En “strålende” tur til Chernobyl

“Det var nat i Chernobyl, da eksplosionen skete – i den nærliggende by Pripyat kiggede beboerne ud mod atomkraftværket som brændte. Flammerne stod højt i den mørke nat og man kunne høre brandbilerne i det fjerne. Folk samledes på den nærliggende jernbanebro, hvor der var udsyn helt ud til branden – de vidste ikke på dette tidspunkt, at de med deres tilstedeværelse skulle få en høj dosis radioaktiv stråling.

Næste morgen blev indbyggerne i Chernobyl mødt af beskyttelsesdragtklædt millitær, som direkte adspurgt fortalte, at alt var i sin skønneste orden. Først 36 timer efter ulykken, som senere skulle vise sig at være den største atomkatastrofe i historien, blev beboerne evakueret i ca 1000 bybusser, som holdt udenfor bygrænsen.”

Ovenstående er et lille udsnit af indholdet i fotoforedraget “En strålende tur til Chernobyl” – titlen er ingenlunde valgt for at støde nogen, men netop for at understøtte den ordmæssige dobbelttydighed. Faktum er nemlig, at Chernobyl ikke er et “overstået kapitel”, men i høj grad forsat aktiv (dog ikke som el-producerende) med ca. 3300 ansatte.

Fotoforedraget indeholder udover fortællingen om den skæbnesvangre nat også information som Ukraine/Kiev som rejsedestination, et besøg på det tidligere sovjetiske missilforsvar 36 meter under jorden i Pervomaysk, billeder fra Chernobyl og Pripyat som der ser ud “i dag” og om de personlige udfordringer man møder, når man første gang rejser alene og er en bekymretype, som helst vil have styr på det dele :-)

Alt i alt, en personlig rejsefortælling masser af fantastiske billeder.

Læs mere om fotoforedraget her: http://daneontour.dk/foredrag/en-straalende-tur-til-chernobyl/

Læs mere om foredragsholderen her: http://daneontour.dk/om/

This slideshow requires JavaScript.

Reklamer

Tour 2014 er måske under opsejling ……..

Noget skulle der ske, Chernobyl i 2011, Rumænien i 2012, Eventfotografering i 2013 – var det så det? Slutter eventyret her? Nej da, Tour 2014 er netop i disse dage i sit spæde opsving ………

Det er åbenbart ikke helt ringe det jeg gør, når jeg er ude og optræde med mine billeder og foredrag, for jeg får da jævnligt forespørgsler på, hvad jeg ellers kan komme ud og fortælle om, når foredragsstederne har været hele kataloget igennem – well, katalog og katalog, 3 fordrag er vel grundlæggende også et katalog ;-)

Og det har naturligvis givet anledning til en del tænkearbejde. Min research ift de hjemløse er pt sat en smule på hold, ikke droppet, bare sat på hold, da foråret har været usædvanlig travlt. Der arbejdes lige nu med nogle ganske særlige tiltag på området, men det skal i nok høre om i anden anledning. Jeg har fået en del indspark fra de sociale netværk bl.a. om det ikke kunne være interessant, at kaste sig ud i pilgrimsvandringer ……. ikke bare så’n den vanlige camino-ting, men snarere en pilgrimstriologi med vandringer til Caminoen, til Kalaen og endelig til Jerusalem for herefter, at lave en foredragsrække om disse. Det kunne være ganske fantastisk, men lige nu er det nok for omfattende og jeg kan heller ikke helt finde ud af, om der nationalt er en kæmpe interesse for, at høre om dette, men det vil fremtiden vise.

Se, pludselig out of nowhere siger én: “Hvad skete der egentlig med Fukushima? Man hører jo aldrig noget og i en periode var det jo nærmest på højde med Chernobyl og universets samlede destruktion ………” og dét satte nogle tanker i gang.

  • Det er et sted i verden, hvor ikke alle bare lige kigger forbi!
  • Det er en markant anderledes kultur end den vi normalt bevæger os i!
  • Det er lidt “farligt”!
  • Der er mange muligheder for “yderligere aktiviteter”!
  • Der kan komme nogle fantastiske billeder ud af af det!
  • Det er ikke “bare lige”!

Og jeg tænkte i situationen: “Hmmmmm, måske skal der arbejdes lidt med dette ……….”

Der er siden da blevet gravet lidt i økonomi, potentielt turindhold, muligheder, begrænsninger, holdninger i hjemmet mv mv mv og særlig den sidste del gjorde, at der pludselig skete en interessant drejning i projektet. I en helt anden samtale med min kære hustru siger hun pludselig: “Duuuuu, det der Japanhalløj, dét er jeg altså ikke særlig tryg ved!!!” – vi har så, som vanligt, en ganske fornuftig og hyggelig dialog om dette, som fra fruens side afsluttes med ordene (OG et stort smil): “Jeg tror simpelthen, at jeg bliver nødt til, at veto’e dette projekt, med mindre du laver en alliance med Mr. Sam” …………… det griner vi lidt af og da jeg jo er handlingens mand, så tager jeg telefonen op af lommen og sender en sms til Mr. Sam, gående på melodien: “Hej – hvordan går det? – Håber du har det godt! – Jeg har en ide, hvad siger du til, at mødes i Tokyo i September?

Der går ikke længe, så kommer der en kort sms tilbage med ordene: “September, Tokyo – Cool, jeg tror ikke jeg har nogle møder på det tidspunkt!” og så kan jeg grinende sige til hustruen, at så er dén ged barberet :-)

Hun er glad, jeg er glad ……. men hvem er ham der Mr Sam??

Mr. Sam kan man læse meget mere om her og de efterfølgende indlæg: https://pripyat2011.wordpress.com/2011/08/29/ikke-sa-meget-nyt-og-sa-alligevel/

 

Den korte udgave, for dem som ikke har tid til, at læse om mine rejseudfordringer, så er Mr. Sam en Schweitzer som jeg ved et rent tilfælde lærte at kende i 2011 i Ukraine – han skulle til Chernobyl, jeg skulle til Chernobyl, han var der for at fotografere, jeg var der for at fotografere, han boede på Hotel Rus Accord, jeg boe……… well, you get the point – men læs endelig ovenstående link, som er langt mere uddybende og faktisk i perioder også ganske sjovt ;-)

Sam og jeg har været i sms/email-kontakt med hinanden et par gange om året siden 2011, men ikke mere end dette.

Status er lige nu den, at Sam og jeg er i realitetsforhandlinger om, at tage ud og finde ud af, hvad der egentlig skete med det der Fukushima og så måske liiiiiige ser, hvad der rør sig på den der lille ø (Japan) når vi nu er der alligevel ;-)   Hmmmm, huskede jeg at nævne, at September er Sumo-måned i Japan ;-)

 

Har du gode ide’er eller gode forbindelse som jeg kunne have glæde af, så er du naturligvis meget velkommen til, at sende mig en mail – det sker som altid på: mark@daneontour.dk

Følg med, det bliver ikke bare spændende, det bliver fantastisk!! ;-)

Soredewa mata

PS: Jævnfør min fornylig udmeldte kommunikationstrategi kommer der ikke et særligt website til denne tour, den kan følges på disse sider, men da godt nok via et særligt punkt i menuen – more to come på det punkt.

Sometimes life just aint getting better

 

Ydmyghed vs Selvsikkerhed – den evige kamp …………

Woopie Goldberg holdt en gang et standupshow på “The Met”, hvor hendes karakter var den afvænnede stofmisbruger “Fontain”, som havde svært ved at forstå verden, fordi denne nu skulle opleves clean. Der kommer bl.a. nogle udlæg mod Betty Ford (hende med klinikken), fordi hun vist på den tid var kommet med nogle udtalelser om, at stofmisbrugere da bare kunne sige nej.

Woopie kommer igennem hele forestilingen forbilledligt og “Fontain” bliver ved med at vende tilbage til, at hun nu ser verden gennem nye og renere øjne og konstaterer også løbende omkring disse observationer, at hun er i tvivl om, om den “nye” verden reelt er bedre end en verden set gennem narkoens tåger. Dette tvivl kommer ofte til udtryk med sætningen “Betty (udtalt “bætai”), Im in doubt!!” …….. og sådan har jeg det ift mine foredrag konstaaaaant (uden, at der er nogen sammenligning iøvrigt med narkotåger eller det bare, at sige nej)!!

50% af tiden er jeg så oven på og helt klar på, at holde foredrag på foredrag og i den grad give den gas – de andre 50%, ja jeg har været inde på det før, der kan jeg ikke finde min egen berettigelse til, at have en mening om noget som helst …… jeg er for #%#!@ bare mig, en ganske almindelig dansker, som bare tager lidt billeder og i ny og næ bliver de også skarpe ;-)

Nå, jeg er inde i en fase, hvor jeg føler jeg har så’n rimelig styr på min “butik” og der arbejdes målrettet på planlægning af Muresturen, sponsorstøtte, medieinteresse, udvikling af mit urbex-id og forsat formidling af foredrag om Chernobylturen. Så alt i alt, går det ok – MEN så falder jeg over nedenstående annoncering af mit foredrag:

Valby Kulturhus’ annoncering af mit foredrag

Lad det være sagt med det samme: Jo, jeg er stolt og glad for denne – men jeg er eddersprøjtemig også ramt af performanceangst!!!!

Damn, kan jeg leve op til dette? 50% af mig siger “Sure thing, bare fyld stuerne, så kommer jeg og fyrer den af og på den rigtige aften med det rigtige publikum, så skal vi nok få salen til at koge” – men de andre 50%, og det er dem der fylder lige nu, tænker: “Shiiiiiiiiit, jeg bliver flået i småstumper” …………..måske er det netop ydmygheden i forhold til det jeg gør, som reelt kvalificerer dette?

I dont know – hvad synes du?

Om ikke andet, så er jeg da loyal overfor min beslutning om, at gå all in såvel på scenen som på bloggen ;-)

 

Skulle ovenstående have givet dig lyst til at se, hvilke 50% der vinder/har ret, så kan foredraget kan pt opleves:

26. september 2012, 16-19 – Personaleforeningen i Albertslund Kommune, Albertslund – Lukket arrangement.

29. oktober 2012, 19.30 – 21.30 – Valby Kulturhus, Valby – Entre 30 kroner.

1. november 2012, 19.00 – 21.00 – LOF Odsherred, Nykøbing Sj. – Tilmelding via LOF.

20. november 2012, 19.00 – 21.30 – Tårnby Hovedbibliotek, Tårnby – Gratis billetter.

26. marts 2013, 10.00 – 12.00 – AOF Gladsaxe, Gladsaxe – Tilmelding via AOF.

Kilde: http://daneontour.dk/foredragsdatoer

En supermærkelig oplevelse

Jeg huserer i disse dage i Skåne i Sverige og bruger bl.a. min tid på, at Urbex’e (you know, The Urbanizer must be fed) og i dag var jeg ved et tilfælde i nærheden af det nedlagte “Broby Sanatorium”.

Selve Sanatoriet var godt forseglet, men en af områdets øvrige bygninger var lige til at luske ind i og tage nedenstående instagrams:

Se, det sjove er jo, at det reelt var Chernobylturen som satte mig igang med at Urbex’e og umiddelbart skulle man jo mene, at der er mere end 1400km mellem Broby og Chernobyl …….. men nej, der er faktisk meget få meter.

På vej hjem fra Sanatoriet, faktisk ved udkørslen fra vejen der leder til dette, ser jeg følgende skilt:

 

Det er da soleklart, at jeg første mulige onsdag bliver nødt til, at komme forbi dette åbne hus og se hvad dét går ud på …….. var det ikke bare en supermærkelig oplevelse?