En “strålende” tur til Chernobyl

“Det var nat i Chernobyl, da eksplosionen skete – i den nærliggende by Pripyat kiggede beboerne ud mod atomkraftværket som brændte. Flammerne stod højt i den mørke nat og man kunne høre brandbilerne i det fjerne. Folk samledes på den nærliggende jernbanebro, hvor der var udsyn helt ud til branden – de vidste ikke på dette tidspunkt, at de med deres tilstedeværelse skulle få en høj dosis radioaktiv stråling.

Næste morgen blev indbyggerne i Chernobyl mødt af beskyttelsesdragtklædt millitær, som direkte adspurgt fortalte, at alt var i sin skønneste orden. Først 36 timer efter ulykken, som senere skulle vise sig at være den største atomkatastrofe i historien, blev beboerne evakueret i ca 1000 bybusser, som holdt udenfor bygrænsen.”

Ovenstående er et lille udsnit af indholdet i fotoforedraget “En strålende tur til Chernobyl” – titlen er ingenlunde valgt for at støde nogen, men netop for at understøtte den ordmæssige dobbelttydighed. Faktum er nemlig, at Chernobyl ikke er et “overstået kapitel”, men i høj grad forsat aktiv (dog ikke som el-producerende) med ca. 3300 ansatte.

Fotoforedraget indeholder udover fortællingen om den skæbnesvangre nat også information som Ukraine/Kiev som rejsedestination, et besøg på det tidligere sovjetiske missilforsvar 36 meter under jorden i Pervomaysk, billeder fra Chernobyl og Pripyat som der ser ud “i dag” og om de personlige udfordringer man møder, når man første gang rejser alene og er en bekymretype, som helst vil have styr på det dele :-)

Alt i alt, en personlig rejsefortælling masser af fantastiske billeder.

Læs mere om fotoforedraget her: http://daneontour.dk/foredrag/en-straalende-tur-til-chernobyl/

Læs mere om foredragsholderen her: http://daneontour.dk/om/

This slideshow requires JavaScript.

Reklamer

Dagen før, dagen før dagen

Så blev det endelige dagen før dagen før dagen, planen er klar, jeg er træt og har nu overgivet mig til, at jeg ikke kan gøre mere end at pakke :-)

I nat blev jeg færdig med planen eller retter fik lagt en bruttoplan, som er til at rette i hvis behovet skulle opstå. Er planen realistisk, måske, måske ikke, det er egentlig heller ikke så væsentligt, det væsentlige er, at der er en plan, hvor man kan vælge fra fra.

Det betyder også nu, at trætheden rammer mig med nærmest tsunamilignende effekt, da der har været arbejdet superhårdt og intensivt på denne plan de sidste 3-4 uger, ved siden af alt det sædvanlige, naturligvis :-)

Fredagen var “afskedsdagen” på mit “37 timers halvtidsjob” (ja ja, medlæsende kolleger, lad nu sjov være sjov og alvor være alvor :-), mange var forbi og ønske god rejse og opmærksomheden på min kommende udfordring, har faktisk være langt større og dybere end jeg nogensinde havde forestillet mig – det bliver man naturligvis både glad og taknemmelig for. Fredagen var også dagen, hvor vagtradioen skulle overleveres og det skulle udmeldes at jeg er out of reach i 2 uger og dét var virkelig en milepæl og også en afgørende faktor for, at jeg mandag morgen for alvor kan gå i projektmode og det er præcis hvad jeg forventer vil ske.

Lige nu er jeg efterudmattet efter mange ugers hårdt arbejde, men jeg forventer et regulært skifte, når jeg mandag morgen rammer lufthavnen – på mange måder er det som når jeg er ude på fotojob, hvor jeg ofte er i helt særligt tøj, gående i særlige støvler og derfor også kommer i en helt særlig tilstand, hvor både min gang og min approach til andre er helt anderledes end vanligt. På samme måde forventer jeg, at når jeg går ind gennem dørene i lufthavnen ca 7.30 mandag, så skifter mit fokus fra, at være altfavnende til, at være lynende målrettet og måske er der her en læring, som man kunne tage med sig ind i sit “37 timers halvtidsjob” :-)

Det at være klar over visionen og missionen er både resultatskabende, men så sandelig også energibesparende og måske er det netop “fravær” af denne type og dét at beskæftige sig med noget helt andet som gør, at man bringes til at reflektere over egen gerning og forbedringspotentiale heri. Meeeeen, grundlæggende er det jo ikke dér det svære ligger :-)

Tim Christensen synger i en sang noget i stil med: “It maybe easy to quit, but so damn hard not to start again ……….”

Dyrk den lige, du kan finde den her og den aktuelle tekst er 3:18 inde i sangen:

Det er fra en af Tim Christensens absolut fedeste koncerter i Abbey Road, den ville jeg gerne have været med til …… men nej, man må nok ikke fotografere, så det havde generet all the way through :-) Nå, ja, det gør jo ikke sangen dårligere :-) Dyrk iøvrigt lige trommeslageren, Olav Olsson fra Norge, han er ikke mindre en fantastisk :-)

Men finten er, at det jo netop i al forandring er svært ikke, at falde tilbage i den gamle gænge igen, men summasumarum, det er ved oplevelser som denne eller tilsvarende fx marathonløb, ekstrem cykling, bjergmeditation mv mv, at man kommer derud, hvor man tænker anderledes tanker og det handler netop så “blot” om, at fastholde og implementere disse i ens hverdag :-)

Nå, væk med lommefilosofien og tilbage i sporet :-)

Jeg er i skrivende stund i gang med omstillingsprocessen! Dette indlæg skrives på min ipad med tilkoblet tastatur for lige, at få genopfrisket, hvor er det nu lige det er :-) Jeg har arbejdet på, at få en ny og let skrivedims med (Lumia 2520), men det er ikke lykkedes, måske på næste tur har jeg noget bedre skrivetøj, men indtil da må dette fungerer og det har det jo også, det er 3. tur der køres efter denne model og bevares, det fungerer da, det havde bare været rart at kunne tage det til next level og kunne kompleksitetsreducere en anelse :-)

Få meter fra hvor jeg sidder står håndbagagen og lurer. Kamera, objektiver, videogrej, batterier, dims og osv – 8 kg med nødvendigheder, som kommer til, at være på min ryg de næste par uger, mon ikke det giver lidt ekstra til det kommende smid-kilo-projekt?! :-)

Kapacitetsmæssigt kan jeg forbruge ca 4 timers video og ca 7-8.000 billeder – mon ikke jeg lige kan klare mig med det?! :-) Jeg har købt hukommelseskort som kan bruges både til video og foto, så jeg kan fleksibelt skifte undervejs, hvis jeg har mere brug for video, ja så kan jeg overføre noget af kapaciteten fra foto til dette – mon ikke det går? :-)

Bagagen skal pakkes lidt senere, men lige nu har jeg valgt bare, at koble lidt af oven på planafslutningen og så nyde roen og familien, meeeeen jeg kan da tydelig mærke, at jo mere jeg skriver, jo mere og mere rejsestemning får jeg i kroppen :-)

Vi ses derud – Sayonara :-)

Jeg holder af hverdagen ……

Hverdagens komme efter en lang ferie er for mange en barsk omgang, ikke for mig! Jeg glæder mig til min hverdag, glæder mig til arbejdet og kollegerne, glæder mig til mine udfordringer og opgaver, såvel på arbejdet og på “arbejdet” :-)

 

Jeg holder af hverdagen

Mest af alt holder jeg af hverdagen
Den langsomme opvågnen til den kendte udsigt
der alligevel ikke er helt så kendt
Familiens på en gang fortrolige og efter søvnens fjernhed fremmede ansigter

Morgenkyssene
Postens smæld i entréen
Kaffelugten
Den rituelle vandring til købmanden om hjørnet efter mælk, cigaretter, aviser –
Jeg holder af hverdagen
Selv gennem alle dens irritationer
Bussen der skramler udenfor på gaden
Telefonen der uafladelig forstyrrer det smukkeste, blankeste stillestående ingenting i mit akvarium
Fuglene der pipper fra deres bur
Den gamle nabo der ser forbi
Ungen der skal hentes i børnehaven netop som man er kommet i gang ………

Dan Turèll

 

En sommerferie er bragt til ende og dagligdagen indfinder sig atter – jeg holder af hverdagen – en dagligdag som på alle måder indeholder så mange ting og facetter, som jeg holder så umådelig meget af. Ungerne, huset, hustruen, arbejdet, opgaverne, kollegerne, chefen, udfordringerne, husets vovse, mine tours, foredragene, fotoopgaverne, presseopgaverne …… kort sagt: det hele :-)

Jo jooo, bevares, der er da nogle gange også lidt for meget fart på, lidt for mange ting der skal klares inden en given deadline, men er det ikke bare sådan, når man har mange jern i ilden? Jeg holder af hverdagen!

I skrivende stund er der 4 uger til jeg rejser til Japan med de fantastiske oplevelser Tokyo byder på og de skræmmende scenarier og skæbneberetninger som findes i Fukushima. Der er 17 måneder til jeg skal bestige Kilimanjaro ……… hov, hvor kom den nu fra? Jo jooo, den er god nok, næste projekt er allerede lagt i støbeskeen til gennemførelse i Januar 2016, hvor jeg rejser den lange vej til Tanzania og tager turen op “af den lille bakke”. Når dette projekt igangsættes allerede nu, så skyldes det blot, at der stilles visse formskrav for, at man har rimelig chance for at nå top-site. Lad mig være ærlig omkring det, jeg bevæger mig i risikozonen for et slagtilfælde, hvis jeg skulle løbe efter en bus – well, det er nok ikke helt sandt, jeg holder vældig meget af sport, særligt hvis det sendes på en kanal uden reklamesegmenter :-)

Selvfølgelig ville jeg ikke få et slagtilfælde, jeg har bare ikke nogen kondi, til gengæld har jeg muskler som en vandmand og DET skal der laves om på, hvis jeg vil til toppen af det lille bjerg og derfor skal jeg starte træningen allerede nu. Jeg er derfor nu i gang med at gå i dialog med folk og organisationer, som gerne vil tage del i denne proces, at gå fra Sofaløve til Muskelbundt :-)

Som du kan læse, så glææææder jeg mig til min hverdag atter kommer igang og jeg håber, at det samme gør sig gældende for dig.

 

Dette var egentlig blot et lille varsel om, at du snart kan vente dig mere fra min hånd, mere om Japanturen, mere fra Japan, noget om den kommende Kilimanjarotur og meget meget mere ………. men nu er du advaret :-)

Du gi’r mig drikkepenge, hvorfor er du ikke tilfreds?

Når du giver en Japaner drikkepenge, bliver du ikke mødt med et “tak”, men med et “hvorfor ikke mere” i konteksten “hvorfor er du ikke tilfreds med min service”. Dette kan virke helt bagvendt på os, som ser drikke penge som “ros”, men grundlæggende handler det om forlegenhed, noget som vi ofte overser i Danmark.

Se, nu er der jo skabt grobund for et længere indlæg med et ledelsesmæssige islæt over temaet “Er ansigtstab en problematisk faktor i dansk erhvervsliv?”, men det bliver du snydt for, i stedet vil jeg hellere starte et helt andet sted, nemlig med dagen i dag!

Asakusa-Kaminarimon-Tokyo-JapanDagen i dag er på alle måder lidt magisk og baggrunden for magien er lidt bagvendt. I går sad vi i familien og talte om den kommende tur ud i det ukendte og nåede frem til, at der nok var omkring 100 dage til afgang. I nat rendte jeg så ind i lidt søvnudfordringer grundet udefrakommende støj og lå og skulle lave et eller andet for at kunne falde langsomt i søvn, så jeg begyndte at regne i datoer (mmmmm, weird, i know) og gæt en gang, i dag er der præcis 100 dage til jeg tager afsted til det farlige land – det faktum gør sjove ting ved pulsen :-)

Jeg arbejder med den kommende tur alt det det er muligt, hvilket ikke er voldsomt meget for tiden. Jeg har de sidste par uger været ude på adskillige fotojobs, konfirmationer, events etc og der har skulle produceres billeder fra disse. Der har været turadministrative ting der skulle klares, ansøgninger om adgang til “Zonen”, dialoger med den japanske regering mv mv her har Mr. Sam trukket godt fra og jeg har kunne koncentrere mig om områdemæssig research. Jo dybere jeg graver ned i denne historie, jo større bliver det også – denne tur har alle forudsætninger for, at blive højeksplosiv. Fukushima er omgivet af så mange forskellige sandheder og skjulte dagsordener, at man nogle gange kan blive lidt i tvivl om hvem der reelt fortæller sandheden, for alle har noget at vinde på deres historie …… om ikke andet, så bare det ikke at tabe ansigt.

Ganske som man kunne forudsige, så er vi allerede ved, at løbe tør for tid – lidt morsomt, når man ikke en gang er kommet afsted endnu. Jeg har fundet de fantastiske forladte steder i Syd-syd (det betyder laaaaangt mod syd) japan, spændende kulturhistorie i sydpå (det betyder så mange rimelig langt syd på), fantastiske uberørte steder i Tokyo, det farlige farlige mod nord og endnu højere mod nord, nogle fanstastiske forladte kultursteder. Vi kan ikke nå det hele – øv øv – så vi regner med, at lægge en plan som giver max udbytte (og minimum søvn), der skal jo også lige være plads til lidt sumobrydning og besøg i kapselhotel :-)

capsule-hotel-3

Researchen på steder som skal besøges gør også, at der tænkes praktisk – hvad skal man have med af grej og jeg har i den forbindelse måtte træffe en hård og tung beslutning, min gode ven Canon 1D mk III må desværre forlade mig. Det tager fantaaaaaastiske billeder, det er kongekameraet over dem alle, men det er desværre for tungt til, at mine hænder kan holde til det i 10 dage straight. Det kan virke mærkeligt, men det er med tungt sind at jeg skiller mig af med dette, det er på alle måder for mig indbegrebet af det bedste af det bedste – skulle jeg en dag løbe ind i “penge nok”(tm), så ville jeg uden tvivl købe den nye udgave af kameraet (1Dx) og så bruge det og glædes over dette, en gang i mellem – så har du et Dx liggende der trækker støv, så bare kig forbi, jeg skal nok passe på det for dig ;-)

Vi kommer ud til Japan i Tyfonsæsonen, så jeg har også brugt lidt tid på, at finde ud af, hvordan vi bedst kan beskytte os selv og vores grej mod pludselig opstået kraftig regn. Jeg har fundet de mest fantastiske jakker, som kan modstå al vand i verden, men hold da fest hvor ved leverandøren godt hvad noget sådan skal koste :-) 2600 kroner for en hardshelljakke – that aint gonna happen – så lige nu tror jeg, at en stang éngangsponchoer kommer til at være løsningen, sq ikke van(d)vittig elegant, men det klarer vel opgaven.

Min research har også gjort det klart for mig, at jeg bliver nødt til at sætte mig grundigt ind i atomarteori og japanske kultur, det første for at der kan stilles nogle seriøse spørgsmål når vi forhåbentlig mødes med japanske repræsentanter for regering, forskning og Tepco (mmmmmm, jeg nævnte vist, at det var ved at blive stort). Kulturdelen handler om, at jeg grundlæggende naturligvis mener, at man bør optræde “korrekt” når man besøger fremmede kulturer, men anerkender så sandelig også, at dette kan bidrage til, at få svar på nogle spørgsmål og ikke blot blive mødt af the wall of silence :-)

I0000vAYMek2dY1MHvis man har set “The Cove”, så får man et helt andet indtryk at den japanske kultur og den kan for mig på alle måder godt være en motivator for ikke at træde ved siden af, for hold da fest hvor kan de blive sure og aggresive :-(

Netop derfor kan det måske også være interessant at bruge noget tid på, hvilke knapper man absolut ikke skal trykke på og måske blot få et lille indblik i det japanske mindset ………….. Og SÅ kom vi endelig til der hvor historien begyndte.

Den kulturelle research har bl.a. oplyst mig om, at man i Japan ikke bruger drikkepenge – og det lyder jo med min danske kultur helt vanvittigt – men når man giver drikke penge i Japan, så bliver det oftest mødt med et “Hvorfor ikke mere end det??????” og derfor antagelsen “Var du ikke tilfreds min min service??????” og det fortæller i den grad noget om, at kulturindsigt kan være alt afgørende for den kommende tur – well, naturligvis er de da givetvis eftergivende ift en sølle Gaijin, men jeg er sikker på, at det i høj grad vil åbne flere døre, at vide hvad man gør og bruge lidt tid på skikke og kutymer fremfor bare, at sparke dørene ind med mine fantastiske sikkerhedsko (som jeg denne gang nok skal huske at tage af i security  – nye læsere kig her: http://mures2012.wordpress.com/2012/10/14/touren-er-igang/ )

Måske kunne vi i danmark have glæde af i vores dagligdag at tænke over eksemplet med de japanske drikkepenge. Måske gør vi nogle gange ting som gør, at andre taber ansigt eller bliver bragt i forlegenhed og måske kan vi få det endnu nemmere/bedre med hinanden, hvis vi liiiiige har den tanke med når vi kommunikere med hinanden.

 

PS:

I min søgning efter relevante billeder til dette indlæg faldt jeg lige over det følgende:

 

http://www.joe-ks.com/archives_sep2005/Manmade_Japan_Beach.htm

Den side må I simpelthen besøge – den er et rigtig godt eksempel på, hvad jeg kulturmæssigt er oppe imod ;-)

 

 

 

Kort opsamlingsstatus

Tokyo-Hotel-Horidome-Villa-Hotel-Exterior-1-DEFPuha, det er en hård omgang ikke at vide, om man kommer afsted eller ej – omvendt, så er det jo også en del af den feeeeede oplevelse når/hvis det så endelig lykkedes ;-)

Siden sidst er der sket en masse, hotellet er booket (se det evt. her) og der arbejdes på højtryk for, at få de fornødne aftaler i hus, så der kan skaffes adgang til den lukkede zone omkring Fukushimaværket. Men det har været nervepirrende 3 uger!

 

**** Rewinding time ****

 

Glæden var jo stor, da Mr Sam var game på, at tage med ud og erobre Japan – lige så stor var skuffelsen, da jeg et par dage senere får en sms fra ham om, at han liiiiige skulle koordinere indsatsen med fruen og endnu værre blev det, da det pludselig ikke er sikkert han kan tage med alligevel, da ham og fruen har en aftale i Frankrig den 8.-14. september, som ligger præcis i perioden for MIN tur, nemlig 10.-20. september, da dette skal indpasses i forhold til mit almindelige dagligdags arbejde.

Mr Sam skulle derfor i dialog med fruen og med dem de skulle besøge for at se, om dette evt kunne flyttes til det senere tidspunkt …….. det kunne det ikke :-(  Dét var sq ikke nogen super dag, da det jo på alle måder jvnf min kære hustrus veto jo satte turen i dén grad i fare!! Jeg spurgte Sam, hvornår han så kunne tage til Japan og at September stort set var det eneste tidspunkt det kunne lade sig gøre på – det fik jeg ikke svar på. Lettere provokerende skrev jeg til ham, om han så kunne rejse den 15/9 – antagende, at det måtte da udløse et hurtigt nej og dermed respons, men niks, der var helt lyddødt???

Jeg får pludselig en sms fra Sam om, at han er ked af at han ikke har svaret, men han knokler med et sprunget vandrør i huset, men han nok skal vende tilbage snarest muligt. Lidt egoist er man vel, så jeg tænkte ved mig selv: “Jo jo, du har sprængt vandrør og det er da vældig trist, MEN SÅ KAN DU VEL TALE KONEN OM DATOER SAMTIDIG!!!!“. Erkendt, det var ikke særlig sympatisk af mig, men jeg var sq under pres!

I går kom der så endelig bud fra Mr. Sam via WhatsApp – den så ud som følger:

WA-Sam 1

 

Helt ærligt, og tilgiv mit franske, så var min første tanke med det samme “FUCK No, dette sker fandme bare ikke!!” og på ca 3 sekunder rent var humøret helt  bund og jeg tænkte ved mig selv: “Kom så bare med det, lad os få det overstået, så jeg på en eller anden måde kan komme igang med at håndtere skuffelsen” og så kom anden halvdel af budskabet:

 

WA-Sam 2

Og se, NU var glæden stor og nu var der så kun en vej frem nemlig, at få rescheduleret vores præbooking på hotellet og få bestilt nogle flybilletter inden priserne steg igen (de 3 ugers ventetid har kostet 100 euro i prisstigning). Som sagt så gjort, begge dele fikset og det lykkedes endda, at finde et flight der flyver via Zurich, så den 15. september møder jeg Mr. Sam i Zurich Lufthavn og så boarder vi sammen flyet mod Tokyo som ankommer den 16/9 kl 7.50 lokal tid.

Det har indtil i går ikke givet nogen som helst mening, at begynde at researche på dette eller hint (well, helt sandt er det så ikke, jeg satte allerede for et par uge siden gang i nogle forbindelser), men det er så startet fullscale nu. Jeg er begyndt at høste kontaktpersoner som kan øge sandsynligheden for adgang til den faaaaarlige zone, disse såvel nationalt som internationalt, og så må vi satse på, at vi om små 5 måneder er så meget på plads, at portene står åbne, når vi ankommer til Fukushima …….. og Fukushima er hovedmålet, som der skal fokuseres MAX på! Når det er sagt, så er en tur til Japan jo også så meget mere og det er også under udforskning, så en plan er langsomt på vej. Skulle du have lyst til, at følge denne plan, så kan den læses her: http://daneontour.dk/planen-2014/ – den vil I perioder, fx i skrivende stund, være noget af en rodebunke, men den skal nok blive struktureret, men lige nu er den nok et rimelig godt billede på, hvad der foregår oppe i mit hoved :-)

Vidste du iøvrigt, at Japan har en af de mærkeligste spiser jeg endnu har hørt om? Nemlig HvepseCookies:

wasp-cracker

Dette er en Cookie fyldt med tørrede hvepse og helt ærligt, så er det nok første gang i min liv at jeg tænker: “Hmmmm, jeg er ikke heeeeelt sikker på, at jeg skal prøve det ;-)” De hedder “Jibachi Senbei” og kan købes i 20 stks pakker i de japanske supermarkeder for ca 8 kroner. Meeeeeeen, der kommer sq nok en pakke eller 4 kufferten når jeg skal hjem ;-)

 

Ja, det var jo ikke meningen, at dette skulle have været så langt, men det blev det – sorry! Skulle du få lyst til, at følge denne tur udenom de kanaler du har modtaget dette indlæg i, så kan du blot bruge dette link:  http://daneontour.dk/category/fukushima-2014/ alle indlæg vil kunne fines dér, såvel før, under, som efter turen – ganske som vanligt, så regner jeg med, at der vil blive liveblogget, måske endda og Vlogget fra Japan, satser på at få mulighed for, at sende jer alle en videohilsen fra de forladte byer omkring Fukushima.

 

Vi skrives ved – send mig endelig en besked eller note, hvis du får en tanke eller en god ide ift denne tur :-)

 

Daneontour signing out

*Nanooo Nanooo*

En supermærkelig oplevelse

Jeg huserer i disse dage i Skåne i Sverige og bruger bl.a. min tid på, at Urbex’e (you know, The Urbanizer must be fed) og i dag var jeg ved et tilfælde i nærheden af det nedlagte “Broby Sanatorium”.

Selve Sanatoriet var godt forseglet, men en af områdets øvrige bygninger var lige til at luske ind i og tage nedenstående instagrams:

Se, det sjove er jo, at det reelt var Chernobylturen som satte mig igang med at Urbex’e og umiddelbart skulle man jo mene, at der er mere end 1400km mellem Broby og Chernobyl …….. men nej, der er faktisk meget få meter.

På vej hjem fra Sanatoriet, faktisk ved udkørslen fra vejen der leder til dette, ser jeg følgende skilt:

 

Det er da soleklart, at jeg første mulige onsdag bliver nødt til, at komme forbi dette åbne hus og se hvad dét går ud på …….. var det ikke bare en supermærkelig oplevelse?

DaneOnTour – The Urbanizer ;-)

Jeg har i den senere tid været ude nogle gange og tage billeder på lokationer, som normalt ikke ligger indenfor mit virkefelt – well, og så igen, måske – Chernobyl og Pripyat har nok sat gang i mere end jeg er bevidst om –  steder, som både kan være grænseoverskridende både på den sikkerhedsmæssige front, men så sandelig også på “hvad må man, hvad må man ikke”-fronten. Man kunne godt strække sig så langt som at sige, at jeg måske en gang imellem kommer til, at overtræde nogle regler som måske findes ………. her er “måske findes” det operative ;-)

Jeg har derfor besluttet mig for, at jeg udover titlerne “World Explorer Extraordinaire”, “SelfBoundaryBreaker”, “Cand. Alth” OG “Dr. Photographica” nu også fremhover  har optjent retten til at kalde mig selv:

“DaneOnTour – The Urbanizer”

(naturligvis ikke uden, at sidde og grine stort mens jeg skriver dette).

Nedenstående billeder er taget i Rødovre, Glostrup og på Amager ………… og guess what, ForsigtigPeteren er begyndt, at henvende sig til fremmede “farlige” mennesker og indgå i dialog om adgang til afskærmerede bygninger ………….. (her kunne det have været sjovt, at kunne sige “Coool” med Homer Simpson stemme ;-), så komme ikke og sig, at verden ikke rykker sig ;-)

Billederne er taget via Instagram – hvis du godt kunne tænke dig, at komme i gang med at fotografere, så kan dette være en sjov og anderledes måde at komme igang på – prøv det! Naturligvis kan det ikke erstatte “rigtig” fotografering med et “rigtigt” kamera, men det kan være en måde at prøve det af på.

Enjoy!