Når hyggen sidder i munden

Ja, blot med overskriften alene har man siet 50% fra og tiltrukket de forkerte 50%, fordi titlen lægger op til noget helt andet end indholdet :-) Sådan er det med retorisk frihed og Forest Gump, man ved aldrig helt hvad man får :-)

Det er lang tid siden sidst, faktisk skylder jeg jer en historie fra en tur der ikke var så meget fokus på, men den skal nok komme snarest muligt.

Siden den sidste officielle tur – Chamonix i 2015 – er der sket en masse. Jeg er startet mit indadvente projekt som gerne skulle ende op med et foredrag med (arbejds-)titlen: “Fra Sofaløve til Bjergleopard”.

Foredraget skulle gerne handle om min forandring fra, at sidde i sofaen til at stå på toppen af Kilimanjaro (og andre spændende toppe i verden). Men mellem disse 2 yderpunkter er der en del arbejde. I Chamonix i 2016 skulle formen prøves af og det blev på alle måder en tydelig test som viste, at stort set alt kunne forbedres og det arbejde er jeg gået i gang med.

Senest har jeg i august gennemført en KMD 4:18:4 i en megaskidt tid og med skader til følge – jeg måtte gå de sidste 2km – men dog stadig gennemført.

mark-kmd4-18-4-2016

Jeg fik ikke trænet “godt nok”(tm) op til dette så det betød, at jeg (som vanligt) rendte ind i en lægskade, som har taget det meste af en måned at komme over. MEN, nu er jeg igang igen, langsomt, men igang :-)

For at det hele nu ikke skulle gå hen og blive for kedeligt, så udnævnte jeg Oktober til sukkerfri måned – ikke så’n fanatisk, bare sukkerfri måned. Dette betyder for mig, at Slik, Sukkersodavand, Kage, Is og slige er forbudt – sukker indeholdt i almindelige madvarer fx Ketchup er ok, for ellers bliver det for bøvlet og går i vasken. Nu 15 dage inde i projektet går det så godt, at jeg overvejer at forsætte når måneden er gået, jo jo, jeg får nok lidt udfordringer under julen, men det må jeg tage når jeg kommer dertil …….. vel er man ikke helgen, blot superhelt :-)

Jeg får nogle gange den syyyyyyyyygeste sukkertrang eller rettere, trang til sødt. Indtil videre er det løst med enten rosiner eller Nellie Dellies, Rosiner er vel egentlig lidt snyd i og med kroppen og blodsukkeret er ligeglad med, om det er raffineret sukker eller frugt sukker, men her handler det om, at lære hjernen at de førnævnte produkter ikke har sin nødvendighed i dagligdagen.

I dag går det så pludselig op for mig – og nu kommer vi til det – at ufattelig meget af vores danske hygge sidder i munden. Dette betyder, at vi par tout skal æde et eller andet (for mig) forbudt når vi skal være sociale og være hinanden nær – det er sq da ufedt! Ja, øhhh, fedt er det også, men så irriterende da.

Det minder mig om den gang folk inkl mig selv røg – der måtte ryges over alt, man gjorde det i hjemmene også når man fx så en god film i Fjernsynet ……. jaaaaaa, det hed det den gang. Så stoppede man med at ryge og på mange måder var filmene nu kun halvt så hyggelige, der var noget der manglende.

Nu ryger meget af hyggen ved sociale arrangementer også, når man ikke længere kan napse sig en kvart lagkage eller en kanelstang – hvad filan gør man så? Man er nu tvunget til, at tale med folk i stedet for at stoppe i hovedet, skræmmende.

Jeg har også skruet ned for kaffen, by the way. Og hvor står man så? Sammen med Veganerne (og ikke et ondt ord om dem iøvrigt) ovre i hjørnet og drikker kold postevand og æder klidkiks – lever man længere af det? Næppe, det føles bare så’n!

For nu at forsætte film-analogien fra før: En gang var en film 100% fordi man røg og spiste slik mens man så film. Så røg smøgerne og det blev halvt så hyggeligt. Nu er slikket væk og det er igen halvt så hyggeligt – ergo sum: I dag er film kun 25% hyggelige af hvad de var en gang!

Hvordan i alverden kompenserer man får dette?

Jeg er ikke meget for at indrømme det, men sandheden er desværre nok, at det ikke så meget handler om, hvad det egentlig er man smider i den orale makulator, men snarere at der smides noget i den.

Lige nu er mit udgangspunkt: Gulerodsstave

Jeg ved dem der har mødt mig i den virkelige verden nu er i chok, men nej, jeg er ikke blevet sløj, jeg har ikke set lyset, jeg prøver bare mentalt at overleve en radikal forandring. Prøv at se, om du kan følge mig i nedenstående :-)

Slik til en film er fantastisk, skulle man være løbet tør så kan man altid ty til Chips med dip. Når vi er helt ærlige, så lægger vi faktisk ikke mærke til, om det er barbacuechips eller sourcream and onion vi sidder og tygger på, når bare dippen er god og filmen fantastisk.

Derfor snyder vi, vi skrifter chippen ud med – taaadaaaaa- gulerodsstave og bibeholder dippen.

Mon ikke det går, det tror jeg nok det gør!!

Næste fase kan så være, at skifte dippen ud med noget mere langtidsholdbart – her tænker jeg ikke på dippen men kroppen. Noget med fx mindre fedt, men det er jeg ikke klar til endnu.

En rejse er begyndt og du kan rejse med – kom endelig med dine gode bud på, at overleve en kontant og konstant sukkerkrise ………. og som du tydelig kan læse, så er rosiner for mig lige nu langt fra nok, jeg er i krise!!

 

Vi ses på den anden side.

Findes fedt-pletten?

Vi kender det alle sammen, enten er vi en af “dem” eller også har vi en gang oplevet en af “dem” ……. salatspiserne ;-)

Du sidder sammen med vedkommende og kan høre dennes mave lyde som et mindre tordenvejr, staklen er S U L T E N!! Og alligvel siger vedkommende, når bestillingen af mad skal falde: “Jeg skal bare have en lille salat, tak” :-)

Grundlæggende er teorien på den lange bane fin nok – man kan sagtens gå fra grovæder til minimalistspiser alene ved, at skære ned på mængden og så i en periode skulle trækkes med, at systemet skriger på opfyldning. På mange måder fungerer mavesækken præcis som flyderen i en cisterne, der skal en vis “vandstand” til før denne/maven er fuld. Når man så vælger at spise mindre, så skal mavesækken trække sig sammen og dermed ændrer flyderens opfattelse af fuld sig også – dette tager dog nogen tid før, at det rent faktisk sker, men du kan afprøve teorien ganske simpelt: Drik et glas ISkoldt vand inden du spiser aftensmad og spis meget langsomt, du vil så se, at din mæthedsfornemmelse indtræder betragtelig før vanligt.

Det ISkolde vand svarer på mange måder til en Gastrisk Bypass, i det det ISkolde vand får mavesækken til at trække sig sammen og dermed får denne en mindre volumen, hvilket kræver mindre mad at fylde – er det ikke smart?!

MEN, og nu kommer det mærkelige, maven eller rettere sagt, mætningsfornemmelse, lader i den grad til, at være styret af HVAD du spiser og ikke kun af hvor meget du spiser …………

Hvis du alle dage “blot” har spist grøntsager og intet andet, så er der en stor sandsynlighed for, at du vil opleve en sammenhæng mellem mængden du har spist og din mæthedsfornemmelse. Men hvis du som flertallet i dagens danmark har levet gennemsnitligt usundt, fået din dosis af cola og chips mv mv så er der en rimelig sandsynlighed for, at din krop i et givent måltid skal have en vis mænge fx fedt for, at din mæthedsfornemmelse bliver tricket. Har du gået royalt amok i slik, junkfood, pizza mv mv er der en rimelig sandsynlighed for, at du skal have en større mængde fedt i et givent måltid for, at din mæthedsfornemmelse bliver tricket.

Med andre ord, der er en fedtpledt der skal rammes, på samme måde som når du er meget tørstig og drikker <et eller andet> indtil du rammer “pletten”.

Ovenstående er på ingen måde videnskabelig bevist, andet en med mig selv som forsøgskanin og det betyder, at ovenstående som videnskabelig tese ville være en sag for UVVU da de fornødne tests ikke er gennemført, men sjovt er det da, og mit postulat vil være, at fedtpletten findes!

Min helt private teori er, at lige så vel som du kan være sukkerjunkie, så kan du også være fedtjunkie, men hvor du kan slippe ud af din sukkerafhængighed på 8-10 uger (mit estimat) så tager det betragtelig længere, at komme ud af sit fedtmisbrug, da kroppen i sig selv indeholder større bestanddele af fedt end sukker og derfor kæmper man lidt mod sig selv ……….. og hertil skal naturligvis lægges de sociale parametre ved fødevareindtagelse, vaner mv mv

Og hvad skal vi så bruge aaaaaalt dette til?

Well, måske skal vi bare bruge det til at forstå og acceptere, at det tager laaaaaang tid, at vænne sig til en sundere livstil og samtidig acceptere, at kroppen vil stritte og lave ballade for, at få den fedtmængde som bringer den i sin egen opfattelse af balance, hvilket kan være baseret på en lang periodes fejlspisning.

Så fat mod derude, fedtpletten findes, men den kan ikke få skylden for alt ;-)

 

Held og lykke med dit potentielle livstilsskifte, nu ved du i hvert fald hvorfor det kan være svært ……..

Ammestuesnak

I disse dage går bølgerne højt, fordi en cafeejer i Illum har valgt, at forbyde amning i hans cafe. Emnet har været bragt i bl.a. god morgen danmark, hvor en mandlig journalist bl.a. er blvet attackeret for, at have sagt, at hans synes det var ok, at cafeejeren forbyder amning – argumenterne har bl.a. været, at sådan har det altid været, altså amning i det offentlige rum.

Lad mig starte med, at komme med konklusionen: Jeg kunne ikke interessere mig mindre for noget end hvor “folk” ammer – for min skyld må man amme i storkespringvandet, hvis man synes at dette giver en helt særlig og fantastisk oplevelse.

Når det er sagt, så lad mig også konkludere, at der er ingen (siger og skriver ingen) andre end den lovgivende magt som skal bestemme hvad en given cafeejer skal gøre i sin egen butik, for det er nemlig -hans egen-.

Jeg har forståelse for de kvinder som føler sig krænket – jeg skrev forståelse – men jeg mener på ingen måde, at disse objektivt kan føles sig krænket. Tillad et lidt plat billede: Det er ikke anderledes end, at man inviterer nogen til en fest og at disse inviterede så stiller krav om, at diktere menuen ………. den var ikke gået i mit hjem ;–)

Det har ingen gang på jord, at man påkalder sig sin folkeret til amning, for den findes ikke. Nu sidder du nok og tænker: “Damn, der er han dælme ikke for klog, han har lige lagt sig ud med 50% af verdensbefolkningen” – slet ikke, håber jeg, omvendt ville det da være lidt cool, at være nummer 1 på “Womens most wanted”, jeg kan jo altid argumentere for, at det er fordi jeg ligner Brad Pitt, bortset fra et par centimeter i højden ;–)

Som sagt forstår jeg godt, at nogen kan føles sig krænket og måske endda såret over, at være uønsket – men hey, sådan er det da også med mig og Diskoteker, jeg er på vej mod 50 (ja ja, jeg skrev PÅ VEJ) og der ville da blive set mærkeligt på mig, hvis jeg troppede op på et diskotek hvor de unge og smukke hoppede rundt – sådan er livet, folkens – lev med det eller lev med det.

Overvej følgende praktiske forsøg:

Gå ind på Hereford Beefstouw og sæt dig ned, når tjeneren kommer så bed og et glas is-vand og fred og ro indtil du har besluttet dig for hvad du skal have. Efter 1-2 timer henvender du dig til tjeneren og siger “Nu har jeg fundet ud af hvad jeg godt kunne tænke mig – falafel, jeg må simpelthen have falafel og et lille stykke vegetartærte” – tjeneren vil nu kigge på dig og sige noget i stil med: “Undskyld lille fru Hyttemeyer, dette er en bøfrestaurant, så vi har hverken falafel eller vegetartær” og hertil svarer du “Det ved jeg, men det har jeg altså krav på at kunne få -alle vegne-”. Nu er de danske tjenere generelt superhøflige, men et mindre pænt sted kunne man da godt forestille sig, at dine albuer ville få et spontant og kontant møde med fortovsbelægningen.

Og i min bog – fair nok, deres butik, deres regler!!

På samme måde er det i Illum, manden har en cafe og han sætter reglerne i denne! Man kan så ud fra et marketingsynspunkt argumentere for, at det er herredumt det han har gang i, fordi han grundlæggende pisser samtlige kvinder af i universet og derfor risikere, at miste alle kunder ……… kvinderne fordi de ikke må amme eller har sympati for dem som ikke må amme, mændene fordi de ikke gider spise alene, men det er HANS valg og HANS risiko!!!

Det begynder først at blive farligt, når der diskrimineres på fx hudfarve eller tøjvalg – well, det gør der allerede på nogle natklubber og dér er det åbenbart ok ;–)

Min pointe er bare – der er alle cafeer i verden (i københavn), lad dog manden sætte sine regler i hans cafe uden, at gøre en større sag ud af dette, vi har alle det frie valg, at komme i cafeen eller ej og er det heeeeeelt vildt slemt og uudholdeligt, at man ikke kan sætte sig ned og amme lille Bertil (hvilket jeg sagtens kan forstå), så tag dog i Fields eller på Fisketorvet, problemet er ikke større.

Inden I nu bliver helt færdige med, at slibe landets beholdning af macheter inden I skal ud og lede efter mig, så bemærk lige følgende:

For min skyld må I amme overalt, men vær opmærksom på, at det er ikke et krav I har og vælger I, at stille dette som et krav, så kan det have helt andre følgeeffekter ift hvad man så med rette kan kræve andre steder jvnf min falafelanalogi. Jeg er helt tryg ved verdenssamfundets bestående, også efter dette regelsæt på én cafe ……………… jeg synes det er et langt større problem, at der er en masse mænd som går med bare tæer i deres sandaler! ØV, men den lader vi hænge i luften og tager en anden gang ;–)

Hav en fantastisk dag derude og nyd jeres respektive amninger i ALLE Københavns cafeer, altså undtaget én ;–)

Forstadsstorbymandens tanker om “det lille lokalsamfund”

Sidder i en lille svensk flække i grænselandet mellem Skåne og Småland, her er vel et par hundrede huse og dermed også i området 5-600 mennesker max. Byen er så lille, at den kun har en købmand, en bank og tro det eller ej, en sadelmager ……….. altså petit, men naturligvis større end de byer som end ikke har en købmand ;-)

Jeg har lige været ude og Geocache med ungerne for første gang ever og bortset fra, at vi fandt lokationen men ikke “skatten”, så var det da en fin oplevelse, hvor vi fik mulighed for, at gå og nyde naturen og slappe lidt af på en anden måde end vanligt.

På vej tilbage fra vores delvist forfejlede mission ser jeg nogle nybyggede rækkehuse – vildt stilistiske og designede med designede solvogne på terrassen – meget mærkeligt, at oplevet dette i et miljø som ellers holdes i rødt, grønt, gult og blåt (ja, det gule og blå er naturligvis alle de svenske flag ;-)

Pludselig slår det mig, at hvor jeg i en forstad til københavn blot kan vælge mig en anden købmand, hvis jeg ikke af en eller anden grund er tilfreds med den først valgte, så er man i et samfund som dette mere eller mindre tvunget til, at kunne lide hinanden eller i det mindste kunne omgåes. Måske begynder jeg pludselig at forstå slægtesfejder som går igennem generationer – well, manglende kabeltv kan også være en årsag – de kan ikke bare vælge til og fra som vi kan i storbyen, der er hvad der er og så må man elske eller hade det.

Jeg forestiller mig et eller andet sted, at grobunden for en god slægtesfejde desværre godt kan opstå af moderne byggeri i et lille lokalsamfund (sikkert) bestående af personer som har boet her siden urtiden. Det er jo ikke de herboende der potentielt køber et sådan rækkehus, det er nogen som sætter pris på design og gerne vil være med på beatet – og det er, sorry, ikke de herboende, som for nogens vedkommende køber deres bukser, når buksebussen kommer på besøg 2 gange om året – no shit, der kommer en buksebus og sælger hoser til Jönsson!!! Disse potentielle købere har med deres valg af designerbolig sikkert også nogle andre valg end BuksebusJönsson og derfor kan der potentielt opstå nabokrigslignende tilstande, når Designerbeboeren går ind hos købmanden og finder ud af, at denne altså ikke sælger Biodynamiske karotter, men i stedet tilbyder friske gulerødder just optrukken af jorden.

Jeg skal måske lige her indskyde, at jeg er helt fordomsløs ift BuksebusJönsson, det er blot en observation!

Hvor vil jeg hen med alt dette?

Egentlig tror jeg blot jeg gerne vil gøre læseren det tydeligt, at denne skal være super-opmærksom på alle de valg man har i dagligdagen – her i flække-sverige, har man ikke de samme valg, man kan vælge én købmand, én bank OG én sadelmager og hvis ikke dette af den ene eller anden grund er “godt nok”, så er der ingen anden vej end, at sætte firspandet foran kærren og komme ind til byen og sådan er det sikkert også i udkantsdanmark. Derfor, pris valgene, glæd dig over mangfoldigheden og pris denne ………. og nyd de få valg der er, når du er på ferie – de har deres egen charme, men jeg ville personligt blive bindegal, hvis jeg ikke frit kunne vælge pizzapusher uden, at skulle skele til dieseløkonomien når den skulle hentes ;-)

Nå ja, jeg havde en morsom oplevelse på vejen hertil – jeg passerede en Volvo (naturligvis!) og i denne sad der 4 festklædte svenske mænd – vi taler bryllupsfestklædtagtigt – de så vældig noble og pæne ud, hvis det da ikke var for den meget slidte blå kasket med oliesnavset gul skygge de alle bar – tænk “Baronessen fra benzintanken” fra 1960 med Dirch Passer og Ove Sprogø, så er I billedmæssigt derhenne af ;-)