Findes fedt-pletten?

Vi kender det alle sammen, enten er vi en af “dem” eller også har vi en gang oplevet en af “dem” ……. salatspiserne ;-)

Du sidder sammen med vedkommende og kan høre dennes mave lyde som et mindre tordenvejr, staklen er S U L T E N!! Og alligvel siger vedkommende, når bestillingen af mad skal falde: “Jeg skal bare have en lille salat, tak” :-)

Grundlæggende er teorien på den lange bane fin nok – man kan sagtens gå fra grovæder til minimalistspiser alene ved, at skære ned på mængden og så i en periode skulle trækkes med, at systemet skriger på opfyldning. På mange måder fungerer mavesækken præcis som flyderen i en cisterne, der skal en vis “vandstand” til før denne/maven er fuld. Når man så vælger at spise mindre, så skal mavesækken trække sig sammen og dermed ændrer flyderens opfattelse af fuld sig også – dette tager dog nogen tid før, at det rent faktisk sker, men du kan afprøve teorien ganske simpelt: Drik et glas ISkoldt vand inden du spiser aftensmad og spis meget langsomt, du vil så se, at din mæthedsfornemmelse indtræder betragtelig før vanligt.

Det ISkolde vand svarer på mange måder til en Gastrisk Bypass, i det det ISkolde vand får mavesækken til at trække sig sammen og dermed får denne en mindre volumen, hvilket kræver mindre mad at fylde – er det ikke smart?!

MEN, og nu kommer det mærkelige, maven eller rettere sagt, mætningsfornemmelse, lader i den grad til, at være styret af HVAD du spiser og ikke kun af hvor meget du spiser …………

Hvis du alle dage “blot” har spist grøntsager og intet andet, så er der en stor sandsynlighed for, at du vil opleve en sammenhæng mellem mængden du har spist og din mæthedsfornemmelse. Men hvis du som flertallet i dagens danmark har levet gennemsnitligt usundt, fået din dosis af cola og chips mv mv så er der en rimelig sandsynlighed for, at din krop i et givent måltid skal have en vis mænge fx fedt for, at din mæthedsfornemmelse bliver tricket. Har du gået royalt amok i slik, junkfood, pizza mv mv er der en rimelig sandsynlighed for, at du skal have en større mængde fedt i et givent måltid for, at din mæthedsfornemmelse bliver tricket.

Med andre ord, der er en fedtpledt der skal rammes, på samme måde som når du er meget tørstig og drikker <et eller andet> indtil du rammer “pletten”.

Ovenstående er på ingen måde videnskabelig bevist, andet en med mig selv som forsøgskanin og det betyder, at ovenstående som videnskabelig tese ville være en sag for UVVU da de fornødne tests ikke er gennemført, men sjovt er det da, og mit postulat vil være, at fedtpletten findes!

Min helt private teori er, at lige så vel som du kan være sukkerjunkie, så kan du også være fedtjunkie, men hvor du kan slippe ud af din sukkerafhængighed på 8-10 uger (mit estimat) så tager det betragtelig længere, at komme ud af sit fedtmisbrug, da kroppen i sig selv indeholder større bestanddele af fedt end sukker og derfor kæmper man lidt mod sig selv ……….. og hertil skal naturligvis lægges de sociale parametre ved fødevareindtagelse, vaner mv mv

Og hvad skal vi så bruge aaaaaalt dette til?

Well, måske skal vi bare bruge det til at forstå og acceptere, at det tager laaaaaang tid, at vænne sig til en sundere livstil og samtidig acceptere, at kroppen vil stritte og lave ballade for, at få den fedtmængde som bringer den i sin egen opfattelse af balance, hvilket kan være baseret på en lang periodes fejlspisning.

Så fat mod derude, fedtpletten findes, men den kan ikke få skylden for alt ;-)

 

Held og lykke med dit potentielle livstilsskifte, nu ved du i hvert fald hvorfor det kan være svært ……..

Reklamer

Origami, slip din kreativitet løs

Origami, en kunstart fra før TV, Videospil og Cola Zero blev almindelige begreber i dagligdagen. Er dette reelt for alle og hvor stammer det egentlig fra? Se, det vil jeg prøve ganske kort, at belyse for jer:

Den trætte gamle fiskermand kom hjem efter en lang dag på havet, han havde kun fanget én enkelt Tobis til en familie på 12 og han sad nu og var ramt af armod og kulde og tænkte: “Hvordan skal man dog holde modet oppe?”

Han tænkte dag og han tænkte nat og hans familie blev mere og mere bekymret, for han sad jo bare dér og stirrede fjernt frem for sig og indtog hverken vådt eller tørt.

En dag løftede denne trætte gubbe sit senede ansigt og tænke “PAPIRFOLDNING, se dét er løsningen på min armod” – well, det er ikke helt sandt, først udbrød han “PAPIRKLIP ……..” og sagde stille for sig selv “Shit, jeg har ikke nogen saks og knægtens samuraisvær duer kun til tandstikker”, “Gentænke, Gentænke” og SÅ kom den:

“PAPIRFOLDNING, se dét er løsningen på min armod”

Han løb så hurtigt hans små blåfråsne knæ kunne bære ham ud i køkkenet og tog fru Gami’s rispapir, som hun netop skulle til, at lave forårsruller af og hun skreg (vel egentlig mest fordi hun blev forskrækket): “Ori, Ori, hvad gør du dog?”.

Vel inde i stuen satte fiskeren sig, med disse små kvadratiske stykker rispapir og begyndte at folde, han var tændt af den hellige ild og ænsede derfor ikke Fru Gamis bekymrede blikke. Solen gik ned og sol steg op og da morgenen kom, havde den gamle fisker foldet de mest fantastiske dyr og de smukkeste blomster. Fru Gami kaldte familien sammen omkring den gamle fisker og hun og familiens nærmeste 11 børn stod i samlet flok og beundrede den gamle mands værker. Fru Gami udbrød: “Ori Gami, min mand, hvor er det flot”

Den hæderkronede Hr. Ori Gamis værker er for længst gået tabt, men venlige mennesker har stillet følgende eksempler af hans kunst til offentlig skue:


 

 

 

 

 

 

Men nu skal man ikke fortvivle, fordi man i første forsøg ikke kan gå i Hr. Ori Gamis fodspod, vi starter alle i det små og langsomt bliver bedre og bedre.

Når man ikke par tout skal efterligne andres værker, så betyder det også, at man bedre kan bruge sin fantasi og skabe sin helt egen origamiverden fx:

Snebold

Snelandskab

WigWam

Og som I kan se: Alle kan være med ;-)

God fornøjelse ……

Og så triller vi en meter

Kender du det, at holde for rødt lys i bil, fordi du skal svinge til højre – du holder som bil nummer 3 – i “ligeud”-banen holder der 3 biler. Den første bil holder perfekt ved stoplinien, bil nummer 2 holder 10 meter bag bil nummer 1 og bil nummer 3 holder 1 meter bag bil nummer 2.

Der er rødt og vi venter alle sammen på grønt!

Pludselig kører bil nummer 2 i “ligeud”-banen en meter frem og stopper, bil nummer 3 følger efter. Der går lidt og så kører bil nummer 2 endnu en meter frem og stopper, bil nummer 3 følger efter. Der går endnu lidt tid, så kører bil nummer 2 tre meter frem og stopper, bil nummer 3 følger efter. Der går endnu lidt tid, så kører bil nummer 2 helt op til bil nummer 1, bil nummer 3 følger efter. Der bliver nu grønt, bil nummer 1 kører og i bil nummer 1 sidder man og fumler med, at komme i 1. gear ………….

Hjææææææælp mig, hvad skeeeer der for de danske bilister???

Hvad er det der for folk til, at agere på denne måde? Spørgsmålet er helt alvorligt ment, for jeg forstår det simpelthen ikke!!!

Bilen har ikke godt af det – koblingen bliver slidt!

Miljøet har det slet ikke godt af det!

Trafikalt giver det ingen mening!

Alle andre bilister føler sig forpligtet til, at følge trop – så deres biler har heller ikke godt af det mv mv

Kunne vi ikke alle hjælpes ad om, at stoppe dette nonsens på den gode fornuftige og omsorgsfulde måde, for det giver jo ingen mening ………

Ammestuesnak

I disse dage går bølgerne højt, fordi en cafeejer i Illum har valgt, at forbyde amning i hans cafe. Emnet har været bragt i bl.a. god morgen danmark, hvor en mandlig journalist bl.a. er blvet attackeret for, at have sagt, at hans synes det var ok, at cafeejeren forbyder amning – argumenterne har bl.a. været, at sådan har det altid været, altså amning i det offentlige rum.

Lad mig starte med, at komme med konklusionen: Jeg kunne ikke interessere mig mindre for noget end hvor “folk” ammer – for min skyld må man amme i storkespringvandet, hvis man synes at dette giver en helt særlig og fantastisk oplevelse.

Når det er sagt, så lad mig også konkludere, at der er ingen (siger og skriver ingen) andre end den lovgivende magt som skal bestemme hvad en given cafeejer skal gøre i sin egen butik, for det er nemlig -hans egen-.

Jeg har forståelse for de kvinder som føler sig krænket – jeg skrev forståelse – men jeg mener på ingen måde, at disse objektivt kan føles sig krænket. Tillad et lidt plat billede: Det er ikke anderledes end, at man inviterer nogen til en fest og at disse inviterede så stiller krav om, at diktere menuen ………. den var ikke gået i mit hjem ;–)

Det har ingen gang på jord, at man påkalder sig sin folkeret til amning, for den findes ikke. Nu sidder du nok og tænker: “Damn, der er han dælme ikke for klog, han har lige lagt sig ud med 50% af verdensbefolkningen” – slet ikke, håber jeg, omvendt ville det da være lidt cool, at være nummer 1 på “Womens most wanted”, jeg kan jo altid argumentere for, at det er fordi jeg ligner Brad Pitt, bortset fra et par centimeter i højden ;–)

Som sagt forstår jeg godt, at nogen kan føles sig krænket og måske endda såret over, at være uønsket – men hey, sådan er det da også med mig og Diskoteker, jeg er på vej mod 50 (ja ja, jeg skrev PÅ VEJ) og der ville da blive set mærkeligt på mig, hvis jeg troppede op på et diskotek hvor de unge og smukke hoppede rundt – sådan er livet, folkens – lev med det eller lev med det.

Overvej følgende praktiske forsøg:

Gå ind på Hereford Beefstouw og sæt dig ned, når tjeneren kommer så bed og et glas is-vand og fred og ro indtil du har besluttet dig for hvad du skal have. Efter 1-2 timer henvender du dig til tjeneren og siger “Nu har jeg fundet ud af hvad jeg godt kunne tænke mig – falafel, jeg må simpelthen have falafel og et lille stykke vegetartærte” – tjeneren vil nu kigge på dig og sige noget i stil med: “Undskyld lille fru Hyttemeyer, dette er en bøfrestaurant, så vi har hverken falafel eller vegetartær” og hertil svarer du “Det ved jeg, men det har jeg altså krav på at kunne få -alle vegne-”. Nu er de danske tjenere generelt superhøflige, men et mindre pænt sted kunne man da godt forestille sig, at dine albuer ville få et spontant og kontant møde med fortovsbelægningen.

Og i min bog – fair nok, deres butik, deres regler!!

På samme måde er det i Illum, manden har en cafe og han sætter reglerne i denne! Man kan så ud fra et marketingsynspunkt argumentere for, at det er herredumt det han har gang i, fordi han grundlæggende pisser samtlige kvinder af i universet og derfor risikere, at miste alle kunder ……… kvinderne fordi de ikke må amme eller har sympati for dem som ikke må amme, mændene fordi de ikke gider spise alene, men det er HANS valg og HANS risiko!!!

Det begynder først at blive farligt, når der diskrimineres på fx hudfarve eller tøjvalg – well, det gør der allerede på nogle natklubber og dér er det åbenbart ok ;–)

Min pointe er bare – der er alle cafeer i verden (i københavn), lad dog manden sætte sine regler i hans cafe uden, at gøre en større sag ud af dette, vi har alle det frie valg, at komme i cafeen eller ej og er det heeeeeelt vildt slemt og uudholdeligt, at man ikke kan sætte sig ned og amme lille Bertil (hvilket jeg sagtens kan forstå), så tag dog i Fields eller på Fisketorvet, problemet er ikke større.

Inden I nu bliver helt færdige med, at slibe landets beholdning af macheter inden I skal ud og lede efter mig, så bemærk lige følgende:

For min skyld må I amme overalt, men vær opmærksom på, at det er ikke et krav I har og vælger I, at stille dette som et krav, så kan det have helt andre følgeeffekter ift hvad man så med rette kan kræve andre steder jvnf min falafelanalogi. Jeg er helt tryg ved verdenssamfundets bestående, også efter dette regelsæt på én cafe ……………… jeg synes det er et langt større problem, at der er en masse mænd som går med bare tæer i deres sandaler! ØV, men den lader vi hænge i luften og tager en anden gang ;–)

Hav en fantastisk dag derude og nyd jeres respektive amninger i ALLE Københavns cafeer, altså undtaget én ;–)

Træsko

Grundlæggende bliver jeg så træt, når ikke bare vi kan lade ting være – hvorfor skal vi altid lave om på noget som fungerer som det er eller par tout gøre ting på “vores egen måde” fordi vi kan ………..

For nogle år siden blev nogle kendte (jeg mener det var Søs Egelind og Kirsten Lefeldt) portrætteret (IKKE karikeret) i en teaterforestilling og i forbindelse med noget PR for forestillingen, blev de udførende skuespillere interviewet og spurgt om, om de troede at de portrætterede kunne genkende sig selv og til dette spørgsmål var svaret:

“Det ved jeg da ikke, jeg gør det på min måde”

Og hér er det altså, at jeg bliver noget så gudsjammerlig træt – kom nu for Sørensen ind i kampen. Det er da for nemt blot, at komme med dette svar for så er alt da tilladt, så kan en Egon Olsen spille King Kong og Ulf Pilgaard spille dværg, for de gør det jo bare på deres egen måde *grrrrrrr*

For lige at trampe lidt mere rundt i det:

“Er det en klassisk rabarbertærte? Ja, det er det, men jeg har lavet den på min egen måde, med æbler!” *SUUUUK!!!!!*

På samme måde med træsko:

NEEEEEJ Folkens, det er nemlig IKKE træsko – jeg har absolut intet navn for hvad det er, andet end sanddaler og meget grimme sko med høj uformelig hæl, men mange af disse sælges som træsko, fordi de er det på deres egen måde *suk igen*

Det her er træsko! Alt andet er blot træsko-wanna-bees

– og lad dem SÅ være i fred!!!

Er du træt, så snup en …..!

Til tider forundres man over, at stå foran et koncept, som man bare ikke havde forestillet ville virke og så gør det det og så endda i Sverige – men vi skal starte et helt andet sted, nemlig i Danmark og i Tegnefilmens verden!

Terkel i Knibe

Skulle du i forvejen kende Terkel og hans venner, så spring trygt videre – ovenstående er blot “Arne, han er så cool” for et kendskab til netop Arne er en forudsætning for nedenstående.

Arne er vores allesammens arketype af en pædagog fra halvfjerdserne, han er rar, han er langmodig, han er altid i godt humør og han siger aldrig nej. Det gode humør kender vi jo årsagen til – fniseurt, masser af fniseurt – og de øvrige egenskaber lærte han sikkert på seminariet igennem tåger af selvsamme urt, som sikkert også er blevet både drukket og spist …………

Nå, tilbage til sporet sømand:

Efter en lang dag går man rundt i et meget-meget stort svensk supermarked og pludselig støder man på en stor tønde med aflange let buede frugter fra Afrika (udtales med fladt “a” som i “avokado”), kan du gætte hvad det er for en frugt?

Okay, okay, jeg giver mig, du får endnu et fif:

Ja, det er da rigtigt – nemmerlig – en banan!

Bananen har igennem tiderne haft mange funktioner, både som frugt, tilbehør til fx retter med Karry, men så sandelig også haft en meget markant funktion i de klassiske falde-på-halen-komedier, de såkaldte slap-sticks.

Nu har Bananen så langt om længe fået en revival og en ny funktion, nemlig som kvik-op-frugt.

Tanken er naturligvis, at når lille Ingemar og Gunbritt-Svea er blevet trött, så kan Pappa og Mamma, med glad og pædagogisk Arne-stemme, sende dem ud i shopping land på jagt efter trött-frugten og uanset om de finder banan-tønden eller ej, så har de været sysselsat så længe, at de gæve forældre er blevet færdige med, at shoppe deres Prips og Surströmming, at de er klar til, at forlade shopping-mekka og hvis de er rigtig heldige, så har de også lige sparet et måltid mad.

Se, her kunne DanskerLand lære lidt af det Svenske broderfolk m/k

Sluttelig skal du have en lille banan-præmie, et lille indspark til, hvad man også kan bruge bananer til:

Enjoy!

Det nyeste sort: Kanelstang, nu med Kanel ;-)

Vi ser det oftere og oftere, at en lille sluttet enklave i fællesskab bliver enige om, hvad der nu er hot og hvad der så absolut er not. Man kender det som mand, hvis man ved en fejl får forvildet sig ind i H&M og hører særligt teenagere stå og have lange og nuancerede debatter om tidens hotteste mode:

Sand, nej det kan du ALTSÅ ikke mene, det er SO last year!!! Nej, det skal være aubergine ellers er det altså for old-school til mig

Dette er nærmest sagt med samme alvorlighed, som når en af filmhistoriens store helte skal træffe den vigtige beslutning om, om det er den røde eller den blå ledning der skal klippes for, at undgå at hele kloden sprænges til atomer.

Og fair nok, verden er fyldt af vigtige beslutninger og i takt med, at berømte behovspyramide bliver opfyldt, så bliver kardinalpunkterne også mindre og mindre når vi kommer højere op en selvrealiseringsdelen – med andre ord, når vi afklaret de store ting i vores relativt lille verden, så som: valg af partner, valg af bolig, valg af job, så træder vi et niveau op i pyramiden og et niveau ned i grundlæggende vigitighed og i toppen af pyramiden finder vi så beslutninger som, om vi skal købe lys eller mørk pålægschokolade, bananer eller squash, potato eller tomato – same shit, different wrapping. Det besynderlige er dog, at vi bliver (grundlæggende) ikke mere afslappede i forhold til beslutningsprocessen, vi argumenterer (igen, grundlæggende) lige meget for, om pålægschokoladen har den ene eller den anden farve ………… ovenstående er naturligvis vildt generaliserende, for naturligvis er der menneske for hvem, det er grundlæggende fuldstændig ligegyldigt og hurra for dem, ellers stod det slemt til i verden.

Verden bliver større og større og afstandene samtidig mindre og mindre – vi kan have familie eller venner som rejser på den anden side af jorden og samtidig kan vi følge dem fx på facebook og derfor gør det ikke den store forskel, om de cruiser rundt i Honolulu eller på Esbjerg havn, for informationsflowet gør det ingen forskel ;-)

Hvor skal alt dette lede hen, det giver da ingen mening og slet ikke i forhold til overskriften – jo da, for i takt med, at dét vi skal tage beslutning om bliver mindre og mindre og det vi foretager os, skal være vildere og vildere som følge af, at universet også bliver mindre og mindre, så efterlader dette en gruppe i samfundet, som også gerne vil kommunikere stort og være en del af en kommunikation (det kunne man fx sige om mig og denne blog), men på en eller anden måde går det bare galt, når man skal gøre noget aktivt stort som ikke er det – man ser det bl.a. ved brugen af hyperlativer, som er superlavtivernes smør med smør på og hvis man nedskalerer dette til en dagligdag, så rammes vi lige i ansigtet med det, når vi fx går i gennem en svingdør til en stor dansk supermarkedkæde:

Ja, hvad tror du selv Ole Bager – Kanelstang uden Kanel fungerer jo på mange måder rigtig dårligt, så selvfølgelig er der Kanel i denne – hvad jeg dog bare ikke forstår er, hvorfor skal du fortælle mig det og endnu værre, hvorfor skal den gode gamle hæderkronede Kanelstang nu “hyperliseres” til en DYNAMITstang, det bliver den altså ikke mere eksotisk af! For min skyld må du kalde den “Hawaiian Cinnamon Flatbread” og ved du hvad, det er sørme stadig en kanelstang og ved du hvad mere, den er sørme forsat med kanel ……………. så lad os i samfundet være enige om ikke, at gøre ting til mere end det de er, tøj er sørme bare tøj uanset om det er i sand eller aubergine og pålægschokolade er næsten lige fyldt med paraffin (CnH2n+2) uanset om den er lys eller mørk! Der er ingen grund til, at have mistrivsel og uvenskab i dagligdagen over småting, save it for the big stuff.

Og lov mig nu en ting, bag nu for sævens din kanelstang selv, den bliver både billigere og bedre og så kan du selv vælge, om den skal være med eller uden kanel ;-)

Forstadsstorbymandens tanker om “det lille lokalsamfund”

Sidder i en lille svensk flække i grænselandet mellem Skåne og Småland, her er vel et par hundrede huse og dermed også i området 5-600 mennesker max. Byen er så lille, at den kun har en købmand, en bank og tro det eller ej, en sadelmager ……….. altså petit, men naturligvis større end de byer som end ikke har en købmand ;-)

Jeg har lige været ude og Geocache med ungerne for første gang ever og bortset fra, at vi fandt lokationen men ikke “skatten”, så var det da en fin oplevelse, hvor vi fik mulighed for, at gå og nyde naturen og slappe lidt af på en anden måde end vanligt.

På vej tilbage fra vores delvist forfejlede mission ser jeg nogle nybyggede rækkehuse – vildt stilistiske og designede med designede solvogne på terrassen – meget mærkeligt, at oplevet dette i et miljø som ellers holdes i rødt, grønt, gult og blåt (ja, det gule og blå er naturligvis alle de svenske flag ;-)

Pludselig slår det mig, at hvor jeg i en forstad til københavn blot kan vælge mig en anden købmand, hvis jeg ikke af en eller anden grund er tilfreds med den først valgte, så er man i et samfund som dette mere eller mindre tvunget til, at kunne lide hinanden eller i det mindste kunne omgåes. Måske begynder jeg pludselig at forstå slægtesfejder som går igennem generationer – well, manglende kabeltv kan også være en årsag – de kan ikke bare vælge til og fra som vi kan i storbyen, der er hvad der er og så må man elske eller hade det.

Jeg forestiller mig et eller andet sted, at grobunden for en god slægtesfejde desværre godt kan opstå af moderne byggeri i et lille lokalsamfund (sikkert) bestående af personer som har boet her siden urtiden. Det er jo ikke de herboende der potentielt køber et sådan rækkehus, det er nogen som sætter pris på design og gerne vil være med på beatet – og det er, sorry, ikke de herboende, som for nogens vedkommende køber deres bukser, når buksebussen kommer på besøg 2 gange om året – no shit, der kommer en buksebus og sælger hoser til Jönsson!!! Disse potentielle købere har med deres valg af designerbolig sikkert også nogle andre valg end BuksebusJönsson og derfor kan der potentielt opstå nabokrigslignende tilstande, når Designerbeboeren går ind hos købmanden og finder ud af, at denne altså ikke sælger Biodynamiske karotter, men i stedet tilbyder friske gulerødder just optrukken af jorden.

Jeg skal måske lige her indskyde, at jeg er helt fordomsløs ift BuksebusJönsson, det er blot en observation!

Hvor vil jeg hen med alt dette?

Egentlig tror jeg blot jeg gerne vil gøre læseren det tydeligt, at denne skal være super-opmærksom på alle de valg man har i dagligdagen – her i flække-sverige, har man ikke de samme valg, man kan vælge én købmand, én bank OG én sadelmager og hvis ikke dette af den ene eller anden grund er “godt nok”, så er der ingen anden vej end, at sætte firspandet foran kærren og komme ind til byen og sådan er det sikkert også i udkantsdanmark. Derfor, pris valgene, glæd dig over mangfoldigheden og pris denne ………. og nyd de få valg der er, når du er på ferie – de har deres egen charme, men jeg ville personligt blive bindegal, hvis jeg ikke frit kunne vælge pizzapusher uden, at skulle skele til dieseløkonomien når den skulle hentes ;-)

Nå ja, jeg havde en morsom oplevelse på vejen hertil – jeg passerede en Volvo (naturligvis!) og i denne sad der 4 festklædte svenske mænd – vi taler bryllupsfestklædtagtigt – de så vældig noble og pæne ud, hvis det da ikke var for den meget slidte blå kasket med oliesnavset gul skygge de alle bar – tænk “Baronessen fra benzintanken” fra 1960 med Dirch Passer og Ove Sprogø, så er I billedmæssigt derhenne af ;-)