour.dk/om/

 

This slideshow requires JavaScript.

Reklamer

Tour 2014 er måske under opsejling ……..

Noget skulle der ske, Chernobyl i 2011, Rumænien i 2012, Eventfotografering i 2013 – var det så det? Slutter eventyret her? Nej da, Tour 2014 er netop i disse dage i sit spæde opsving ………

Det er åbenbart ikke helt ringe det jeg gør, når jeg er ude og optræde med mine billeder og foredrag, for jeg får da jævnligt forespørgsler på, hvad jeg ellers kan komme ud og fortælle om, når foredragsstederne har været hele kataloget igennem – well, katalog og katalog, 3 fordrag er vel grundlæggende også et katalog ;-)

Og det har naturligvis givet anledning til en del tænkearbejde. Min research ift de hjemløse er pt sat en smule på hold, ikke droppet, bare sat på hold, da foråret har været usædvanlig travlt. Der arbejdes lige nu med nogle ganske særlige tiltag på området, men det skal i nok høre om i anden anledning. Jeg har fået en del indspark fra de sociale netværk bl.a. om det ikke kunne være interessant, at kaste sig ud i pilgrimsvandringer ……. ikke bare så’n den vanlige camino-ting, men snarere en pilgrimstriologi med vandringer til Caminoen, til Kalaen og endelig til Jerusalem for herefter, at lave en foredragsrække om disse. Det kunne være ganske fantastisk, men lige nu er det nok for omfattende og jeg kan heller ikke helt finde ud af, om der nationalt er en kæmpe interesse for, at høre om dette, men det vil fremtiden vise.

Se, pludselig out of nowhere siger én: “Hvad skete der egentlig med Fukushima? Man hører jo aldrig noget og i en periode var det jo nærmest på højde med Chernobyl og universets samlede destruktion ………” og dét satte nogle tanker i gang.

  • Det er et sted i verden, hvor ikke alle bare lige kigger forbi!
  • Det er en markant anderledes kultur end den vi normalt bevæger os i!
  • Det er lidt “farligt”!
  • Der er mange muligheder for “yderligere aktiviteter”!
  • Der kan komme nogle fantastiske billeder ud af af det!
  • Det er ikke “bare lige”!

Og jeg tænkte i situationen: “Hmmmmm, måske skal der arbejdes lidt med dette ……….”

Der er siden da blevet gravet lidt i økonomi, potentielt turindhold, muligheder, begrænsninger, holdninger i hjemmet mv mv mv og særlig den sidste del gjorde, at der pludselig skete en interessant drejning i projektet. I en helt anden samtale med min kære hustru siger hun pludselig: “Duuuuu, det der Japanhalløj, dét er jeg altså ikke særlig tryg ved!!!” – vi har så, som vanligt, en ganske fornuftig og hyggelig dialog om dette, som fra fruens side afsluttes med ordene (OG et stort smil): “Jeg tror simpelthen, at jeg bliver nødt til, at veto’e dette projekt, med mindre du laver en alliance med Mr. Sam” …………… det griner vi lidt af og da jeg jo er handlingens mand, så tager jeg telefonen op af lommen og sender en sms til Mr. Sam, gående på melodien: “Hej – hvordan går det? – Håber du har det godt! – Jeg har en ide, hvad siger du til, at mødes i Tokyo i September?

Der går ikke længe, så kommer der en kort sms tilbage med ordene: “September, Tokyo – Cool, jeg tror ikke jeg har nogle møder på det tidspunkt!” og så kan jeg grinende sige til hustruen, at så er dén ged barberet :-)

Hun er glad, jeg er glad ……. men hvem er ham der Mr Sam??

Mr. Sam kan man læse meget mere om her og de efterfølgende indlæg: https://pripyat2011.wordpress.com/2011/08/29/ikke-sa-meget-nyt-og-sa-alligevel/

 

Den korte udgave, for dem som ikke har tid til, at læse om mine rejseudfordringer, så er Mr. Sam en Schweitzer som jeg ved et rent tilfælde lærte at kende i 2011 i Ukraine – han skulle til Chernobyl, jeg skulle til Chernobyl, han var der for at fotografere, jeg var der for at fotografere, han boede på Hotel Rus Accord, jeg boe……… well, you get the point – men læs endelig ovenstående link, som er langt mere uddybende og faktisk i perioder også ganske sjovt ;-)

Sam og jeg har været i sms/email-kontakt med hinanden et par gange om året siden 2011, men ikke mere end dette.

Status er lige nu den, at Sam og jeg er i realitetsforhandlinger om, at tage ud og finde ud af, hvad der egentlig skete med det der Fukushima og så måske liiiiiige ser, hvad der rør sig på den der lille ø (Japan) når vi nu er der alligevel ;-)   Hmmmm, huskede jeg at nævne, at September er Sumo-måned i Japan ;-)

 

Har du gode ide’er eller gode forbindelse som jeg kunne have glæde af, så er du naturligvis meget velkommen til, at sende mig en mail – det sker som altid på: mark@daneontour.dk

Følg med, det bliver ikke bare spændende, det bliver fantastisk!! ;-)

Soredewa mata

PS: Jævnfør min fornylig udmeldte kommunikationstrategi kommer der ikke et særligt website til denne tour, den kan følges på disse sider, men da godt nok via et særligt punkt i menuen – more to come på det punkt.

Sometimes life just aint getting better