Når hyggen sidder i munden

Ja, blot med overskriften alene har man siet 50% fra og tiltrukket de forkerte 50%, fordi titlen lægger op til noget helt andet end indholdet :-) Sådan er det med retorisk frihed og Forest Gump, man ved aldrig helt hvad man får :-)

Det er lang tid siden sidst, faktisk skylder jeg jer en historie fra en tur der ikke var så meget fokus på, men den skal nok komme snarest muligt.

Siden den sidste officielle tur – Chamonix i 2015 – er der sket en masse. Jeg er startet mit indadvente projekt som gerne skulle ende op med et foredrag med (arbejds-)titlen: “Fra Sofaløve til Bjergleopard”.

Foredraget skulle gerne handle om min forandring fra, at sidde i sofaen til at stå på toppen af Kilimanjaro (og andre spændende toppe i verden). Men mellem disse 2 yderpunkter er der en del arbejde. I Chamonix i 2016 skulle formen prøves af og det blev på alle måder en tydelig test som viste, at stort set alt kunne forbedres og det arbejde er jeg gået i gang med.

Senest har jeg i august gennemført en KMD 4:18:4 i en megaskidt tid og med skader til følge – jeg måtte gå de sidste 2km – men dog stadig gennemført.

mark-kmd4-18-4-2016

Jeg fik ikke trænet “godt nok”(tm) op til dette så det betød, at jeg (som vanligt) rendte ind i en lægskade, som har taget det meste af en måned at komme over. MEN, nu er jeg igang igen, langsomt, men igang :-)

For at det hele nu ikke skulle gå hen og blive for kedeligt, så udnævnte jeg Oktober til sukkerfri måned – ikke så’n fanatisk, bare sukkerfri måned. Dette betyder for mig, at Slik, Sukkersodavand, Kage, Is og slige er forbudt – sukker indeholdt i almindelige madvarer fx Ketchup er ok, for ellers bliver det for bøvlet og går i vasken. Nu 15 dage inde i projektet går det så godt, at jeg overvejer at forsætte når måneden er gået, jo jo, jeg får nok lidt udfordringer under julen, men det må jeg tage når jeg kommer dertil …….. vel er man ikke helgen, blot superhelt :-)

Jeg får nogle gange den syyyyyyyyygeste sukkertrang eller rettere, trang til sødt. Indtil videre er det løst med enten rosiner eller Nellie Dellies, Rosiner er vel egentlig lidt snyd i og med kroppen og blodsukkeret er ligeglad med, om det er raffineret sukker eller frugt sukker, men her handler det om, at lære hjernen at de førnævnte produkter ikke har sin nødvendighed i dagligdagen.

I dag går det så pludselig op for mig – og nu kommer vi til det – at ufattelig meget af vores danske hygge sidder i munden. Dette betyder, at vi par tout skal æde et eller andet (for mig) forbudt når vi skal være sociale og være hinanden nær – det er sq da ufedt! Ja, øhhh, fedt er det også, men så irriterende da.

Det minder mig om den gang folk inkl mig selv røg – der måtte ryges over alt, man gjorde det i hjemmene også når man fx så en god film i Fjernsynet ……. jaaaaaa, det hed det den gang. Så stoppede man med at ryge og på mange måder var filmene nu kun halvt så hyggelige, der var noget der manglende.

Nu ryger meget af hyggen ved sociale arrangementer også, når man ikke længere kan napse sig en kvart lagkage eller en kanelstang – hvad filan gør man så? Man er nu tvunget til, at tale med folk i stedet for at stoppe i hovedet, skræmmende.

Jeg har også skruet ned for kaffen, by the way. Og hvor står man så? Sammen med Veganerne (og ikke et ondt ord om dem iøvrigt) ovre i hjørnet og drikker kold postevand og æder klidkiks – lever man længere af det? Næppe, det føles bare så’n!

For nu at forsætte film-analogien fra før: En gang var en film 100% fordi man røg og spiste slik mens man så film. Så røg smøgerne og det blev halvt så hyggeligt. Nu er slikket væk og det er igen halvt så hyggeligt – ergo sum: I dag er film kun 25% hyggelige af hvad de var en gang!

Hvordan i alverden kompenserer man får dette?

Jeg er ikke meget for at indrømme det, men sandheden er desværre nok, at det ikke så meget handler om, hvad det egentlig er man smider i den orale makulator, men snarere at der smides noget i den.

Lige nu er mit udgangspunkt: Gulerodsstave

Jeg ved dem der har mødt mig i den virkelige verden nu er i chok, men nej, jeg er ikke blevet sløj, jeg har ikke set lyset, jeg prøver bare mentalt at overleve en radikal forandring. Prøv at se, om du kan følge mig i nedenstående :-)

Slik til en film er fantastisk, skulle man være løbet tør så kan man altid ty til Chips med dip. Når vi er helt ærlige, så lægger vi faktisk ikke mærke til, om det er barbacuechips eller sourcream and onion vi sidder og tygger på, når bare dippen er god og filmen fantastisk.

Derfor snyder vi, vi skrifter chippen ud med – taaadaaaaa- gulerodsstave og bibeholder dippen.

Mon ikke det går, det tror jeg nok det gør!!

Næste fase kan så være, at skifte dippen ud med noget mere langtidsholdbart – her tænker jeg ikke på dippen men kroppen. Noget med fx mindre fedt, men det er jeg ikke klar til endnu.

En rejse er begyndt og du kan rejse med – kom endelig med dine gode bud på, at overleve en kontant og konstant sukkerkrise ………. og som du tydelig kan læse, så er rosiner for mig lige nu langt fra nok, jeg er i krise!!

 

Vi ses på den anden side.

RefugieRun – Det nye sort :-)

  
Det bliver en kort omgang i dag, manden er træt, meget træt :-)
 Det blev til et lille hike på 5 timer og 36 minutter og ialt 455 meter op i højden – det lyder jo ikke af meget, men hvis jeg nu liiiige nævner, at den tilbagelagte distance var 8.44km, så fortæller det nok lidt om, at det ikke var den rene badeferie :-)
 

Jeg var kvæstet i morges, kvæstet i en grad, hvor jeg var nødt til, at tage en lur efter morgenmaden. Da jeg endelig nåede et stadie, hvor jeg kunne bruges til noget, smuttede jeg ned og fik købt lidt forsyninger og så afsted. Dagens mål var i første omgang Refugee Cascade de Dard og derefter om muligt, La Para, en forladt kabelvognsstation. Odd’sne for La Para var ikke høje fra starten, da benene var dårlige fra i går og fordi hiket derop skulle være rimelig hårdt.
 
Den korte udgave: Jeg kom til Refugiet med så meget overskud, at jeg nappede yderligere 230 ekstra højdemeter i forsøget på at nå La Para, men det gik ikke. Jeg havde simpelthen ikke styrken til det og da jeg jo som bekendt var/er alene, var jeg nødt til at vende om for, at være sikker på at kunne komme ned i god behold. Surt var det, men det var den eneste fornuftige beslutning.
 
Lidt øv var det, at have gået helt fra Chamonix og til Refugiet for at finde ud af, at der tæt på Refugiet var en parkeringsplads og man reelt kunne have taget en taxa og dermed have haft energi nok til, at nå op til La Para. Men, sådan er det, det er jo trods alt ikke en badeferie :-)
 
Når alt ovenstående er sagt/skrevet, så har det indtil nu været superfedt – jo jo, jeg var megadårlig mandag morgen, men siden da er det gået fantastisk (om ikke andet i bagspejlets skær, men sådan er det vel også med Marathonløb?!). Jeg husker ikke, at have set bjerge up close før og det har været en vældig imponerende oplevelse, at have været rimelig tæt på en gletcher som jeg var i dag (og gerne ville have udforsket nærmere) har kun givet mig mere blod på tanden i forhold til dette bjerghalløj og bevares, alt skal da koordineres osv men jeg håber da, at kunne vende tilbage og nå både La Para og gletcheren, men betragtelig mere træning skal der til.
 

Herunder følger et par billeder fra mit hike:

  

  

  

  

  

  
 
Nå ja, lidt humor skal i da også have med:
   
Hash er åbenbart ikke noget man holder skjult i Frankrig :-)
 
 
Spørgsmål:
Er dette det lokale buum-buum-sted eller er det bare en meeeeeget fattig skibums’ bolig?   
 
 
Nå, tiden er kommet til, at jeg må sove – men, I skal da lige høre om min aftensmad :-) Jeg skulle have haft omelet til den store guldmedalje på et Omeletteri, det var så lukket, så det blev i stedet til – og hold nu fast – Muslinger og  Pommes Frites, ja sådan gør man her. Nu har jeg ikke spist Muslinger som hovedret før, så det udviklede sig lidt ufrivilligt morsomt, da jeg høfligt spurgte betjeringen, hvordan man greb sådan en lille fætter an og engelskkundskaberne kun rakte til et “Ja, det kan spises” på engelsk :-)

Men mæt blev jeg – godnat og sov godt :-) 

PS

Hvis jeg var kvæstet i morges, så tør jeg slet ikke tænke på, hvor kvæstet jeg er i morgen tidlig *muahaahaaaa*

Location:Chamonix, Frankrig

Ups ‘n downs, men sådan er det vel med bjerge?!

Dagen startede i ordets fulde forstand “op ad bakke” og det var en af de barske – jeg vågnede smådårlig, kvalm og med trykken i hovedet. Uden at ville overdramatisere, så havde jeg kun én tanke: Højdesyge og dét har jeg sq respekt for.

Højdesyge, tænker du, skal man ikke op i højderne for det? Jo, det skal man, men nogle er mere reagerende end andre og dér er jeg nok en af disse. Chamonix ligger i 1000 meters højde og det var åbenbart nok til, at jeg begyndte at reagere på det. Jeg måtte på nettet og finde ud af, hvad næste skridt skulle være – jeg var helt klar til, at sove i GVA de næste 2 døgn, de kunne vel næppe blive værre end “Sit and Buy” i CPH – jow, vi verdensudforskere har ALT for travlt til, at udtale bynavne, vi siger CPH for Købehavns Lufthavn (meeeeegalangt) og GVA for Geneva Airport (nærmest uoverstigelig langt) og på den måde kan vi gå rundt blandt hinanden og spille Airport Bullshit og når den der først har pladen fuld skal vedkommende danse nøgen rundt og synge Kumbaya. Nå, det var vist et sidespor.

Som sagt, jeg gik på nettet og fandt ud af, at der skulle drikkes masser af væske. Vand blev fremskaffet og drukket! Jeg tog det meget stille og roligt, gik rundt i byen og satte mig når det var muligt. Det var ikke fedt!!! Bedre blev det ikke af, at jeg på turistkontoret fik en bykort og en megaarrogant betjening, lidt á la “hvis du ikke er franskmand, så er du til besvær” – tal lige om, at sparke en mand der ligger ned :-)

Jeg skulle bruge et mål og når jeg er afsted, så forsøger jeg altid, at besøge en lokal kirkegård, da man her ofte kan lære noget om det miljø man er i. Kirkegården i Chamonix ligner mange andre, bortset fra nogle enkelte tavler, som ærlig talt rystede mig lidt – jo jo, jeg ved da godt det sker, men det var først da jeg blev præsenreret for nedenstående, at det gjorde indtryk.

  

24 år og 23 år, det hænger jo ikke sammen!!!

Lettere rystet skulle jeg videre, efter nogen vandren var jeg pludselig i udkanten af byen, hvor man havde etableret en lille forlystelsespark og da denne indeholdt en bobslædebane, så gik den pænt opad, så’n bjergagtigt. Jeg tænkte ved mig selv, at når jeg nu alligevel var her, så kunne jeg jo lige så godt mulle lidt op af bjerget i langsomt tempo, det kunne vel ikke være et problem …….. men det var det!

Hoooold nu fest, hvor var min krop ikke klar til det. Det kan godt være, at jeg har trænet hårdt til dette, ca 6 gange pr uge, men sq helt ærligt åbenbart langt fra nok *megasur og nederen smiley* …… jeg gik med 30cm skridt og holdt pause næsten før jeg var kommet igang. Dette uagtet, så kom jeg da ca 150-200 meter op i højden og det var da ikke så skidt endda eller jo, det var det faktisk! Jeg måtte hjem på hotellet og komme til hægterne, da alt rystede efter denne lille gåtur.

  

Solen tittede frem og jeg nød, at sidde på altanen, lige dér skulle jeg intet andet end, at komme til hægterne. Dagen var jo startet noget modløst, men som jeg langsomt fik mere energi tænkte jeg: “Jeg kan jo ikke sidde her hele dagen – hvad gør jeg nu?”. Beslutningen var hurtigt truffet, på med noget mere tøj og afsted mod stationen bag stationen (det lyder som en fejl, men der ligger den altså). En 20 minutters køretur og så var man pludselig i det kolde og golde ishav, Mer de Glace, 1900 meter oppe. Lad os nu være ærlige omkring det! Jeg har sq aldrig tænkt specielt meget over gletchere, hvor de kommer fra og hvor de er på vej hen, men det fik jeg mulighed for nu. Udsigten over gletcheren var fantastisk.

  
Gletcheren flytter sig 2 meter væk pr dag grundet dens vægt. Når gletccheren er grå og ikke hvid så skyldes det, at den “løber” så langsomt at den ikke går sten og grus med. Det er et fantastisk sted, hvor jeg fik 1,5 time til at gå og nød hvert sekund. Luften var køling og frisk og højden gav mig ikke yderligere udfordringer …… kunne man drømme om, nu, at være akklimatiseret?!

Togturen op og ned foregik i nogle skønne vogne med træsæder og vinduer der kunne åbnes, så man kunne få både frisk luft og refleksfrie fotos :-)

  
Stik den, Chagal – her ser du naturens pensel og den gør dælme et godt stykke arbejde!!

Vel tilbage i byen besluttede jeg mig for, at gå ud og se hvor stationen til Aiquille de Midi var, så jeg nemmere kunne finde den når jeg skulle derop.. Det er jo reelt et af turens hovedmål. Den blev fundet, men så mærkelig lukket ud – det finder jeg ud af i morgen eller onsdag, da denne lille bandit ikke skal slippe :-) Det tog vel kun et kvarters tid at gå derud, men på trætte ben er det temmelig langt. Jeg klarede det og det var ikke uden stolthed, at jeg fandt tilbage til mit eget “lokalområde” uden brug af kort. Jeg havde  hjemmefra fundet aftensmadsstedet og det lå lige ved siden af “Intersport Rent”, som ligger 2-3 minutters gang fra mit hotel. Jeg var nødt til at sætte mig ved en statue, for jeg kunne simpelthen ikke få kortet til at passe. Dér hvor “The Monkey” skulle ligge, lå der noget helt andet.. Da jeg checkede adressen viste det sig, at der i Chamonix ligger TO  “Intersport Rent”, den ene lige ved mit hotel og den anden lige der hvor jeg kom fra, ved stationen til Aiquille de Midi *suk* Tilbage  igen, nu på endnu trættere ben, men hvad gør man ikke for en 200gr burger til under 40 kroner – de har nemlig halv pris om mandagen mellem 18 og 20 :-)

  
Burgeren var rigtig god, men lidt malurt i bægeret var der: En Coca Cola bliver ikke sukkerfri ved, at fortynde den med vand ………. no kidding, det gjorde de sq, jeg orkede dog ikke at skabe en længere debat på dette mountain hangout, så jeg drak mindst muligt og fokuserede på den fantastiske burger og dagens successser uagtet dagens dårlige start.

Dagens næstsidste gerning var lidt facetime med familien derhjemme. Internettet her på hotellet virker, men er ikke fantastisk, men dette uagtet, var det skønt lige at få talt med familien.

Nu er det blevet sovetid – well, egentlig skulle jeg også have lavet lidt administrative opgaver, men grundet internet- og applikationsbøvl, må det bliver i morgen  – det var vigtigere, at få dette indlæg ud :-)
Skal I lige have en lille en at sove på? Ja, det skal i da :-)   Den lille prik på toppen af det hvide bjerg, dét er Aiquille de Midi ……….  sov godt :-)

  

Arrivée

Lad det være sagt med det samme! Med dette blogindlægs titel har vi i fællesskab afdækket mit fulde franske ordforråd og dette endda med assistance fra Google Translate :-)
 
 Jeg er vel ankommet og endda en time for tidligt. Flyet havde medvind og bagageudleveringen var det hurtigste nogensinde vest for alperne (he he) og verdensexploreren var så hurtig til at finde ud af, hvor EasyBus’en holdt, så han nåede med en afgang tidligere end planlagt.
 
 Hov hov, lagde du lige mærke til det? Verdensexploreren!!!! Clark Kent er hoppet ud af sit Armanisuit og har i sandhed taget de lange røde underhylere på ….. eller er de blå?! Never mind, pointen er, at efter 3 afsnit med Jan Gintberg på kanten, småblundende, var usikkerheden neutraliseret og skarpheden fundet frem. Det er pokkers, så barsk den overgangsfase er, det var virkelig ikke rart i Kastrup Lufthavn! Nå, det er nu water under the bridge og de sande udfordringer skal snart igang.
 
 Jeg har været ude og cruise i Chamonix efter ankomsten, jeg skulle have spist på Loco Poco (eller hvad den nu hed), men jeg landede på McD da jeg også skulle bruge noget kildevand og dét havde de. “Lam undskyldning” tænker du nok, men det er den skindbarlige sandhed, jeg VAR på McD :-)
 
 Chamonix ser superhyggelig ud ved aftenstide, men jeg glæder mig godt nok til, at se den i dagslys og særligt bjergene i dagslys. På turen hertil så jeg nogle bjerge og hold da fest de var høje. Uden nogen i Danmark skal begynde at bekymre sig, så må jeg da sige, at de bjergtoppe var morderlig interessante, det må være SÅ sejt at stå på deroppe og kigge på en alpetop!
 
 Tiden er kommet, jeg må i seng – for at slutte hvor jeg startede, det franske sprog, så giver det anledning til en smule bekymring. Knægten på McD kunne meget meget meget meget lidt engelsk og det er (sq da) McD og her burde komme mange turister, så det burde ligge til højrebenet. Derfor kunne man godt frygte, at der kunne blive lidt sprogudfordringer, men de må tages når de opstår.
 
 Jeg har iøvrigt tændt for tv’et, all french, inklusive den sort/hvide Gøg og Gokke som kører nu ………… et rart gensyn :-)
 
 Sov godt derude – nyd jeres pinse, vi skrives ved :-)
 
 
 

Location:Chamonix, France

Turen er i gang

I skrivende stund sidder jeg på gulvet ved gate C3 og skaber modvægt til lufthavnens nye koncept, sit and buy. Det er ikke et rigtigt koncept, snarere bare en statement der går på melodien, at hvis du vil sidde “rigtigt”, så koster det penge, du skal købe kaffe, sandwich, sushi, hotdogs mv mv mv. De siddeområder, hvor du bare kan sætte dig ned med din billige no-name kildevand, er nærmest ikke eksisterende eller i bedste fald godt gemt :-)
 
 Så her sidder jeg, tæt på 50, på gulvet, et pænt gulv dog :-)
 
 Jeg sidder og gør lidt status på Le Tours …….. det er i dag ca 3,5 år siden min første tour og jeg har lært meget, på den relative kort tid. Jeg har holdt foredrag for 1000+ personer og rejst nogle af de “mærkeligste” steder i verden, det er vel ikke, at genere nogen at kalde fx Chernobyl og Fukushima for “mærkelige” steder, det er i hvert fald ikke Costa Brava med All Inclusive, nok tættere på Arktis med Non Inclusive :-)
 
 Jeg er kommet clean igennem security, kun checket min kuffert ind, jeg sidder tæt på gaten så jeg ikke denne gang er tæt på at misse flyet og alligevel er denne tur værre end mange af de foregående ……. jeg er alene, helt alene og forbliver helt alene.
 
 De andre gange har jeg haft én eller anden kontakt, et eller andet slags sikkerhedsnet og denne gang har jeg intet, ud over sund fornuft og min mobiltelefon og lige nu, der er det ret skræmmende.
 
 Jeg kommer ud til en ukendt vejrsituation, jo jo jeg kan godt slå den op på nettet, men den skifter konstant og derfor lav nytteværdi. Jeg skal ud i uvant, ukendt og utrænet terræn – og dét at skulle tage så mange ting ad hoc skal jeg lige vænne mig til. Bevares, det skal da nok gå fint og jeg er sikker på, at når jeg lige får foretaget den mentale omstilling (som i “2 timers flyvetur”) og får frakoblet familiefaderen og indkoblet verdensudforskeren med et touch af He-Man (nej nej, ikke for meget Mor), så skal det nok gå lige efter bogen og jeg kommer ud på den anden side med endnu mere rå maskulin elegance :-)
 
 Lige nu stinker det hele bare lidt!!!
 
 Forventelig rammer jeg Geneve omkring kl 20 og skal videre med bus til Chamonix, hvor jeg forhåbentlig står på mit værelse omkring 22.30. Morgendagen byder på en længere snak med turistkontoret bl.a. omkring vejrforhold og kontaktsikkerhed og forventer herefter, at ramme Aiquille de Midi omkring frokosttid – grundlæggende ikke noget at frygte, altså bortset fra 20 minutters svævetur fra 0 til 3842 meters højde.
 
 Tirsdag har jeg en date med en forladt kabelvognstation i 2500 meters højde, hvor der skal hikes til den store guldmedalje. Jeg kommer alle dagene til, at bære pulsbælte, så jeg efterfølgende kan se, hvordan min krop reagerer i de forskellige højder i kombination med den aktuelle “arbejdsintensitet”.
 
 Onsdag står den på et gletcherbesøg, jeg ved ikke helt hvor lidt eller hvor meget, men det er i 1900 meters højde og der skal køres med noget togværk for at komme dertil. Hvis tiden tillader det tager jeg tog op og hiker ned. Alt sammen nogen som bliver afklaret med turistkontoret.
 
 Naturligvis er det også muligt, at der bliver byttet rundt på det hele, hvis vejret passer bedre til noget end noget andet :-) Men lige nu ser det ud til, at jeg kommer til at stå i sne i morgen – megaweird, når der lige nu i Danmark er ca 16 grader på plussiden :-) Jeg har grej med til det, så sne er ikke noget problem – faktisk tror jeg grejmæssigt, at hedebølge vil være et kæmpeproblem, jeg har kun varmt tøj med og intet “kort og kølende” :-)
 
 Mine nyindkøbte vandrestøvler sprang en limning for en uge side, så jeg har mine fantastiske Terra med, som jeg har fået af Lisa fra Bjerregaard. Superfede støvler med Vibramsål, de skal nok få mig hel igennem det hele :-) Jeg har været nødt til at efterlade mit stive kamerastativ, det var for tungt og for bøvlet at skulle have med. Jeg må ud og lede efter noget let og sammenklappeligt inden den næste tur :-)
 
 Nå, gulvvarme er ikke et udbredt koncept i “non sit and buy”-afdelingen, så jeg må hellere slutte, få samlet mit grej og gøre mig klar til at boarde.
 
 I’ll be back :-)
 
 
 
 

Location:Kastrup Lufthavn