Ups ‘n downs, men sådan er det vel med bjerge?!

Dagen startede i ordets fulde forstand “op ad bakke” og det var en af de barske – jeg vågnede smådårlig, kvalm og med trykken i hovedet. Uden at ville overdramatisere, så havde jeg kun én tanke: Højdesyge og dét har jeg sq respekt for.

Højdesyge, tænker du, skal man ikke op i højderne for det? Jo, det skal man, men nogle er mere reagerende end andre og dér er jeg nok en af disse. Chamonix ligger i 1000 meters højde og det var åbenbart nok til, at jeg begyndte at reagere på det. Jeg måtte på nettet og finde ud af, hvad næste skridt skulle være – jeg var helt klar til, at sove i GVA de næste 2 døgn, de kunne vel næppe blive værre end “Sit and Buy” i CPH – jow, vi verdensudforskere har ALT for travlt til, at udtale bynavne, vi siger CPH for Købehavns Lufthavn (meeeeegalangt) og GVA for Geneva Airport (nærmest uoverstigelig langt) og på den måde kan vi gå rundt blandt hinanden og spille Airport Bullshit og når den der først har pladen fuld skal vedkommende danse nøgen rundt og synge Kumbaya. Nå, det var vist et sidespor.

Som sagt, jeg gik på nettet og fandt ud af, at der skulle drikkes masser af væske. Vand blev fremskaffet og drukket! Jeg tog det meget stille og roligt, gik rundt i byen og satte mig når det var muligt. Det var ikke fedt!!! Bedre blev det ikke af, at jeg på turistkontoret fik en bykort og en megaarrogant betjening, lidt á la “hvis du ikke er franskmand, så er du til besvær” – tal lige om, at sparke en mand der ligger ned :-)

Jeg skulle bruge et mål og når jeg er afsted, så forsøger jeg altid, at besøge en lokal kirkegård, da man her ofte kan lære noget om det miljø man er i. Kirkegården i Chamonix ligner mange andre, bortset fra nogle enkelte tavler, som ærlig talt rystede mig lidt – jo jo, jeg ved da godt det sker, men det var først da jeg blev præsenreret for nedenstående, at det gjorde indtryk.

  

24 år og 23 år, det hænger jo ikke sammen!!!

Lettere rystet skulle jeg videre, efter nogen vandren var jeg pludselig i udkanten af byen, hvor man havde etableret en lille forlystelsespark og da denne indeholdt en bobslædebane, så gik den pænt opad, så’n bjergagtigt. Jeg tænkte ved mig selv, at når jeg nu alligevel var her, så kunne jeg jo lige så godt mulle lidt op af bjerget i langsomt tempo, det kunne vel ikke være et problem …….. men det var det!

Hoooold nu fest, hvor var min krop ikke klar til det. Det kan godt være, at jeg har trænet hårdt til dette, ca 6 gange pr uge, men sq helt ærligt åbenbart langt fra nok *megasur og nederen smiley* …… jeg gik med 30cm skridt og holdt pause næsten før jeg var kommet igang. Dette uagtet, så kom jeg da ca 150-200 meter op i højden og det var da ikke så skidt endda eller jo, det var det faktisk! Jeg måtte hjem på hotellet og komme til hægterne, da alt rystede efter denne lille gåtur.

  

Solen tittede frem og jeg nød, at sidde på altanen, lige dér skulle jeg intet andet end, at komme til hægterne. Dagen var jo startet noget modløst, men som jeg langsomt fik mere energi tænkte jeg: “Jeg kan jo ikke sidde her hele dagen – hvad gør jeg nu?”. Beslutningen var hurtigt truffet, på med noget mere tøj og afsted mod stationen bag stationen (det lyder som en fejl, men der ligger den altså). En 20 minutters køretur og så var man pludselig i det kolde og golde ishav, Mer de Glace, 1900 meter oppe. Lad os nu være ærlige omkring det! Jeg har sq aldrig tænkt specielt meget over gletchere, hvor de kommer fra og hvor de er på vej hen, men det fik jeg mulighed for nu. Udsigten over gletcheren var fantastisk.

  
Gletcheren flytter sig 2 meter væk pr dag grundet dens vægt. Når gletccheren er grå og ikke hvid så skyldes det, at den “løber” så langsomt at den ikke går sten og grus med. Det er et fantastisk sted, hvor jeg fik 1,5 time til at gå og nød hvert sekund. Luften var køling og frisk og højden gav mig ikke yderligere udfordringer …… kunne man drømme om, nu, at være akklimatiseret?!

Togturen op og ned foregik i nogle skønne vogne med træsæder og vinduer der kunne åbnes, så man kunne få både frisk luft og refleksfrie fotos :-)

  
Stik den, Chagal – her ser du naturens pensel og den gør dælme et godt stykke arbejde!!

Vel tilbage i byen besluttede jeg mig for, at gå ud og se hvor stationen til Aiquille de Midi var, så jeg nemmere kunne finde den når jeg skulle derop.. Det er jo reelt et af turens hovedmål. Den blev fundet, men så mærkelig lukket ud – det finder jeg ud af i morgen eller onsdag, da denne lille bandit ikke skal slippe :-) Det tog vel kun et kvarters tid at gå derud, men på trætte ben er det temmelig langt. Jeg klarede det og det var ikke uden stolthed, at jeg fandt tilbage til mit eget “lokalområde” uden brug af kort. Jeg havde  hjemmefra fundet aftensmadsstedet og det lå lige ved siden af “Intersport Rent”, som ligger 2-3 minutters gang fra mit hotel. Jeg var nødt til at sætte mig ved en statue, for jeg kunne simpelthen ikke få kortet til at passe. Dér hvor “The Monkey” skulle ligge, lå der noget helt andet.. Da jeg checkede adressen viste det sig, at der i Chamonix ligger TO  “Intersport Rent”, den ene lige ved mit hotel og den anden lige der hvor jeg kom fra, ved stationen til Aiquille de Midi *suk* Tilbage  igen, nu på endnu trættere ben, men hvad gør man ikke for en 200gr burger til under 40 kroner – de har nemlig halv pris om mandagen mellem 18 og 20 :-)

  
Burgeren var rigtig god, men lidt malurt i bægeret var der: En Coca Cola bliver ikke sukkerfri ved, at fortynde den med vand ………. no kidding, det gjorde de sq, jeg orkede dog ikke at skabe en længere debat på dette mountain hangout, så jeg drak mindst muligt og fokuserede på den fantastiske burger og dagens successser uagtet dagens dårlige start.

Dagens næstsidste gerning var lidt facetime med familien derhjemme. Internettet her på hotellet virker, men er ikke fantastisk, men dette uagtet, var det skønt lige at få talt med familien.

Nu er det blevet sovetid – well, egentlig skulle jeg også have lavet lidt administrative opgaver, men grundet internet- og applikationsbøvl, må det bliver i morgen  – det var vigtigere, at få dette indlæg ud :-)
Skal I lige have en lille en at sove på? Ja, det skal i da :-)   Den lille prik på toppen af det hvide bjerg, dét er Aiquille de Midi ……….  sov godt :-)

  

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s