Når hyggen sidder i munden

Ja, blot med overskriften alene har man siet 50% fra og tiltrukket de forkerte 50%, fordi titlen lægger op til noget helt andet end indholdet :-) Sådan er det med retorisk frihed og Forest Gump, man ved aldrig helt hvad man får :-)

Det er lang tid siden sidst, faktisk skylder jeg jer en historie fra en tur der ikke var så meget fokus på, men den skal nok komme snarest muligt.

Siden den sidste officielle tur – Chamonix i 2015 – er der sket en masse. Jeg er startet mit indadvente projekt som gerne skulle ende op med et foredrag med (arbejds-)titlen: “Fra Sofaløve til Bjergleopard”.

Foredraget skulle gerne handle om min forandring fra, at sidde i sofaen til at stå på toppen af Kilimanjaro (og andre spændende toppe i verden). Men mellem disse 2 yderpunkter er der en del arbejde. I Chamonix i 2016 skulle formen prøves af og det blev på alle måder en tydelig test som viste, at stort set alt kunne forbedres og det arbejde er jeg gået i gang med.

Senest har jeg i august gennemført en KMD 4:18:4 i en megaskidt tid og med skader til følge – jeg måtte gå de sidste 2km – men dog stadig gennemført.

mark-kmd4-18-4-2016

Jeg fik ikke trænet “godt nok”(tm) op til dette så det betød, at jeg (som vanligt) rendte ind i en lægskade, som har taget det meste af en måned at komme over. MEN, nu er jeg igang igen, langsomt, men igang :-)

For at det hele nu ikke skulle gå hen og blive for kedeligt, så udnævnte jeg Oktober til sukkerfri måned – ikke så’n fanatisk, bare sukkerfri måned. Dette betyder for mig, at Slik, Sukkersodavand, Kage, Is og slige er forbudt – sukker indeholdt i almindelige madvarer fx Ketchup er ok, for ellers bliver det for bøvlet og går i vasken. Nu 15 dage inde i projektet går det så godt, at jeg overvejer at forsætte når måneden er gået, jo jo, jeg får nok lidt udfordringer under julen, men det må jeg tage når jeg kommer dertil …….. vel er man ikke helgen, blot superhelt :-)

Jeg får nogle gange den syyyyyyyyygeste sukkertrang eller rettere, trang til sødt. Indtil videre er det løst med enten rosiner eller Nellie Dellies, Rosiner er vel egentlig lidt snyd i og med kroppen og blodsukkeret er ligeglad med, om det er raffineret sukker eller frugt sukker, men her handler det om, at lære hjernen at de førnævnte produkter ikke har sin nødvendighed i dagligdagen.

I dag går det så pludselig op for mig – og nu kommer vi til det – at ufattelig meget af vores danske hygge sidder i munden. Dette betyder, at vi par tout skal æde et eller andet (for mig) forbudt når vi skal være sociale og være hinanden nær – det er sq da ufedt! Ja, øhhh, fedt er det også, men så irriterende da.

Det minder mig om den gang folk inkl mig selv røg – der måtte ryges over alt, man gjorde det i hjemmene også når man fx så en god film i Fjernsynet ……. jaaaaaa, det hed det den gang. Så stoppede man med at ryge og på mange måder var filmene nu kun halvt så hyggelige, der var noget der manglende.

Nu ryger meget af hyggen ved sociale arrangementer også, når man ikke længere kan napse sig en kvart lagkage eller en kanelstang – hvad filan gør man så? Man er nu tvunget til, at tale med folk i stedet for at stoppe i hovedet, skræmmende.

Jeg har også skruet ned for kaffen, by the way. Og hvor står man så? Sammen med Veganerne (og ikke et ondt ord om dem iøvrigt) ovre i hjørnet og drikker kold postevand og æder klidkiks – lever man længere af det? Næppe, det føles bare så’n!

For nu at forsætte film-analogien fra før: En gang var en film 100% fordi man røg og spiste slik mens man så film. Så røg smøgerne og det blev halvt så hyggeligt. Nu er slikket væk og det er igen halvt så hyggeligt – ergo sum: I dag er film kun 25% hyggelige af hvad de var en gang!

Hvordan i alverden kompenserer man får dette?

Jeg er ikke meget for at indrømme det, men sandheden er desværre nok, at det ikke så meget handler om, hvad det egentlig er man smider i den orale makulator, men snarere at der smides noget i den.

Lige nu er mit udgangspunkt: Gulerodsstave

Jeg ved dem der har mødt mig i den virkelige verden nu er i chok, men nej, jeg er ikke blevet sløj, jeg har ikke set lyset, jeg prøver bare mentalt at overleve en radikal forandring. Prøv at se, om du kan følge mig i nedenstående :-)

Slik til en film er fantastisk, skulle man være løbet tør så kan man altid ty til Chips med dip. Når vi er helt ærlige, så lægger vi faktisk ikke mærke til, om det er barbacuechips eller sourcream and onion vi sidder og tygger på, når bare dippen er god og filmen fantastisk.

Derfor snyder vi, vi skrifter chippen ud med – taaadaaaaa- gulerodsstave og bibeholder dippen.

Mon ikke det går, det tror jeg nok det gør!!

Næste fase kan så være, at skifte dippen ud med noget mere langtidsholdbart – her tænker jeg ikke på dippen men kroppen. Noget med fx mindre fedt, men det er jeg ikke klar til endnu.

En rejse er begyndt og du kan rejse med – kom endelig med dine gode bud på, at overleve en kontant og konstant sukkerkrise ………. og som du tydelig kan læse, så er rosiner for mig lige nu langt fra nok, jeg er i krise!!

 

Vi ses på den anden side.

Advertisements