Og så triller vi en meter

Kender du det, at holde for rødt lys i bil, fordi du skal svinge til højre – du holder som bil nummer 3 – i “ligeud”-banen holder der 3 biler. Den første bil holder perfekt ved stoplinien, bil nummer 2 holder 10 meter bag bil nummer 1 og bil nummer 3 holder 1 meter bag bil nummer 2.

Der er rødt og vi venter alle sammen på grønt!

Pludselig kører bil nummer 2 i “ligeud”-banen en meter frem og stopper, bil nummer 3 følger efter. Der går lidt og så kører bil nummer 2 endnu en meter frem og stopper, bil nummer 3 følger efter. Der går endnu lidt tid, så kører bil nummer 2 tre meter frem og stopper, bil nummer 3 følger efter. Der går endnu lidt tid, så kører bil nummer 2 helt op til bil nummer 1, bil nummer 3 følger efter. Der bliver nu grønt, bil nummer 1 kører og i bil nummer 1 sidder man og fumler med, at komme i 1. gear ………….

Hjææææææælp mig, hvad skeeeer der for de danske bilister???

Hvad er det der for folk til, at agere på denne måde? Spørgsmålet er helt alvorligt ment, for jeg forstår det simpelthen ikke!!!

Bilen har ikke godt af det – koblingen bliver slidt!

Miljøet har det slet ikke godt af det!

Trafikalt giver det ingen mening!

Alle andre bilister føler sig forpligtet til, at følge trop – så deres biler har heller ikke godt af det mv mv

Kunne vi ikke alle hjælpes ad om, at stoppe dette nonsens på den gode fornuftige og omsorgsfulde måde, for det giver jo ingen mening ………

Reklamer

Træsko

Grundlæggende bliver jeg så træt, når ikke bare vi kan lade ting være – hvorfor skal vi altid lave om på noget som fungerer som det er eller par tout gøre ting på “vores egen måde” fordi vi kan ………..

For nogle år siden blev nogle kendte (jeg mener det var Søs Egelind og Kirsten Lefeldt) portrætteret (IKKE karikeret) i en teaterforestilling og i forbindelse med noget PR for forestillingen, blev de udførende skuespillere interviewet og spurgt om, om de troede at de portrætterede kunne genkende sig selv og til dette spørgsmål var svaret:

“Det ved jeg da ikke, jeg gør det på min måde”

Og hér er det altså, at jeg bliver noget så gudsjammerlig træt – kom nu for Sørensen ind i kampen. Det er da for nemt blot, at komme med dette svar for så er alt da tilladt, så kan en Egon Olsen spille King Kong og Ulf Pilgaard spille dværg, for de gør det jo bare på deres egen måde *grrrrrrr*

For lige at trampe lidt mere rundt i det:

“Er det en klassisk rabarbertærte? Ja, det er det, men jeg har lavet den på min egen måde, med æbler!” *SUUUUK!!!!!*

På samme måde med træsko:

NEEEEEJ Folkens, det er nemlig IKKE træsko – jeg har absolut intet navn for hvad det er, andet end sanddaler og meget grimme sko med høj uformelig hæl, men mange af disse sælges som træsko, fordi de er det på deres egen måde *suk igen*

Det her er træsko! Alt andet er blot træsko-wanna-bees

– og lad dem SÅ være i fred!!!