Fra Kultur til Katastrofe

Baggrund:

Da jeg besøgte Chernobyl i 2011 var ulykken på Fukushima Daiichi værket i Japan på sit højeste. I årene herefter holdt jeg mig løbende orienteret om nyt derudefra, men der kom ikke mange opløftende nyheder. I takt med at informationsmassen i Danmark faldt til næsten ingenting blev det mig magtpåliggende, at finde ud af hvad status egentlig var. Boede der nu folk i de evakuerede byer? Var der overhoved stråling i området, for den Japanske regering meldte jo “alt under kontrol”. Jeg måtte afsted og se med mine egne øjne hvad der gemte sig derude.

Det blev en tur i mennesketomme byer, en tur hvor jeg mødte store fiskerbåde der lå i marsklandet presset ind af tsunamiens store bølger, bygninger der var rystet skæve af jordskævl, oprensningsarbejdet som var i gang ………. det blev også en tur, hvor jeg oplevede Tokyos storhed, Kyotos sjæl og meget meget mere.

 

 

Turen gennemførtes til dels for, at forsætte mine udfordringer (fra Chernobyl- og Rumænienturen) af mig selv på områder jeg aldrig havde prøvet før samt udfordre mig selv på nogle af mine egne grænser ift andre mennesker, uvante situationer, dét at tage problemerne når de opstår og ikke forlods, at være alene i fremmede omgivelser, kommunikere på et uvant sprog, socialisere med fremmede – ting som for andre måske er det nemmeste i verden, men som for mig har været svært.

 

Indhold:

Hovedtemaerne i foredraget er:

  • Min personlige rejse, med de udfordringer og oplevelser dette indebærer.
  • Japan, Tokyo & Kyoto
  • Japan som rejsemål
  • Fukushimaregionen i dag

Der kan efter aftale lægges fokus og tid dér hvor det måtte passe forsamlingen bedst. Ofte giver dette dog naturligt sig selv, da spørgsmål undervejs er mere end velkomne.

 

Form:

Dette er et foredrag, hvor jeg går “all in” med min person, min baggrund, mine holdning, mine udfordringer, mine stærke OG svage sider – og dét, at gennemføre foredraget er en udfordring i sig selv.

Foredraget tager udgangspunkt i udvalgte billeder ud af ca 5700 mulige samt blogindlæg under turen.

 

Varighed:
Foredraget er estimeret til, at vare ca. 1,5-2 time(r) alt afhængig af dagsform, opståede sidespor, gruppedynamikker, mængden af spørgsmål osv.

 

Lokalitetsbehov:

  • Projektor med VGA-tilgang
  • Strøm til bærbar pc
  • Headsæt ved større forsamlinger
  • ………. og et stort glas koldt vand ;-)

 

Målgruppe:
Målgruppen for dette foredrag er for såvidt alle og kan give mening for såvel den fotointeresserede som den rejseinteresserede og kan også fungere som et positivt “spark” for den, der blot mangler lidt wauw-effekt i sit liv eller måske oplever manglende tiltro til, at man kan mere end man er bevidst om.

 

Tro mig, jeg er beviset!!

 

Kontakt:

Mark Schiller

mark (snabela) daneontour.dk

60 10 12 22 (bedst efter 18)

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s