RefugieRun – Det nye sort :-)

  
Det bliver en kort omgang i dag, manden er træt, meget træt :-)
 Det blev til et lille hike på 5 timer og 36 minutter og ialt 455 meter op i højden – det lyder jo ikke af meget, men hvis jeg nu liiiige nævner, at den tilbagelagte distance var 8.44km, så fortæller det nok lidt om, at det ikke var den rene badeferie :-)
 

Jeg var kvæstet i morges, kvæstet i en grad, hvor jeg var nødt til, at tage en lur efter morgenmaden. Da jeg endelig nåede et stadie, hvor jeg kunne bruges til noget, smuttede jeg ned og fik købt lidt forsyninger og så afsted. Dagens mål var i første omgang Refugee Cascade de Dard og derefter om muligt, La Para, en forladt kabelvognsstation. Odd’sne for La Para var ikke høje fra starten, da benene var dårlige fra i går og fordi hiket derop skulle være rimelig hårdt.
 
Den korte udgave: Jeg kom til Refugiet med så meget overskud, at jeg nappede yderligere 230 ekstra højdemeter i forsøget på at nå La Para, men det gik ikke. Jeg havde simpelthen ikke styrken til det og da jeg jo som bekendt var/er alene, var jeg nødt til at vende om for, at være sikker på at kunne komme ned i god behold. Surt var det, men det var den eneste fornuftige beslutning.
 
Lidt øv var det, at have gået helt fra Chamonix og til Refugiet for at finde ud af, at der tæt på Refugiet var en parkeringsplads og man reelt kunne have taget en taxa og dermed have haft energi nok til, at nå op til La Para. Men, sådan er det, det er jo trods alt ikke en badeferie :-)
 
Når alt ovenstående er sagt/skrevet, så har det indtil nu været superfedt – jo jo, jeg var megadårlig mandag morgen, men siden da er det gået fantastisk (om ikke andet i bagspejlets skær, men sådan er det vel også med Marathonløb?!). Jeg husker ikke, at have set bjerge up close før og det har været en vældig imponerende oplevelse, at have været rimelig tæt på en gletcher som jeg var i dag (og gerne ville have udforsket nærmere) har kun givet mig mere blod på tanden i forhold til dette bjerghalløj og bevares, alt skal da koordineres osv men jeg håber da, at kunne vende tilbage og nå både La Para og gletcheren, men betragtelig mere træning skal der til.
 

Herunder følger et par billeder fra mit hike:

  

  

  

  

  

  
 
Nå ja, lidt humor skal i da også have med:
   
Hash er åbenbart ikke noget man holder skjult i Frankrig :-)
 
 
Spørgsmål:
Er dette det lokale buum-buum-sted eller er det bare en meeeeeget fattig skibums’ bolig?   
 
 
Nå, tiden er kommet til, at jeg må sove – men, I skal da lige høre om min aftensmad :-) Jeg skulle have haft omelet til den store guldmedalje på et Omeletteri, det var så lukket, så det blev i stedet til – og hold nu fast – Muslinger og  Pommes Frites, ja sådan gør man her. Nu har jeg ikke spist Muslinger som hovedret før, så det udviklede sig lidt ufrivilligt morsomt, da jeg høfligt spurgte betjeringen, hvordan man greb sådan en lille fætter an og engelskkundskaberne kun rakte til et “Ja, det kan spises” på engelsk :-)

Men mæt blev jeg – godnat og sov godt :-) 

PS

Hvis jeg var kvæstet i morges, så tør jeg slet ikke tænke på, hvor kvæstet jeg er i morgen tidlig *muahaahaaaa*

Location:Chamonix, Frankrig